FORSKNING. Kend din kollega under pres

Du oplever et stort arbejdspres og er frustreret over at gå på kompromis med din faglighed. Hvordan vil du gerne have støtte fra din kollega?



»I situationen vil jeg gerne bare have, de holder sig væk. Men bagefter kan vi snakke om det,« siger Flemming.

»Sådan har jeg det også. Ikke noget med at komme med løsningsforslag med det samme,« siger Sille.

»Jeg vil gerne have, at de spørger ind og lytter til mig,« siger Birgitte.

»Vi skal have en accept af, at vi har brug for noget forskelligt,« siger Margot.



Det onsdag aften i Stilling Selskabslokaler, der ligger på en grøn bakketop lidt uden for Skanderborg. Fem medarbejdere, Birgitte, Rasmus, Flemming, Sille og Margot, fra daginstitutionen Bifrost, der ligger et stykke længere nede af vejen, sidder rundt om et bord ved vinduet med udsigt ud over Stilling sø. Birgitte har en bunke lysegule kort liggende foran sig, som hun læser spørgsmål op fra. Kollegerne svarer på skift.



Personalet i Bifrost er samlet til personalemøde, hvor de som de første afprøver et nyt forskningsbaseret værktøj til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. De deltager i et stort forskningsprojekt med forsker Pernille Steen Pedersen, ph.d. og ansat som postdoc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, i spidsen.



Hun arbejder på at knække koden til, hvordan ledere og kolleger kan forebygge stresssygemeldinger på arbejdspladsen. Ikke ved at gøre den enkelte pædagog eller pædagogmedhjælper mere robust og modstandsdygtig med mindfulness eller motion. Heller ikke ved at pege på normeringer, vilkår og dokumentationskrav, der ligger uden for den enkelte leders kontrol. Det handler i stedet om relationer.



»Jeg prøver en helt ny vej. Lad os hellere lære noget om, hvad det vil sige at reagere på et stort arbejdspres. Hvad vil det sige at være leder for medarbejdere, der oplever et stort arbejdspres. Og hvad det vil sige at være kolleger, der støtter hinanden indbyrdes,« siger Pernille Steen Pedersen.



Stressepidemi. Hjertebanken, søvnbesvær, hovedpine, mavesmerter og koncentrationsbesvær. Du kender sikkert symptomerne på stress. En dag står kroppen helt af, og du finder måske dig selv på stuen med en sok i hånden og kan ikke huske, hvad du er i gang med.



Danmark er ramt af det, som har fået nogle forskere til at tale om en regulær ’stressepidemi’, og pædagoger er hårdt ramt: Fra 2012 til 2016 steg andelen af BUPL’s medlemmer, der oplever symptomer på stress, med 50 procent. Det viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sidste år.



De nyeste tal fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2018 viser, at mere end hver femte lønmodtager har symptomer på stress, og endnu flere viser tegn på depression. På trods af nationale mål om færre beskæftigede, der er psykisk overbelastede i Danmark, oplever flere og flere psykisk belastning på jobbet.

Den udvikling har Pernille Steen Pedersen dedikeret sit liv til at vende gennem sin forskning.

»Jeg går i dybden med at forstå, hvad der kan ligge bag de mange stresssyge meldinger. Der har jeg fundet to vigtige aspekter: Skam og moralske konflikter,« siger hun.



Moralsk uansvarlig. Pernille Steen Pedersen har interviewet op mod 70 lønmodtagere, heriblandt omkring 30 pædagoger og medhjælpere, om stress og hvilke udfordringer, de oplever, med at støtte kolleger med stress.

En stor del har selv haft stress inde på livet, og Pernille Steen Pedersen har spurgt dem om tiden, inden de blev sygemeldte, for at rekonstruere forløbet op til sygemeldingen.



De beskriver oplevelser af ikke at kunne stå inde for sig selv og ikke at kunne leve op til de krav, de stiller sig selv. For pædagoger handler det typisk om ikke at kunne give børnene den omsorg, de har brug for, forklarer hun. Det kan efterlade pædagogen med en følelse af ikke blot at være fagligt uansvarlig, men også moralsk uansvarlig som menneske. Det skaber en følelse af skam, som ifølge Pernille Steen Pedersen er en afgørende faktor i udviklingen af stress.

»Denne skamfølelse bliver faktisk ret interessant at se på. Fordi den kan gå ind og ødelægge relationerne på arbejdsplads-en. Den kan gøre det svært for ledere at lede medarbejdere og svært for medarbejdere at tage imod ledelse,« siger Pernille Steen Pedersen.



