Forandringens vinde blæser

Et farvel til det gamle år, hvor vi også fik et regeringsskifte. Hver dag siden har budt på forandringer eller forslag om forandringer.

Forandring er ganske vist det, der udvikler os som mennesker og som samfund, men som det tegner sig for det danske folk lige nu, synes det at være forandringer, der betyder tilbageskridt, begrænsninger og en åbenlys afdemokratisering. Stasministerens nytårstale bar tydeligt præg af en gammeldags Venstrepolitik, som vi har kendt den tidligere, og som også dengang havde temaet:

"Du er din egen lykkes smed". Det handler om frit valg på alle hylder, åbenlys konkurrence mellem det offentlige og det private og om nedlæggelse af råd og udvalg, fordi vi ikke har brug for smagsdommere, når vi selv ved bedst.

Med den dagsorden, der nu bliver sat, er der vel ingen, der kan være i tvivl om, at vi står overfor et arbejdsomt år. Vi skal ikke alene forsvare velfærdssamfundet - vi skal også forklare de demokratiske spilleregler og grundprincipper.



Det kan godt være, at der for nogle råd og udvalgs vedkommende var tale om en slags selv-sving. Men når det er sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at råd og udvalg styrker den demokratiske proces og de deltagendes selvopfattelse af at være med og have indflydelse. Det gælder f.eks. på uddannelsesområdet og i forhold til også den pædagogiske forskning, som er det, jeg kender til af egen erfaring.

Og hvordan får statsministeren tankerne om "frit valg" til at hænge sammen med, at nogle grupper nærmest skal adfærdsreguleres? Jeg tænker her bl.a. på udmeldingen om, at daghøjskoler og aftenskoler skal gennem voldsomme ind-skrænkninger, så ledige og kontanthjælpsmodtagere ikke mere får de samme muligheder for undervisning. De skal nemlig bare ud og bestille noget



På vort eget område afventer vi indtil videre, om og hvordan de tidligere Venstre-tanker om frit valg for småbørnsforældre bliver pudset af og lagt frem som fornyelse og forandring. Op til folketingsvalget i 1998 profilerede det nuværende regeringsparti sig nemlig voldsomt, ikke på integrationspolitik, men på familiepolitik.

"Forældre skal kunne vælge frit", hed det dengang i de store dagbladsannoncer, og partiet mente, at forældre skulle belønnes økonomisk for at passe egne børn, at brugerbetalingen på dagtilbud skulle sættes kraftigt op, og at retten til for-ældreorlov skulle afskaffes.

Men en valgfrihed er bl.a. betinget af tilstrækkeligt gode, tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt billige tilbud på daginstitutionsområdet. Hvad er det for en frihed, Venstre forestiller sig?

Og for hvem?

Man kan ikke have bange anelser nok for tiden og fremtiden.