Frivillig på Børnetelefonen - Savner voksne at snakke med

Over 41 procent af de frivillige på BørneTelefonen har en pædagogfaglig baggrund. Gitte Mølgård Andersen er en af dem. Tre gange om måneden sidder hun ved

Ud af 104 rådgivere på Børns Vilkårs rådgivningslinje BørneTelefonen er de 36 pædagoguddannede, og syv er pædagogstuderende. I alt har 41 procent af rådgiverne en pædagogfaglig baggrund, og daglig leder af rådgivningen Bente Boserup finder engagementet imponerende.

"Pædagoger er meget pressede i deres daglige arbejde af sygemeldinger og stress, og alligevel ser vi her på rådgivningen, at mange af dem vælger at bruge tre en halv time cirka tre gange om måneden plus transport på ulønnet arbejde," konstaterer Bente Boserup, hvis eneste forklaring er, at det må give mening for dem.

"Pædagoger møder også børn med problemer i deres job, men oplever måske at det kniber med tiden til det enkelte barn, når man er en voksen per otte eller ti børn. På BørneTelefonen kan de koncentrere sig om at hjælpe netop det barn, der ringer, og derved får de måske noget af det nærvær, de kunne savne i en travl hverdag. Men det er imponerende, at de har overskuddet til det," siger Bente Boserup og kalder pædagogerne meget interesserede i at udvikle sig fagligt.

"Blandt vores pædagoger er både studerende, aktive pædagoger, tidligere pædagoger, men også efterlønnere. Jeg oplever pædagogerne som en gruppe, der ønsker at udvikle sig og følge med i faget hele livet. Og som frivillig på BørneTelefonen har de i den grad fingeren på pulsen. Børnene serverer nutidens børne- og ungdomskultur for dem lige ind gennem telefonrøret," siger hun.



Forstand på børn. En børnefaglig baggrund er et krav for at være rådgiver på BørneTelefonen, og foruden den store gruppe pædagoger, finder man lærere, psykologer, socialrådgivere og børnelæger blandt de frivillige.

Gitte Mølgård Andersen er pædagoguddannet i 1997 fra Fyns Pædagogseminarium og arbejdede frem til 2002 som vuggestue- og børnehavepædagog i Odense. Det var blandt andet for at holde faget ved lige, at hun for fem år siden blev frivillig på BørneTelefonen.



"Jeg skulle flytte til København for at læse på Danmarks Pædagogiske Universitet, og storbyen gav mig flere muligheder for at gøre en indsats for udsatte børn. I Odense kunne jeg måske finde en kræftrådgivning, men det er børn og deres problemer, jeg gennem min uddannelse har forstand på," fortæller Gitte Mølgård Andersen, der så annoncen fra Børns Vilkår i toget til København.

Selvom hun i dag har job på Danmarks Evalueringsinstitut, hvor hun evaluerer dagtilbudsområdet, vil hun kun nødigt skille sig af med sin frivilligtjans på BørneTelefonen.

"Jeg bor på Østerbro i dag, og der er ikke så langt til kontoret i Valby. Kun hvis jeg skulle flytte langt væk, ville jeg overveje at stoppe. Men så ville jeg sikkert fortsætte med at rådgive børnene, som skriver til brevkassen. Det kan man gøre hjemmefra," siger Gitte Mølgård Andersen, der trods det ulønnede arbejde oplever en form for belønning ved at være rådgiver.

"Jeg ved, at de ulykkelige børn er et sted derude. I mit arbejde som pædagog, har jeg set børn fra socialt belastede familier, jeg har mødt ensomme børn og børn, der bliver mobbet. Der er masser af børn, der savner voksne, som vil lytte til og hjælpe dem. Det giver mig en vis tilfredsstillelse at opleve, at jeg er til nytte for de børn, der ringer. Jeg tror på det hjælper," siger Gitte Mølgård Andersen, der også bekræftes i den tro.

"Når barnet har lagt røret, har jeg oftest fornemmelsen af, at barnet kan se lys forude. Og nogle ringer bare for at sige tak."



Alle tages alvorligt. Især i sommerferien har mange såkaldte "testere" ringet til BørneTelefonen. Det kalder rådgiverne børn, der laver telefonfis - måske fordi vennerne er væk på ferie, eller regnvejret har tvunget dem til at lege indendørs. Selv når fnis fra kammerater i baggrunden afslører, at et opkald er telefonfis, tager Gitte Mølgård Andersen opkaldet alvorligt.

"Det er vigtigt at vise, at vi lytter, og at man kan ringe om alt. Vi spørger måske til, hvem det er barnet sidder sammen med, og får så ledt samtalen hen på dem selv, og hvad de ellers laver i fritiden. Og når vennerne er gået, sker det ofte, at barnet ringer igen og nu har fået mod på at spørge om det, han eller hun egentlig ville spørge om. Ved at lave fis, fik barnet lige prøvet os af," siger hun.