Forskellige mønstre. Et vigtigt fund i Pernille Steen Pedersens forskning er, at det er enormt forskelligt, hvordan vi mennesker reagerer på et stort arbejdspres, og hvad der udløser følelsen af skam.

Dermed er behovet for anerkendelse og støtte fra leder og kolleger også vidt forskelligt. Det er den indsigt og dialog, som de nye værktøjer skal bidrage til at skabe.



»Gennem dialogerne kan vi blive klogere på hinanden. Jeg tror på, at der er virkelig meget at hente i at opkvalificere relationerne fremfor de enkelte individer. Ikke flere mindfulness-kurser, ikke flere eksterne leverandører, der tager den enkelte ud af sammenhængen,« siger Pernille Steen Pedersen og uddyber:

»En af vejene til at opkvalificere relationerne på arbejdspladsen handler om at lære hinanden bedre at kende: Hvordan reagerer du, når du er presset? Hvad er en hjælp for dig? Er det en hjælp, at jeg kommer uopfordret, hvis jeg kan se, at du er alene på en stue, eller vil du selv sige til? Min forskning udvikler værktøjer til, at vi kan have dialoger om det.«



Dårlig kollega. I Stilling går snakken omkring bordene. Pædagogerne udveksler erfaringer, synspunkter, holdninger og oplevelser. De taler om, hvordan de gerne selv vil støttes, når det brænder på. Om hvordan de gerne selv vil støtte andre, og om hvorfor det er svært. Og hvad er egentlig en god kollega?



Ved langbordet med den hvide dug sidder Dorte, der er pædagog og tillidsrepræsentant i Bifrost, med dialogkortene foran sig.

»Hvad er vigtigt for dig, når du støtter en kollega i hverdagen? Kom med et eksempel,« læser hun op fra et af de gule kort.



Dorte kigger rundt på sine fem kolleger om bordet og lægger så selv ud.

»Det vigtigste for mig er, at jeg ikke skal gå på kompromis med mig selv. Jeg vil gerne støtte, men jeg vil ikke lave om på mig selv for at kunne støtte på den måde, kollegerne har brug for. Giver det mening?«

»Det giver så meget mening,« lyder fra Helle i den anden ende af bordet.

»Altså, hvis man ikke selv har brug for en masse ord, så er det svært at finde alle de ord frem. Jeg har i mange år tænkt, at jeg var en dårlig kollega, fordi jeg ikke kan finde ud af at stille alle de spørgsmål,« fortsætter Dorte, og Helle svarer:

»Man kan hurtigt komme til at virke kold. Men når det kommer frem i lyset, hvorfor du reagerer sådan, forstår vi bedre.«



Hverdagen rammer. En øvelse, som personalet fra Bifrost er i gang med, er rigtig kærkommen. Det vurderer en af landets førende stresseksperter Malene Friis Andersen, organisationspsykolog og ph.d. Hun har skrevet bogen ’Stop stress – håndbog for ledere’ og holder foredrag om blandt andet stress, trivsel og ledelse.

Hun har ikke set de konkrete værktøjer, der heller ikke er færdigudviklede, men kalder ambitionen i Pernille Steen Pedersens forskningsprojekt for ’spændende og vigtigt’.



»Hvis man oplever modvind i rammer, betingelser og strukturer, så er det endnu vigtigere, at man tager hånd om, hvordan vi er gode kolleger. Hvad er urørligt for os i vores kollegafællesskab? Hvordan kan vi blive ved med at være ordentlige mennesker over for os selv og overfor børnene? De samtaler må ikke forstumme, mens vi venter på politisk bedre tider,« siger Malene Friis Andersen.



Hun understreger, at der skal mere til for at få bugt med stress end en temaaften på et personalemøde.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver en enkeltstående handling, hvor man taler to-tre timer, og så var det det. Snakken kan være rigtig gavnlig, men hvordan sikrer vi, at det bliver forankret i hverdagen, så vi faktisk kan være der for hinanden?« siger hun.

Nye værktøjer er ’garanteret nødvendige, men ikke tilstrækkelige’, lyder hendes vurdering.

»Det er vigtigt, at lederen og hele personalet får viden og redskaber, men vi kommer ikke udenom at se på rammerne. Jeg tror, alle kender det, at man går superglad hjem fra en temadag med ny viden, og bum – så rammer hverdagen igen,« siger hun.



