Forældrecoaching: Forældre skal skrue ned for for forventningerne

På overfladen ser alting rigtigt ud. De har styr på karrieren, fritiden er fyldt godt ud med venner og hobbyer, hjemmet er udstyret med fladskærm og samtale­køkken. Maden er økologisk, og børnene er klædt i farverige æbletryk, præcis som den seneste børnemode dikterer.

Men mange forældre er i tvivl om børne­opdragelsen. De er frustrerede over hverdagen med børn, der opfører sig kropumuligt på trods af alle de gode intentioner.

Derfor skal forældrene lære at skrue ned for forventningerne og op for nærværet. I hvert fald hvis det står til de tre ledere Emma Riis, Gitte Wrang og Inge Muusmann, der står bag et pilotprojekt, som tilbyder coaching til forældre i Sønderborg.

Projektet har et år på bagen, og de tre ledere har erfaret, at forældrenes høje forventninger ofte spænder ben for familielivet.

»Forældrene er pressede med lange arbejdsdage og forventninger til, hvordan tilværelsen og familien skal se ud. Til sidst siger børnene stop og bliver umulige, fordi der sker alt for meget,« siger Emma Riis.

Inge Muusmann fortæller, at der er et stort pres på forældre i dag. De føler, at de skal have styr på nærmest alle områder af tilværelsen.

»Du skal have tjek på din sundhed, dine børn, dine børns fritidsaktiviteter, din påklædning, parforholdet, karrieren, fremtiden og alt muligt andet. Du skal have et indholdsrigt liv hele vejen rundt, men det er svært at leve op til. Og derfor oplever vi, at velfungerende forældre har brug for vejledning og hjælp,« siger hun.



Værdier i frit fald. De tre peger på, at forældre ikke kan bruge tidligere tiders familie­former som skabelon, fordi de konstant bliver stillet over for nye valgmuligheder. Samfundet og kulturen er i hastig forandring, og forældrene kan ikke nødvendigvis spejle sig i deres egne forældres og bedsteforældres måde at gøre tingene på. I stedet må de skabe deres egne værdier for familien. Og det kan medføre tvivl og usikkerhed om evnerne som forældre.

»Der findes massevis af blade og bøger om at være forælder, og forældrene suger det til sig. Men de mange forskellige råd om børneopdragelse kan være forvirrende. ’Børn skal have løse tøjler’, eller ’Børn har brug for faste rammer’ – hvad er rigtigt?,« fortæller Gitte Wrang om de mange valgmuligheder, forældre står over for i dag.

Gitte Wrang oplever, at nutidens forældre ofte er i tvivl om, hvad de synes, er rimeligt, og derfor udstikker de ikke faste rammer for deres børn. Samtidig er mange bange for at sætte grænser og skabe dårlig stemning i den sparsomme tid, de tilbringer med deres børn.

Når børnene ikke kan mærke, hvor grænsen går, reagerer de ved at opføre sig umuligt – for eksempel ved at lægge sig ned på gulvet i Brugsen, skrigende og knaldrøde i hovedet, mens de hamrer løs med arme og ben. En situation, som de fleste forældre nok har oplevet på et tidspunkt.

»Forældrene bliver ramt på deres værdier, for de ønsker jo ikke, at deres barn opfører sig sådan. Men det er også en måde for børnene at råbe forældrene op på: ’Hey, jeg er lige her! Kan vi ikke tage en lille timeout og bare være sammen?,« fortæller Gitte Wrang.



Gavner også pædagoger. Tanken bag coaching er, at coachen hjælper med at sætte tanker i gang – i dette tilfælde hos forældrene, som selv skal finde løsningen på deres problem. Det har en langt større effekt end alle de velmenende råd, pædagoger normalt giver i farten, fortæller de tre initiativtagere bag pilotprojektet.

Hvis forældrene ikke selv finder frem til en løsning, der passer specifikt til dem, holder løsningen ikke i længden. Derfor kan ’gode råd’ fra pædagoger nemt prelle helt af.

Et af de vigtigste aspekter ved coachingen er, at forældrene får sat ord på familiens problemer og selv reflekterer over, hvordan de ønsker, deres familie skal være, og hvilke værdier der er vigtige for dem.

De tre ledere peger på, at pædagoger med fordel kan lade sig inspirere af idéerne bag coaching.

