Forældre med i vuggestuen

Forældre der spiser frokost sammen med deres børn i vuggestuen og bagefter lægger dem til at sove middagssøvn. Forældre der lige kigger ind og siger hej, inden de går tilbage til arbejdet, og forældre der i det hele taget deltager meget mere i dagligdagen, fordi de arbejder i rummet lige ved siden af. En ny type institution er på vej

Mandag morgen i vuggestuen. Børn, forældre og pædagoger er færdige med morgenmaden, der blev indtaget i den blandede zone. Nu rejser forældrene sig, siger farvel til ungerne og går ind og sætter sig bag et skrivebord i kontorlandskabet i lokalet ved siden af. Pædagogerne tager børnene med ind i vuggestuen, og begynder på dagens projekter. Ved middagstid mødes børnene, forældrene og pædagogerne igen. De spiser sammen, og forældrene putter de børn, som skal sove, inden de går tilbage til arbejdet på kontoret.

Sådan kommer hverdagen sandsynligvis til at se ud i en del danske vuggestuer og børnehaver indenfor få år.

En række kommuner er ved at tage stilling til, om de vil oprette daginstitutioner under samme tag som forældrenes arbejdsplads. Ideen er fostret af to mødre, der mener, at børn ikke har godt af at være væk fra deres forældre otte-ti timer om dagen. Samtidig er de to mødre ikke villige til at droppe deres job og karriere, og derfor begyndte de at overveje, hvordan en institution skal se ud, hvis den skal opfylde deres behov.

"Den måde, det foregår på nu, hvor vi i mange timer hver dag afskærer vores børn på ned til et år fra at være sammen med forældrene, er forkert. Jeg tror, at man engang i fremtiden vil mene, at den måde at gøre det på ikke er god for vores børn," siger Marie Kraul, der sammen med Birgitte Baht er initiativtager til projektet.

Marie Kraul mener, at normale institutioner ikke lever op til moderne forældres behov, ihvertfald ikke, hvis forældrene gerne vil være meget sammen med børnene.

"Samfundet har flyttet sig, men vuggestuer og børnehaver er stadig bygget op, så de passer til, hvordan vi levede for 50 år siden. De ville være gode, hvis vi alle sammen bare skulle hen på fabrikken, men sådan er det jo ikke mere," siger hun. En af forskellene er, at mange ikke er afhængige af at møde på fabrikken hver dag. De arbejder enten hjemme eller i kontorfællesskaber.

Efter nogle overvejelser kom de to mødre frem til, at de vil oprette institutioner, der også rummer et kontorfællesskab, hvor en del af forældrene skal arbejde. Forældrene betaler selv for kontorpladsen.

Der skal være et lokale, hvor forældrene kan arbejde uforstyrret, et lokale der er forbeholdt børn og pædagoger og en blandet zone, hvor både forældre og børn må komme, som det passer dem. Efter planen skal pædagogerne være alene med børnene om formiddagen, men til frokost kommer forældrene ind og spiser med, inden de lægger børnene til at sove. Om eftermiddagen skal det være mere frit. Forældrene og børnene kan møde hinanden. Bliver børnene kede af det, kan de få trøst hos mor eller far, og forældrene kan gå ind i vuggestuen.

Meningen er, at forældre og børn skal være en større del af hinandens hverdag, end de er nu. Samtidig får de automatisk mere tid sammen, fordi der ikke er transporttid mellem forældrenes arbejdsplads og institutionen.



Pædagogerne bestemmer. Formelt er forældrenes arbejdsplads og institutionen to forskellige ting. Convivendi Instituttet, som Birgitte Baht og Marie Kraul har oprettet, driver forældredelen, mens Landsforeningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem driver børnedelen.

Karen Skau Meincke er faglig pædagogisk rådgiver i Landsforeningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem. Hun fortæller, at de er gået ind i projektet for børnefamiliernes skyld.

"Hvis vi kan være med til at hjælpe børnefamilierne og stadig give det samme indhold i institutionerne, er det godt. Der er godt nok politikere, der taler om, at forældre skal have mere tid sammen med børnene, men det sker jo ikke, og uanset hvad vi gør, er det børnene, det går ud over," siger hun.

Hun understreger, at det er pædagogerne, som skal bestemme pædagogikken.

"Hvis vi skal have uddannet personale, skal der være respekt for den pædagogiske faglighed. Det pædagogiske indhold er lederens ansvar, og så skal der være en forældrebestyrelse som i alle andre institutioner," siger hun.

Alligevel bliver samarbejdet med forældrene anderledes end i andre institutioner.

"Hvis man søger et job i sådan en institution, skal man være indstillet på tæt kontakt med forældrene. Man vil få forældre, der involverer sig mere, men det betyder ikke, at man skal give køb på pædagogikken," siger Karen Skau Meincke.

Det er for eksempel nødvendigt, at forældrene forstår, at når pædagogerne nogle gange undlader at gå ind i konflikter, er det fordi, børnene skal lære at løse dem selv.

Selvom forældre og pædagoger har forskellig tilgangsvinkel, kan de bruge hinanden i langt højere grad end i traditionelle institutioner, mener Birgitte Baht.

"Mange forældre oplever, at de ikke er en ressource i deres barns institution. Når de har afleveret, skal de sådan set helst gå igen hurtigt. Så kan man bage en kage til sommerfesten eller deltage i det fælles arbejde to gange om året. Min fornemmelse er, at pædagogerne mange steder ikke bryder sig om, at forældrene er for meget med. Men måske er det en fordel at spille mere sammen," siger hun og understreger, at forældrene ikke skal fungere som pædagogmedhjælpere. Normeringen i institutionerne bliver ligesom i andre institutioner.

Det er ikke nyt, at børnene bliver passet i forbindelse med forældrenes arbejdsplads. Der er firmaer, som sørger for pasning til de ansattes børn. Karen Skau Meincke har tidligere været leder af en institution i TV-byen. Men der er en væsentlig forskel på vuggestuer og børnehaver, som virksomheder opretter, og de institutioner hun nu er med til at oprette.

"Her er forældredelen en del af konceptet. Når en arbejdsplads opretter en børnehave, tager man det ikke for givet, at forældre bidrager. Det her er for forældre, der vil være mere sammen med deres børn og samtidig få udført deres arbejde," forklarer hun.





Convivendi

Det er nu næsten tre år siden Marie Kraul og Birgitte Baht mødtes i en mødregruppe og fik ideen til de nye institutioner, som de kalder Convivendi. Det er latin og betyder: Måde at leve sammen på, men det når ikke at påvirke deres egne børns måde at leve på. Planen var, at de selv og deres børn skulle have gavn af de nye institutioner, mens børnene var i vuggestuealderen, men nu er børnene blevet for gamle. Alligevel fortsætter de med at arbejde for ideen. Sidste år arrangerede de en konference på Christiansborg om nye pasningsformer, og de prøver også at påvirke politikere til at tage emnet seriøst.

Marie Kraul arbejder sideløbende med sit job som journalist og foredragsholder. Birgitte Baht har opsagt sin stilling som chef i en stor virksomhed for at etablere Convivendi Instituttet, der udover at drive forældrezonerne i Convivendi-husene arbejder for at skabe en tættere dialog mellem borgere, politikere, erhvervsliv og fagorganisationer på området ”balance mellem arbejdsliv og familieliv”.

BUPLs udviklingsfond har støttet projektet med 100.000 kroner.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.