FORSKNING. Hvad er faglighed i koncepternes tidsalder?
FORSKNING. Hvad er faglighed i koncepternes tidsalder?
Hvad undersøger du?
»Jeg undersøger, hvordan pædagoger danner mening i en praksis, som igennem de seneste 10 år har ændret voldsomt karakter. Hvor pædagogerne før trak på deres egen faglighed hentet fra uddannelsen og erfaring, så skal de nu i stigende grad trække på en mere eller mindre obligatorisk anvendelse af forskellige former for systemer, værktøjer og programmer. Jeg bruger samlebetegnelsen ’koncepter’. De metoder, der bliver anvendt i daginstitutionerne, kommer ikke længere fra pædagogerne selv, men i stigende grad fra forvaltningerne. Projektet er et forsøg på at tegne et tidssvarende billede af, hvad pædagogernes faglighed, faglige rolle og legitimitet er. Hvad er en moderne faglig identitet for professionen i lyset af en stigende grad af styring udefra? Jeg vil kigge efter, hvilke forståelser pædagoger har af deres arbejdes formål og deres arbejdes betydning. Mit projekt er overordnet set at give pædagogerne en stemme i spørgsmålet om, hvad der egentlig er det vigtigste i den pædagogiske opgave, set indefra. Min opgave er at se, om jeg kan finde mønstre på tværs af pædagogernes stemmer for at kunne tage en diskussion om, hvad faglighed er anno 2018.«
Hvorfor er det vigtigt?
»Det er vigtigt for pædagoger hele tiden at diskutere deres egen faglighed og deres egen forståelse af arbejdets formål og betydning. Hvorfor er vi pædagoger? Hvad er forskellen på en pædagog og en medhjælper? Hvad er den pædagogiske kerneopgave, og er det os selv eller forvaltningen, der definerer den? Projektet er et bud på at kvalificere pædagogers snak med hinanden om de emner.
Jeg arbejder på pædagoguddannelsen som lektor i pædagogik, og her er også en klar uddannelsesmæssig interesse i at forstå, hvad pædagogerne selv ser som deres faglighed. For det er jo det felt, vi skal forsøge at producere pædagoger til.
Bagom det hele ligger der for mit vedkommende også en indignation: Der er rigtig mange rundt om daginstitutionerne, især politikere og forvaltningsfolk, som har mange idéer om, hvad der skal foregå i en daginstitution. Jeg ser desværre tit, at ingen spørger pædagogerne. Deres stemme er meget lille. Det må være professionens opgave selv at være med til at definere, hvad pokker det her handler om.«
Hvordan undersøger du det?
»Min metode forsøger at få pædagogernes stemmer, så jeg skal ud at spørge dem. Jeg har tænkt mig at skabe laboratorier, hvor jeg ved hjælp af forskellige former for narrative interviewmetoder skal få pædagogernes nuanceringer. Så jeg skal ikke ud at kigge på praksis – eller kigge på pædagoger og børn. Jeg er interesseret i pædagogernes egne rationaler, når de taler om deres arbejde. Altså deres værdisæt og deres måder at forstå deres arbejde på, når de taler med mig og med hinanden. Det bliver små værksteder, som jeg har tænkt skal laves forskellige steder i landet. Både i Nordjylland, i Aarhus, på Fyn og på Sjælland. Jeg optager og filmer pædagogernes snakke, sådan at jeg efterfølgende kan transskribere og kode dem for derefter at prøve at finde spor i det. Mit perspektiv er, at pædagogerne ikke bare er passive ofre for en tendens, men at de i høj grad er aktive i at give mening til det, de gør.«
Om forskeren og projektet
Christian Aabro er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forfatter til bogen ’Koncepter i pædagogisk arbejde’ fra 2016. Gennem de seneste fire år har han undersøgt ændringer i daginstitutionerne, hvor pædagoger i stigende grad bliver bedt om at anvende præfabrikerede koncepter i deres arbejde. Projektet ’Pædagogers faglige rolle og legitimitet – identificering af en aktiv professionsidentitet’ bygger videre på projektet ’Programmering af pædagogikken’ fra 2017. Det er Christian Aabros tredje og sidste forskningsprojekt i rækken om koncepternes betydning. Projektet er finansieret af BUPL og afsluttes med en rapport i 2019.