I stedet for lige at tage en hurtig snak i garderoben, når forældrene står med et barn og er på vej videre til indkøb og madlavning, er det bedre at trække dem til side, når der er plads i de fyldte kalendere.

Frem for at fortælle dem, hvad de kan ændre, eller hvad deres barn har brug for, kan pædagogerne spørge mere åbent ind til familiens hverdag. Forældrene skal have tid til at overveje situationen.

Samtidig mener de tre ledere, at coaching kan frigive ressourcer til pædagogerne i dagligdagen.

»I stedet for at pædagogerne bruger en masse krudt på børn, der farer rundt og er frustrerede, fordi deres forældre har svært ved at skabe ro og faste rammer, kan forældrecoaching lette situationen i daginstitutionen og måske tage nogle af problemerne i opløbet. Det betyder, at pædagogerne får mere plads til at fokusere på børn med endnu større behov,« siger Emma Riis.



Hent lidt tidligere. Coachingen kan føre frem til en erkendelse af, at forældrene skal prioritere om. Hvis det er muligt, kan de prøve at hente børnene lidt tidligere fra daginstitutionen, eller de kan udskyde løbeturen, til efter børnene er lagt i seng.

»Nogle af forældrene synes, at det er utroligt, at de ikke selv har kunnet finde frem til løsningerne uden vores hjælp. I virkeligheden skal der måske kun små konkrete ændringer til for at skabe en bedre ramme for familien,« siger Gitte Wrang og tilføjer, at enlige forældre kan have særligt behov for at sætte ord på familiens mønstre, da de ikke har en anden forælder som sparringspartner i det daglige.

I samarbejde med coachen opstiller forældrene opgaver og mål, som bliver fulgt op ved samtalerne.

Coaching er hårdt arbejde, og forældre, der forventer at få svarene serveret, bliver skuffet, understreger Gitte Wrang.



Lad børnene hjælpe til. Børnene, som også kan blive inddraget i familiens coaching, efterlyser ofte mere leg med forældrene. Inge Muusmann peger på, at leg ikke behøver at være leg med for eksempel lego eller dukker. At ordne vasketøj kan også være en måde at lege og være sammen på. I stedet for at anskue børnene som et projekt for sig kan forældre med fordel inkludere børnene mere i familiens hverdagsaktiviteter.

»Som forælder kan man godt blive stresset, hvis man skal tilfredsstille børnenes behov separat i stedet for at inddrage dem i de aktiviteter, familien alligevel skal lave. Madlavning kan sagtens være en fælles aktivitet,« siger Inge Muusmann.

Men forældrene må væbne sig med tålmodighed, når lille Viggo skal hjælpe til med at rive gulerødder eller skære agurken i skiver. De skal også acceptere, at skiverne måske bliver pilskæve. Oftest er det nemmest for forældrene at gøre tingene selv, så det hele glider lidt hurtigere, men børnene har godt af at deltage i aktiviteterne – om det er at tage af bordet eller hjælpe til med vasketøjet. Samtidig er opgaverne gode for børnenes udvikling og selvtillid, mener Gitte Wrang.



Forældrecoaching i Sønderborg

Sønderborg Kommune finansierer et pilotprojekt om forældrecoaching i tre år i alt. Projektet startede i maj sidste år. Coachmøderne foregår i samtalelokaler i Sønderborg Kommunes Sundhedscenter. Indtil videre har cirka 20 familier modtaget coaching hos Gitte Wrang eller Emma Riis. Forældrene, der har været til coaching, har børn i aldersgruppen to til seks år, men på sigt skal forældre til skolebørn også have tilbuddet.



Pædagogerne bag

• Gitte Wrang er uddannet pædagog i 1997 og er siden blevet certificeret coach og familiecoach (en uddannelse på et halvt år). Hun arbejder som daglig pædagogisk leder i Børnehuset ved Skellet i Sønderborg.



• Emma Riis er uddannet socialpædagog i 1994, og hun er siden blevet certificeret coach (en uddannelse på trekvart år). Hun er daglig pædagogisk leder i Idrætsbørnegården Skratmosen i Sønderborg.



• Inge Muusmann fik idéen om forældrecoaching og er leder af projektet, som Børne- og Ungeudvalget har bevilliget penge til. Hun er dagtilbudsleder for fem institutioner og for dagplejen i Dagtilbud Sønderskoven. Hun er uddannet pædagog, har diplom i ledelse og er ved at tage en master i læring med speciale i ledelses- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.