Fritteren i klemme

En ny undersøgelse sætter fokus på fritidspædagogikken i København. I tale, tekst og billeder skærer rapporten "Fritidspædagogik - fortid, nutid, fremtid" ind til benet af fritidspædagogikkens særkender. Udstyret med et kamera fortæller otte børn i tre institutioner, hvad der er det bedste ved deres fritidshjem, og børnenes billeder og udsagn stemmer godt overens med pædagogernes ambition om at skabe et fristed for børnene, hvor de inden for fritidshjemmets trygge rammer kan gøre, hvad de har lyst til. Særligt tre motiver går igen.

»Billederne viser, at det bedste for børnene er at lege uden for, at spille og hygge sig inden for og at være sammen med andre børn og voksne,« fortæller medforfatter og psykolog John Andersen.

Han ser det som udtryk for, at det er vigtigt for børnene at have en fritid, hvor man ikke er forpligtet af skolens krav, forældrenes ønsker eller et arbejdes pligter. I fritiden skal børnene ikke vente på, at klokken ringer, før de må gå uden for. Og de bestemmer selv, hvem de vil være i gruppe med.

»Fritidshjemmet er et fristed, hvor børnene hele tiden selv kan vælge til og fra. Barnet bliver på den måde bevidst om, hvem det er, og hvad det kan. Det er en drønende vigtig proces for barnets udvikling til et selvstændigt individ,« siger han.



Det kan fritidshjemmet. Rapporten viser bred enighed blandt børn, pædagogisk personale og forvaltningsmedarbejdere om, hvad fritidshjemmet kan tilbyde børnene. Forfatterne til rapporten, John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen konkluderer, at opgaven anskues som en anden end forældrenes, men samtidig bredere end skolens.

»Fritidspædagogerne lærer børnene at tage hensyn, at lytte til andre og selv at stå frem i en større forsamling. De lærer børnene at indgå i sociale sammenhænge med andre børn og voksne, at være en del af en gruppe og at udvikle tætte venskaber. Og børnene oplever selvtillid, når de prøver sig selv af som fodboldstjerne, rundboldspiller eller popstar.

»Og det er jo vigtige sociale kompetencer for at klare sig i skolen og videre ud i voksenlivet, der her grundlægges,« siger Søren Gundelach.



Andet end kompensation. Pædagogerne ved godt, hvad de kan, men de er bare dårlige til at gøre opmærksomme på det.

»Fritidspædagogerne er alt for beskedne, når de ser sig i en mellemposition mellem hjem og skole, hvor de bare vil kompensere for andres fejl. Det er jo vigtige ting, der foregår i fritidshjemmene,« siger pædagogisk konsulent Søren Gundelach.

Det er næstformand fra BUPL København Allan Baumann enig i. Han mener, at i en tid hvor fritidspædagogikken presses af udefra kommende krav om mere læring og mindre leg, må fritidspædagogikken sikre sin overlevelse ved at definere selvstændige begrundelser for sin virksomhed.

»Fritidshjemspædagogerne må være andet end bare "afhjælpere" af problemstillinger, som andre har skabt,« siger Allan Baumann.

Derfor har BUPL København, LFS og PMF København-Frederiksberg bedt UdviklingsForum I/S om at undersøge de københavnske fritidshjems særlige betydning for børnene, og med rapporten "Fritidspædagogik - fortid, nutid, fremtid" i hånden ønsker pædagogerne at præge samarbejdsprojekter mellem skole og fritidshjem til i højere grad at vægte fritidshjemmenes særegne værdier. Allan Baumann mener, at de nyoprettede KKFO'er (københavnsk for SFO'er) og samarbejdet mellem skole og fritidshjem i det såkaldte "samtænkningsprojekt", der startede i København i 2001, i for høj grad har taget udgangspunkt i skolens dagsorden.

»Der er en tendens til, at samarbejdsprojektet kun handler om udvidet skoletid, og at fritidshjemmet skal støtte børnene i at lære at læse, regne og skrive. Med rapporten sætter vi fokus på det særligt gode ved fritidspædagogikken, da det er en vigtig viden at have med i bagagen, når man skal indgå i et ligeværdigt samarbejde med skolen. Samarbejde handler om at sige, "det kan vi, og det kan I, og hvad kan vi så i fællesskab",« siger han.



Leg er læring. Rapporten viser, at børnene i fritidshjemmene lærer vigtige sociale kompetencer. Derfor bør fritidspædagoger profilere sig i samarbejdet med skolen ved at synliggøre, at legen også er læring.

»Fritidspædagogerne har været berøringsangste over for at "lære" børnene noget, og det har snævret læringsdebatten ind til kun at dreje sig om det, der foregår i skolen,« siger Allan Baumann.

