Forligsen 83 - Da der gik ged i OK

Marts 1983. På det private arbejdsmarked afslutter LO og DA deres forhandlinger inden for den ramme på fire procent, som den nye Schlÿter-regering har dikteret.

Det samme gør forhandlingssammenslutningen KTO's forløber, Kommunale Tjenestemænds Udvalg (KTU). KTU omfatter kun tjenestemænd, men praksis på dette tidspunkt er, at deres overenskomstresultat lægges ned over alle kommunalt ansatte. Også de overenskomstansatte pædagoger.

Det vil BUPL og de andre organisationer i Pædagogisk Kartel ikke finde sig i. Dels fordi der med den udstukne ramme lægges op til et reallønsfald på otte procent over to år, dels fordi man ikke bare vil overtage andres aflagte tøj.



Alt er imod. Kommunernes Landsforening (KL) gider ikke snakke med de pædagogiske organisationer, før disse har accepteret KTU-resultatet som ramme for forhandlingerne. Der konstateres et forhandlingssammenbrud, hvorefter forligskvinde Mette Koefoed Bjørnsen sættes til at undersøge, om der er grundlag for at udarbejde et mæglingsforslag.

KL varsler med virkning fra 1. maj lock out i 274 kommuner. Det vil sige samtlige kommuner på nær København. 200.000 børn vil blive berørt.

Pædagogisk Kartel udtager 26 kommuner til strejke, men tøver med at fremsende strejkevarslet. Situationen er vanskelig. Af disse grunde:

Alle andre har accepteret rammen.

KL har med sit lock out-varsel fået stukket en pipe-line ned i organisationernes aktionsfonde, hvor igennem pengene vil komme til at fosse ud i tilfælde af en konflikt.

Den øvrige fagbevægelse nærer ikke den store sympati for de halsstarrige pædagogorganisationer. Tværtimod. HK's daværende formand, Jørgen Eiberg, opfordrer arbejdsgiverne til simpelthen at banke pædagogerne på plads, mens formanden for Dansk Kommunalarbejder Forbund, Poul Winckler, kalder pædagogerne "fuldstændig ansvarsløse".

I baghovedet ligger også, at socialrådgiverne to år tidligere har været i en langvarig konflikt, som de absolut ingenting får ud af, bortset fra en syngende økonomisk lussing, som medlemmerne stadig betaler af på.



Skæv fordeling. Mette Koefoed Bjørnsen, en udholdende og meget insisterende dame, indkalder parterne til Forligsinstitutionen den 18. marts. Hun beder pædagogorganisationerne foretage en prioritering af deres krav. Anmodningen efterkommes den 22. marts, og den 25. marts kl. 05.00 om morgenen er Koefoed Bjørnsen klar med sit mæglingsforslag, efter at have holdt parternes forhandlere indespærret i "Forligsen" uafbrudt gennem to døgn.

Mæglingsforslaget fremkommer ved, at forligskvinden tager de prioriterede krav et for et, indtil der er forbrugt 20,7 millioner kroner. Det er det beløb, hun har besluttet, at de pædagogiske organisationer tilsammen skal have til deres specielle overenskomstkrav.

Forligskvinden foretager, i øvrigt efter at have konsulteret arbejdsgiverne, også en fordeling af midlerne. Og den er pivende skæv. Ud af de 20,7 millioner kroner går de 17,2 millioner til BUPL. Pengene bruges til at løfte lederlønnen med et skalatrin og til at forlænge assistenternes lønramme - også med et skalatrin.



Begyndelsen til enden. Kurt Jensen, på det tidspunkt forbundsnæstformand i BUPL og forhandlingsleder for Pædagogisk Kartel, udtaler dagen efter til Politiken, Information og Radioavisen, at han på vegne at Pædagogisk Kartel må anbefale et nej til mæglingsforslaget, men at han selv ville stemme ja, hvis han var menig pædagog.

Og så er helvede løs. Med ganske få undtagelser er alle højt placerede politikere og funktionærer i de pædagogiske fagforeninger medlemmer af samme parti: Danmarks Kommunistiske Parti. DKP-fraktionen i BUPL er med sine over 500 medlemmer partiets suverænt største.

Udadtil holdes en fordragelig tone, men på de interne linjer er der splid og spektakel mellem partikammeraterne. Opfattelsen, som deles af DKP's faglige sekretariat, er, at Kurt Jensen har begået noget nær et brodermord med sin nej/ja-anbefaling.

Sammenhængskraften i Pædagogisk Kartel bliver siden aldrig den samme. Den førhen så magtfulde DKP-bastion sygner hen. Både den og Pædagogisk Kartel er længst stedt til hvile, da Berlin-murens fald i 1989 indvarsler den såkaldt virkeliggjorte socialismes sammenbrud i Sovjetunionen og Østeuropa - med hvad deraf fulgte i og omkring Danmarks Kommunistiske Parti.

Resultatet af den vejledende urafstemning om mæglingsforslaget i de pædagogiske organisationer bliver i øvrigt:

BUPL: 70,9 procent ja

Pædagogisk Medhjælper Forund: 58,9 procent ja

Landsforeningen Danske Klubfolk: 56,1 procent ja

Kun Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) har nej-flertal, men det bliver af hovedbestyrelsen i Dansk Kommunalarbejder Forbund, som LFS hører under, tryllet om til et ja.