Ikke i mål. Pernille Steen Pedersen er enig i, at viden og dialogværktøjer ikke kan stå alene, hvis stresskurven skal vendes.

»Jeg tror, vi kan komme langt. Men hvis der ikke er en fortsat kamp for rimelige vilkår og normeringer, kommer vi ikke i mål med noget som helst. For der er ingen tvivl om, at rammer og normeringer er ekstremt vigtigt inden for børneområdet, og det viser undersøgelser også. Det interessante er at få belyst, hvordan vi kan håndtere reaktionerne på de rammer,« siger hun.



»Jeg har set i min forskning, at du kan have arbejdspladser, hvor normeringerne faktisk er fine, og alligevel er der meget dårlig ledelse. For mig at se handler det om at opkvalificere relationerne. Måden, vi er sammen på, bliver endnu vigtigere, for når der er pres på, bliver det hele mere sårbart.«



Let at spørge. Kollegerne i Stilling har samlet sig ved det lange bord. Gruppearbejdet er slut. For enden af bordet står Pernille Steen Pedersen med en blok i den ene hånd og en kuglepen i den anden.



»Yes,« siger hun, og småsnakken rundt om bordet forstummer.

»Det har jo været lidt en fødsel for mig i aften. Det er første gang, jeg har oplevet mine dialogkort live. Jeg har fået mange gode input,« siger hun og giver ordet frit til pædagogerne, der kommer med deres refleksioner over spillet. Tilbagemeldingerne er positive:

»Det har været givtigt at tale om, hvordan vi kan støtte hinanden. Alle giver lidt af sig selv,« lyder det fra Stefan, som bliver suppleret af Dorte.

»Vi finder ud af, hvor forskellige vi er. Konfliktfyldte ting blev lette at tale om, fordi vi havde kortene. Det gør det nemmere at spørge ind til hinanden,« siger hun.

Mette, der er leder i Bifrost, samler op.

»Det har bestemt givet mening at bruge en aften på det her, og materialet er super brugbart. Jeg havde ikke regnet med, at der kom så mange gode dialoger ud af det. Der er forskellige måder at reagere på, og vi bliver nødt til at kunne tale om det, uden at det bliver dig eller mig, der er forkert.«



5 pointer fra artiklen



● Personalet fra daginstitutionen Bifrost tester nye værktøjer til at forebygge stress. De er en del af et forskningsprojekt, der sætter fokus på, hvordan ledere og kolleger kan støtte hinanden under pres.



● Ifølge forsker Pernille Steen Pedersen er der et stort potentiale i at opkvalificere relationerne på arbejdspladsen og lære hinandens reaktionsmønstre at kende, hvis udviklingen med mange stresssygemeldinger skal vendes.



● Pernille Steen Pedersen har fundet ud af, at følelsen af skam og moralsk konflikt er afgørende faktorer for udviklingen af stress. Men det er helt forskelligt, hvad der udløser skam.



● Ifølge stresseksperten Malene Friis Andersen er ny viden og værktøjer nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at løse problemet med stress. ’Vi kommer ikke udenom at se på rammerne,’ siger hun.



● Pernille Steen Pedersen er enig, men mener, vi kan nå langt ved at opkvalificere ledelsen på arbejdspladserne. ’Det interessante er at få belyst, hvordan vi kan håndtere reaktionerne på rammerne.’



Om forskeren

Pernille Steen Pedersen er ph.d. og ansat som postdoc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hun forsker i, hvordan ledere kan håndtere stressrelaterede problemstillinger med særligt fokus på skammens betydning som en ny, fremtrædende problematik i forhold til stress. Lige nu afprøver hun forskningsbaserede værktøjer ’En ny anerkendelsespraksis’ i fire daginstitutioner i Skanderborg.



Om forskningen

Projektet ’Ledelse, arbejdsfællesskaber, kerneopgave og stress’ er et to et halvt årigt forskningsprojekt, hvor Pernille Steen Pedersen udvikler og afprøver værktøjer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen i Skanderborg, København og Rudersdal kommuner.

Materialerne består nu af af tre dialogværktøjer: Et hæfte med hovedpointer fra forskningen, et hæfte med øvelser og råd samt dialogkort. Forskningsprojektet er finansieret gennem et partnerskab mellem CBS og Fremfærd, der er et samarbejde mellem KL, BUPL og andre faglige organisationer på det kommunale område. Derudover har de deltagende kommuner også bidraget. Værktøjerne ligger klar i starten af 2020.

.