Gennem sine fem år på BørneTelefonen, har Gitte Mølgård Andersen efterhånden oplevet alle slags opkald. Hun har rådgivet om både mobning, kærestesorg, ensomhed og seksuelt misbrug. Flest ringer om mobning. I 2006 handlede hvert femte opkald om mobning.

"Det er oftest om selv at blive mobbet, men en pige ringede for nylig, fordi hun følte sig medskyldig i mobning, når hun ikke aktivt gjorde noget for at hjælpe en pige i sin klasse, som nogle andre mobbede," fortæller Gitte Mølgård Andersen, der rådede pigen til at invitere pigen med i sin leg, sådan at de andre kunne se, at hun var værd at lege med.

Især er det hårdt kun at sidde med et telefonrør som eneste kontakt til et ulykkeligt barn eller ungt menneske i de svære samtaler om seksuelt misbrug. En pige var gennem længere tid blevet seksuelt misbrugt af sin far. Pigen turde ikke fortælle om det, fordi hun ikke ville være skyld i, at faren måske mistede sit firma.

"Sørg for ikke at være alene med ham", "lås din dør" og "få det sagt til en voksen, du har tillid til" er nogle af de råd, som rådgiverne kommer med.

"I sådanne tilfælde vil man ønske, man kunne se pigen i øjnene og give hende et knus, men så må vi fortælle hende, hvor hun kan gå hen og få det," siger hun.



Faglig og fleksibel. Rådgivernes børnefaglige baggrund kombineret med oplæring de første otte gange, man er på vagt og deltagelse i kurser med titler som "Den svære samtale" eller "Seksuelt misbrugte børn" er tiltag, der sikrer børnene professionel rådgivning, hver gang de ringer.

"Når telefonen ringer, har man kun et skud i bøssen. Hvert minut tæller. Det er barnet, der til hver en tid kan lægge røret på, og derfor skal rådgiveren være 100 procent på hver gang," siger Bente Boserup, der derfor nævner fleksibilitet og gode lytterevner som de vigtigste personlige egenskaber, som rådgiveren skal være i besiddelse af.

"Man skal både kunne tale med den 10-årige, der ringer for at få et trick til at score pigen i parallelklassen. Her skal samtalen gå lidt tjept, og man skal lige finde ud af, hvem er hende her pigen, han vil score? Og har drengen overhovedet prøvet at kysse før?"

"Det næste øjeblik kan en teenager ringe, og livet gør så ondt på hende, at opkaldet gælder liv eller død. Her skal man lytte intenst, stille spørgsmål og give pigen tid til at tænke og svare. Man skal kunne skifte om lynhurtigt," fastslår Bente Boserup.

Gitte Mølgård Andersen er enig, og for at kunne være nærværende, hver gang telefonen ringer, tager hun en gang imellem en pause mellem opkaldene.

"Især, hvis det har været en svær samtale, kan det være nødvendigt at puste ud eller lige vende samtalen med de andre frivillige," siger Gitte Mølgård Andersen, der foruden en god gerning på sit CV, faglig sparring, en sodavand på vagten og følelsen af at være til nytte også får en anden vigtig ting ud af arbejdet på BørneTelefonen.

"Det er evnen til at være nærværende," påpeger Bente Boserup.

"Det at kunne være tilstede i nu'et er en vigtig egenskab at have med sig både hjemme hos familien, men også på sit daglige arbejde, måske i en SFO. De frivillige på BørneTelefonen lærer en helt særlig måde at møde SFO- eller klubbarnet på," siger hun.





Det ringer børnene om



Emne for henvendelsen Procent af alle henvendelser Antal henvendelser

Mobning 21,9 2144

Kæreste 17,4 1704

Forældre/stedforældre 14,6 1430

Ven/veninde 12,9 1263

Voksenkontakt 10,1 989

Seksualitet 9,9 969

Skole/institution 7,9 774

Andre emner, der forekom i under fire procent af henvendelserne svarende til færre end 400 henvendelser, er i nævnte rækkefølge: Ensomhed, forældres skilsmisse, pubertet, sorg, fysisk vold, graviditet, vægtproblemer og menstruation. Flest 10-14-årige ringer og flere piger end drenge. I alt ringede 9.792 børn på BørneTelefonen i 2006.

Kilde: Årsrapport 2006 fra BørneTelefonen. Rapporten kan læses på www.bornsvilkar.dk





Bliv frivillig

Har du en børnefaglig uddannelse, og har du lyst

til at blive rådgiver på BørneTelefonen, så læs hvordan på www.bornsvilkar.dk, hvor du også finder et elektronisk ansøgningsskema.



Tast 3555 5555

BørneTelefonen er en anonym telefonrådgivning for børn og unge. Linjen er åben mandag til torsdag fra 12-21. Fredag kun til kl. 19.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.