»Børn lærer også ved at klatre i træer. I værste fald finder de ud af, at der er noget, der hedder tyngdekraften, men det vigtige er, at de lærer, hvad de kan og ikke kan,« siger han.

Men rapporten viser, at forvaltningen ofte betragter fritidshjemmene som nogle, der bare skal samarbejde om indskolingen eller give barnet succesoplevelser, hvis det skorter på den slags i hjem eller skole. Man er i mindre grad opmærksomme på, at der også er nogle særkender for fritidshjemmene. Borgmester for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Per Bregengaard (Ø) erkender, at det er et problem, at skolen ofte anses for at varetage det væsentlige og meningsfulde arbejde med børnene.

»Læringen er blevet skolens domæne, mens fritidshjemmene omvendt er blevet reduceret til et sted, hvor børnene skal slappe af og pædagogerne hjælpe de svage,« siger han.

Han mener, at man i forvaltningen i højere grad bør fokusere på den vigtige lærdom i at begå sig i livet, som fritidshjemmene er katalysatorer for.



Ligeværdigt samarbejde. I København har samtænkningen og kravene om mere læring betydet, at skoledagen for børnehaveklasse til tredje klasse er blevet en time længere. I denne time er fritidshjemspædagogerne på skolen med børnene, og rapporten viser, at det betyder mindre fritid for børnene. Pædagogerne fortæller, at børnene er trætte, når de endelig kommer i fritidshjemmet, og at de næsten lige er begyndt at lege, før de igen skal pakke sammen.

Borgmester Per Bregengaard foreslår derfor, at man i stedet for at lade samarbejdet smuldre væk i en time midt på dagen i skoleregi laver heldagsprojekter, hvor fritidspædagogikken indgår på lige vilkår i læreplanerne.

Også Allan Baumann mener, at fritidspædagogikkens forsvar er kravet om ligeværdighed. Han sætter spørgsmålstegn ved, om løsningen på danske børns dårlige matematik- og læsekundskaber er at give dem mere af samme skuffe.

»Rapporten siger, at det ikke er nok at kigge på skolen, og at der er forhold i børnenes liv, der er vigtigere end de formelle kundskaber. Løsningen er måske nærmere at inddrage andre livsaspekter i skolen end at køre los med mere regning, stavning og læsning,« siger Allan Baumann.

Han erkender, at fritidshjemmet ikke er en isoleret ø. Der er en politisk dagsorden, og der er en skole og et hjem, som fritidshjemmene befinder sig imellem. Men Allan Baumann mener, at fritidshjemmene hidtil har været klemt mellem skole og hjem, men at rapporten kan bidrage til større anerkendelse af fritidspædagogikken.

»Vi skal hverken skabe en lærerpædagog eller en pædagoglærer. Målet er ikke en hybrid, men et samarbejde, hvor man indgår med sin faglige forskellighed,« siger han.



Rapporten "Fritidspædagogik - fortid, nutid, fremtid" kan købes hos BUPL København, Rosenvængets Alle 16.3, 2100 København Ø, tlf. 3525 4900. Prisen er 50 kroner plus forsendelse. Eller den kan bestilles online på http://www.bupl.københavn.dk



Børns, pædagogers og forvaltnings opfattelse af et fritidshjem

Børns opfattelse af det gode fritidshjem:

»Det er sjovt at gynge, for så bliver man luftet«

»Det er sjovt at spille spil - og lave konkurrence om det«

»Det er hyggeligt at hjælpe til i køkkenet med at skære frugt«

»Når man får kager, må man selv bestemme, om man vil gå et andet sted hen og spise dem«

»I fritidshjemmet må man gå ud, når man vil - i skolen kun når det ringer«

»Der er meget mere plads på et fritidshjem end derhjemme«

»De voksne bestemmer aldrig, hvad man skal lave«



Pædagogernes opfattelse af det gode fritidshjem:

»Fritidshjemmet skal være et sted, hvor børn kan ting, ikke et sted hvor de skal ting«

»Børnene skal kunne pleje deres venskaber«

»Fritidshjemmet skal opfinde andre tilbud end skolen - hvor børnene kan få sejre«

»De skal lære, hvordan man gebærder sig i en lille og en stor gruppe«

»Nærhed og omsorg er afgørende«

»Personalet er rollemodeller, børnene nogle gange savner derhjemme«



Forvaltningens opfattelse af det gode fritidshjem:

»Børnene har mulighed for at få nogle successer, hvis de har fået mange nederlag i skolen«

»Man giver børnene frit lejde til at slappe af«

»Der er mulighed for at lave andre aktiviteter, end dem man laver i skolen«

»Børnene skal have et sted at gå hen efter skoletid«

»Mulighed for at være sammen med andre børn«



Fra rapporten "Fritidspædagogik - fortid, nutid, fremtid"