FORSKNING. Nu taler vi om det, der er svært

I daginstitutionen Bifrost har leder Mette Bisbo og hendes medarbejdere deltaget i et forskningsprojekt, hvor de har afprøvet en række forskningsbaserede materialer til forebyggelse af stress. Det har givet dem et fælles sprog for at tale om det svære, fortæller Mette Bisbo.

Hvad er din største udfordring som leder i forhold til at forebygge stress og mistrivsel?

»Udfordringen har været at skabe et fælles sprog om stress. Her i huset taler vi faktisk ikke om stress – ikke fordi ordet er farligt, men vi taler om, at man kan blive overbelastet. Ved at tale om belastninger bliver det mere håndgribeligt, hvad vi kan gøre. Stress er diffust. Man bliver afvæbnet og kan ikke rigtig håndtere det. Så udfordringen har været, hvordan vi kan tale om det på en måde, så vi faktisk kan gøre noget.



I har deltaget i Pernille Steen Pedersens forskningsprojekt og afprøvet en række værktøjer til forebyggelse af stress. Hvad har I gjort anderledes?

»Vi har fået åbnet drøftelsen op med hinanden, uden at det bliver en sygdomssnak, men mere en undren sammen. Snakken har bevæget sig fra en negativ snak om stress og noget uhåndterbart, til at vi sammen nu har et sprog om, hvordan vi støtter hinanden. Jeg er vild med, at der er en bred vifte af materialer. Man kan læse 10 siders teori, blive klogere og reflektere. Det appellerer til nogen. Dialogkort kan noget andet: De faciliterer en snak kollegerne imellem. Så er der spørgeskemaer, hvor man kan reflektere selv eller sammen med sine kolleger eller mig, som vi har gjort det til MUS. At der er en vifte af forskellige ting, gør, at jeg får fat i alle medarbejdere og får nogle i tale, som ellers ikke fortæller, hvad de tænker om de her ting.



Er du blevet klogere på dine egne reaktioner som leder?

»Ja, det er jeg. Jeg lærer mine medarbejdere bedre at kende, fordi vi får talt højt om det, der er svært, men jeg lærer også noget om mig selv og mine egne reaktioner. Det giver mig mulighed for at spejle min egen ledelse: Hov, her skal jeg huske at træde et skridt tilbage og ikke være så hurtig til at komme med en løsning, for vedkommende har faktisk bare brug for at blive lyttet til. Jeg synes, jeg kan lede mine medarbejdere bedre, og jeg tror også, de føler sig bedre ledt. Eller mere mødt i hvert fald. Så man ikke går ud fra et møde med mig og tænker, at ’det fik jeg da absolut ingenting ud af’.



Hvad skal der til for at få materialerne til at virke i hverdagen?

»Man skal ville det. Man skal kunne se, at det giver os noget, vi ikke har haft før. Det er ikke nok bare at få materialet ud som en pakke i institutionen – der skal en proces til. Det tager ikke så lang tid at implementere, men man skal holde processen i kog ligesom alt muligt andet. Hvis man kan udrydde misforståelser eller mistolkninger, får man opløst en hel masse konfliktmateriale, inden det bliver til konflikter. Det er noget af det vigtigste for at have en god arbejdsplads. Vores arbejde er hårdt og belastende, det kan vi ikke tage væk, og det skal vi ikke gå og foregøgle os selv, men vi skal sørge for, at vi er et stærkt arbejdsfællesskab, der løfter opgaverne sammen.



Problemløser eller relationsmester?



Det er forskelligt, hvad der vækker følelsen af skam og dermed kimen til stress hos den enkelte, viser Pernille Steen Pedersens forskning. Hun har udviklet teorien om

to reaktionsmønstre, nemlig ’problemløser’ og ’relationsmester’:



● Hvis du er ’relationsmester’, er kilden til din skam din vurdering af, hvordan andre behandler dig. Du er bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Du er meget opmærksom på, hvad dine kolleger og ikke mindst din leder tænker.



● Er du ’problemløser’, er kilden til skam forbundet med din egen vurdering af dine præstationer. Du skammer dig over din manglende evne til at løse opgaven.



● Men du er sandsynligvis begge dele. Der er ikke tale om personlighedstyper, og du kan have begge reaktionsmønstre i forskellige situationer.



Læs mere



Artiklen ’Skam æder anerkendelser op – præsentation af et skjult ledelsesproblem

ved stress’ i Samfundslederskab i Skandinavien af Pernille Steen Pedersen. Find og download artiklen på rauli.cbs.dk

Bogen ’Slip stress ud af skammekrogen- et forsvar for arbejdsfællesskabet’,

Kristeligt Dagblads forlag af Pernille Steen Pedersen

Bogen ’Stop stress – håndbog for ledere’, Forlaget Kiim af Malene Friis Andersen

Hjemmesiden 'Viden på tværs' vpt.dk/stress-projekt

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.