FORSKNING: Kort nyt

Forældresamarbejde kan mindske læringsulighed

Samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skoler om barnets læring er afgørende, hvis vi skal lærings­uligheden til livs. Det viser en ny forskningskortlægning af forældreinddragelsens betydning for børns læring. Kortlægningen er gennemført for Formandskabet for Rådet for Børns Læring.

»Der skal fokus på den del af forældresamarbejdet, der handler om barnets læring og mindre fokus på julearrangementer og fællesmiddage, hvis lærings­uligheden skal bekæmpes,« siger formand for formandskabet Agi Csonka i en pressemeddelelse.

Her er 3 pointer fra forskningskortlægningen:

1. God kontakt og samarbejde mellem dagtilbud, skole og forældre bidrager positivt til børns og unges udvikling – både socialt og kognitivt. Jo mere forældrene involveres i børnenes læring, desto bedre resultater.

2. Et godt samarbejde kræver, at skoler og dagtilbud tager højde for kulturelle forskelle i normer, værdier og forventninger i mødet med forældrene, hvor der også kan være sproglige barrierer.

3. Det er vigtigt, at forældrene vejledes meget grundigt i forhold til, hvilke forventninger der er til dem og til samarbejdet mellem hjemmet og dagtilbud/skole.



Rapporten ’Systematisk kortlægning om forældreinvolvering og forældresamarbejde, der kan fremme læring hos børn og unge med ressourcesvag social baggrund i dagtilbud og skole’ er skrevet af Camilla Dyssegaard og Niels Egelund.

Find den på edu.au.dk (søg på titlen i søgefeltet).



Hvorfor gå fra bande til ekstremisme?

Hvad får nogle unge til at krydse grænsen fra kriminelle bandemiljøer til politisk eller religiøs ekstremisme? Svaret er ofte: tilfældigheder. Derfor er det svært at forudsige, hvilke mennesker eller miljøer man skal holde et ekstra vågent øje med. Det viser rapporten ’Bevægelser i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet – En kritisk undersøgelse og diskussion af crossover’, som man kan læse om på dpu.dk



»Vi har ledt med lys og lygte efter den figur, der danner forlæg for fænomenet ’crossover’, som dækker over skreddet fra bander og kriminelle netværk til politisk eller religiøs ekstremisme. Men vi har ikke fundet nogen,« fortæller professor Line Lerche Mørck på DPU, Aarhus Universitet, der sammen med Tina Wilchen Christensen, postdoc på DPU, Aarhus Universitet, står bag rapporten.



Forskerne peger på to udbredte misforståelser:

1. Der er en tendens til at tro, at ideologi er afgørende for, hvilke grupperinger man deltager i. Ny forskning peger på, at ideologi snarere er noget, som man tillærer sig ved at deltage i et fællesskab.

2. En anden udbredt misforståelse er, at der kan sættes lighedstegn mellem at udtale sig ekstremt og handle ekstremt. I praksis er der langt fra holdning til handling.



Mere om forskning i profession og uddannelse

Hvilke forståelser af pædagogikken cirkulerer i Facebook-debatter om opdragelse, børnehaver, skole og familieliv? Hvad får pædagog­studerende ud af at tage i udlandspraktik? Det og meget andet giver forskellige forskere deres bud på i et helt nyt tidskrift, ’Forskning i pædagogers profession og uddannelse’, der udkom første gang i februar 2017. Det første nummer har temaet ’At få øje på det pædagogiske’ og indeholder otte bidrag, som alle er skrevet af forskere. Det nye tidsskrift vil fremover udkomme to gange om året og kan læses elektronisk på tidsskrift.dk eller bestilles som print on demand på werkshop.dk til 125 kr.

Næste nummer udkommer i efteråret 2017. Temaet er ’Pædagogik, magt og myndiggørelse’.