FORSKNING: Ny viden

Råd om sprog ved modtagelse af børn, der ikke taler dansk

Vær nysgerrig på barnets sprogbrug på modersmålet og lær selv nogle enkelte ord. Det er nogle af de gode råd du kan bruge i arbejdet med flygtningebørn.

1. Lær enkelte, vigtige ord på barnets modersmål

Når pædagogen kan hyppige, funktionelle ord på barnets modersmål, for eksempel toilet – jeg er sulten /tørstig – mad – lege – ja – nej, giver det tryghed og letter hver­dagen for barnet, og det signalerer anerkendelse af familiens sprog og kultur.

2. Vær nysgerrig på barnets sprogbrug på modersmålet og andre sprog

Sprog og identitet er tæt forbundne. Lad barnets modersmål være tilladt og synligt i institutionen. Vær nysgerrig på barnets sprog – undersøg betydningen sammen.Hvad hedder for eksempel alle frugterne på arabisk?

3. Understøt din kommunikation visuelt

Visuel understøttelse af kommunikationen hjælper barnet til at forstå, hvad der foregår, og understøtter barnets dansksproglige udvikling. Brug konkreter, billeder, ture, oplevelser, mimik og gestik sammen med sprog.

4. Skab et sprogligt udviklende læringsmiljø

Tal om det, I ser eller oplever her og nu, følg barnets initiativ, og uddyb det sprogligt. Udvid barnets udsagn, og sæt løbende ord på handlinger og aktiviteter.

Download hele publikationen ’Ti gode råd til modtagelse af nyankomne børn/ flygtningebørn i dagtilbud – fokus på trivsel og sproglig udvikling de(t) første år’ på: kortlink.dk/ucc/nwag



Indfør kollektiv ledelse i den offentlige sektor

Den centrale ledelse og styring af den offentlige sektor har taget overhånd. De, der arbejder med og for borgerne, tages over­hovedet ikke med på råd, og det har dræbt den kvalitative udvikling af hele sektoren. Det er konklusionen i en ny bog ’Send mere ledelse’, som er skrevet af Finn Wiedemann, lektor på Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber. Han beskæftiger sig ikke normalt med arbejdsmiljø, men er undervejs i arbejdet med sin bog blevet meget overrasket over at opdage, hvor stor mistrivslen blandt de offentligt ansatte er vokset. Det skriver Ugebrevet A4.

»Det skrantende arbejdsmiljø er alvorligt ud fra både et helbredsmæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv og er skyld i voksende forekomst af stresssymptomer og sygemeldinger. Men mit hovedsigte med bogen er at rejse spørgsmålet, om styringen af den offentlige sektor så også har øget kvaliteten og effektiviteten i sektoren. Min vurdering er, at det har den slet ikke i et omfang, som man kunne forvente ud fra det kontrolsystem, der er sat i værk,« siger Finn Wiedemann til Ugebrevet A4.

Forfatteren argumenterer for en nytænkning af 1970’ernes kollektive ledelse i en version 2.0, der ifølge ham vil øge både arbejdsglæden, motivationen, ansvaret og engagementet blandt de offentligt ansatte.

Læs mere i bogen.

'Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser' af Finn Wiedemann, Syddansk Universitetsforlag.



Forskere skal kortlægge motionsvaner i familier

University College Sjælland skal undersøge fysisk aktivitet blandt 1250 familier på Lolland-Falster. Et stort projekt, som omfatter brug af avancerede bevægelsessensorer, der afslører, hvilken fysisk aktivitet familien udfører. Målet er blandt andet at undersøge, hvordan familiemedlemmer påvirker hinanden.

Undersøgelsen anvender en ny måleteknik, der gør det muligt at måle fysisk aktivitet meget præcist. Deltagerne skal gå med små sensorer på både lænden og låret i syv dage. Med den nye teknologi kan forskerne f.eks. se, om en deltager sidder ned, ligger, går eller står.

Undersøgelsen bliver en del af Lolland-Falster Undersøgelsen, der er en unik befolkningsundersøgelse med husstandsbaseret fokus.

»Vores undersøgelse skal give ny viden om, hvordan man ­

påvirker hinanden i en familie, og om hvordan vi kan øge det samlede aktivitetsniveau. Fysisk aktivitet er jo afgørende for vores folkesundhed,« siger forsker Therese Olsen i en pressemeddelelse. Hun forventer at have et resultat klar om tre år.