Forældrerådgivning: Overlad det svære til fagfolk

Pædagoger er uddannet til at tage sig af børnene. Men der

er ingen tvivl om, at det bliver mere og mere nødvendigt, at de også kan vejlede forældrene om de mere almene opdragelsesproblemer. Også fordi forældrene efterspørger det. Men pædagogerne skal lære, hvordan de gør det, gerne allerede på seminarierne.

Det mener psykolog Margrethe Brun Hansen, som i mange år har rådgivet forældre og pædagoger samt skrevet bøger om forældres behov for vejledning.



"Mange pædagoger er gode til at tage samtaler med forældrene om børn, der har adfærdsproblemer eller problemer med sproget og den slags. Men man skal have en videregående uddannelse for at se, hvad årsagen kan være: Om der er tale om en dysfunktion eller en hjerneskade, eller om der er noget galt i familien, som forårsager problemet," siger hun.

Der er ingen tvivl om, at den nye forældregeneration har brug for, at der lyttes til dem, mener Margrethe Brun Hansen.

"Pædagogernes hovedfokus skal selvfølgelig være på barnet, men hvis barnet skal have det godt, må forældrene inddrages i det pædagogiske arbejde. Den opgave kommer til at fylde mere og mere i fremtiden," siger hun.



Det er ikke 'for meget'. Det skal i højere grad end nu gennemstrømme hverdagen, at pædagogerne står til rådighed for forældrene. De skal have en fornemmelse af, at de også bliver set og hørt. Pædagogerne skal samtidig udstråle omsorg og nærvær over for forældrene.

"Institutionerne skal være et nærværssted, hvor man bliver set, også når man er en forælder med lidt problemer. Og det er der, pædagogerne har en styrke," siger Margrethe Brun Hansen.

Nogle pædagoger er berøringsangste over for at tage den del at arbejdet på sig. De er blufærdige og bange for, at det er 'for meget' og grænseoverskridende, hvis de skal spørge en mor, som ser ked ud af det, om der er noget, hun vil snakke om.



"Mange er bange for at blive afvist, eller at moderen begynder at græde eller bryder helt sammen, for hvad skal man så gøre? Det kan være svært, men pædagogerne skal blive klar over, at det er godt at kunne og de skal tage kurser i, hvordan man tackler den slags situationer," siger hun.

Nogle pædagoger kan blive overkåde og frembrusende, og de skal lære ydmyghed.



"Pædagoger er pædagoger og ikke psykologer. De kan ikke diagnosticere og ved ikke, hvilke spørgsmål de skal stille for at få den rigtige viden om problemet. I de tilfælde skal de sende det videre til folk, der er uddannet til at tage sig af de mere komplicerede ting," siger Margrethe Brun Hansen.



Fokus på børnene. Rådgivning af forældre er et hot emne, siger Margrethe Brun Hansen. Hun underviser i rådgivning og hjælper institutioner med at lave en forældrepolitik. Det kan være en stor hjælp, så rådgivning og støtte til forældre ikke kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i hverdagen.



"Man skal snakke om, hvordan man forholder sig i de situationer, hvor forældre vil snakke, når de har brug for ekstra omsorg, eller når de er kritiske over for det arbejde, pædagogerne laver. Ellers kommer det til at fylde for meget på en negativ måde. Pædagogerne skal især øve sig i ikke at gå i forsvar, når de får kritiske bemærkninger," siger hun.

Forældrene skal ses som samarbejdspartnere, og institutionerne skal lave en politik, så de voksne ikke er i fokus, og man tilfredsstiller de voksnes behov for hele tiden at kommunikere.



"Kunststykket er jo at få vendt fokus over på barnet, når noget ikke fungerer, så det, man samarbejder om, er barnets ve og vel," siger Margrethe Brun Hansen.