Forældre; Ikke flere udflugter

Egentlig var Connie Olesen lidt småærgerlig.

Ikke en eneste forælder havde tilmeldt sig familieudflugten til Fårup Sommerland, og forklaringen lå lige for.

Det troede hun i det mindste.

En gruppe forældre havde nemlig planlagt et andet og konkurrerende arrangement præcis den samme dag.

»Jeg må indrømme, at jeg gik og hidsede mig lidt op. Men det var indtil, jeg fandt ud af, at også forældrenes eget arrangement var aflyst på grund af manglende tilmeldinger,« fortæller Connie Olesen, der er leder af daginstitutionen Svanereden i Dall Villaby lidt uden for Aalborg.

Episoden med den aflyste familieudflugt er et eksempel på, at forældrenes tilslutning har været vigende. Et andet eksempel er de ellers så velbesøgte forældremøder.

»Vi har oplevet at indkalde til forældremøde, hvor kun en tredjedel af børnene var repræsenteret, og det er immervæk en forskel, når vi plejer at have forældrene til samtlige 100 børn,« siger Connie Olesen.

Hun mener at kunne se en tendens til, at børnefamilierne gennem de seneste år er begyndt at løbe hurtigere ud ad døren.

»Det er også, hvad jeg hører, når jeg taler med andre institutionsledere. De har heller ikke det fremmøde, som de havde tidligere.«



Generel tendens. Og det er ikke kun på Aalborg-kanten, man har mærket forældrenes dalende engagement. Børn&Unge har været i kontakt med en håndfuld daginstitutioner fordelt over landet, og her nikkes der genkendende til oplevelserne i det nordjyske.

I Toftegårdens Børnehave i Fåborg har Babette Renberg Andersen bemærket, at flere og flere barnepiger henter og bringer.

»Det så man ikke for bare fem år siden. De har fået mere travlt, de stakkels forældre, og det er også noget, vi har snakket om i personalegruppen.«

Babette Renberg Andersen tilføjer, at afmatningen er tydelig, når det gælder om at få forældrene til at melde sig til bestyrelsen eller til eksempelvis at stå for fællesspisningsarrangementer.

Også Birgitte Holzmann, der leder SFO Digterbo i Gladsaxe Kommune, har bemærket, at forældrene har skruet tempoet i vejret.

»Som forældre har man jo utroligt meget at rende til, og der er ingen tvivl om, at forældrene er blevet mere fortravlede,« siger Birgitte Holzmann, der for flere år siden var ude for, at forældrene bad hende om at afskaffe julearrangementet.

»Generelt synes jeg ikke, det er blevet sværere at få forældrene til at møde op, men vi passer også på ikke at lave for mange forældre-aktiviteter. For eksempel har vi i år skippet arbejdsdagen. Den holder vi i stedet netop i dag sammen med børnene, som du måske kan høre,« fortæller Birgitte Holzmann akkompagneret af bankelyde og livlig aktivitet i baggrunden.

Tendensen bekræftes af Henriette Bjergvang, der er formand for Foreningen af forældre til børn i Daginstitutioner, Fola.

»I de syv år, jeg har været formand, har der været en klar tendens til afmatning i forældrenes engagement, når det gælder om at gå ind i bestyrelsesarbejde. Det er blevet vanskeligere at tromme folk sammen, og det gælder også tilslutningen til vores arrangementer.«

Som eksempel nævner Henriette Bjergvang, at Fola for nylig stod bag et arrangement i Nordjylland, hvor man havde ventet at sælge 400 billetter.

»Trods en ihærdig indsats solgte vi kun 17 billetter og måtte derfor aflyse.«



Optaget af egne problemer. Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) rådgiver forældrebestyrelser og rejser landet tyndt for at holde kurser. Sekretariatschef Morten Kyst har interesseret sig særligt for forældrenes engagement i daginstitutionernes liv, og han har sammen med kollegaen Steen Sterndorf udgivet en håndbog om emnet.

»Fællesskabet har det svært i tiden, og det går ud over engagement og kvalitet. Jeg ser en klar tendens til, at forældre bliver mere og mere optaget af deres egne problemer end at diskutere med andre forældre. Ofte ender et problem som en individuel klagesag, i stedet for at man, som tidligere, talte sammen med ledelse og medarbejdere gennem bestyrelsen,« påpeger Morten Kyst, der nævner vinterens mediestorm i daginstitutioner i Herlev og på Frederiksberg som eksempler.

»Det betyder måske ikke så meget, at arbejdsdagene må opgives, så legeredskaberne fremstår i en lidt ringere stand. Det kan man leve med. Men arbejdsdagen i daginstitutionen er også en måde at være sammen på, og samværet er med til at skabe den sammenhæng i børns liv, som man taler så meget om. Det går man glip af, når færre og færre møder op, og man til sidst måske helt må opgive at gennemføre den,« påpeger Morten Kyst.



Svært at nå det hele. Forældrenes formand, Henriette Bjergvang, mener, at det selvfølgelig har en effekt, at forældrene deltager i livet omkring børnenes institution.

»Når mor og far deltager i noget, der vedrører så stor en del af barnets hverdag, er det et signal til barnet om, at barnet er vigtigt. Og man ved, hvor ondt det gør på de børn, hvis forældre aldrig møder op.«

Hun har dog forståelse for, at det kan være svært for forældrene at nå det hele i en travl hverdag. Forældremøder, konsultationer, sommerfester og juleafslutning er fast repertoire i de fleste daginstitutioner og skoler. Men hertil kommer tilsvarende aktiviteter i skolefritidsordning og fritidsklub. Flere sportsklubber og andre fritidsfornøjelser i det frivillige foreningsliv har desuden indført forældremøder som et fast programpunkt.

»Jeg har selv fire børn, og hjemme hos os kan vi heller ikke overkomme at deltage i det hele, så min mand og jeg skiftes ofte til at tage af sted, mens den anden bliver hjemme og passer børnene.«



Hvorfor gør vi det? DLO-konsulent Steen Sterndorf peger på, at servicelovens formål slet ikke nævner forældrene.

»Det er børnene, der er i centrum. Spørgsmålet er, om det overhovedet er en daginstitutionsopgave at tage på udflugt med forældrene. Under alle omstændigheder bør enhver institution spørge sig selv, for hvis skyld man tager af sted«

Og det er præcis, hvad Connie Olesen funderer over i Dall Villaby.

»Jeg har spurgt mig selv, hvorfor vi egentlig gør dette her. Er det for forældrenes skyld eller for vores egen.«

Connie Olesen bragte spørgsmålet op i forældrebestyrelsen og fik vished for, at arrangementerne ikke fejlede noget. Forældrebestyrelsen bad hende om at give den årlige familieudflugt en sidste chance.

»Vi er jo sindige folk heroppe nord på, så nu prøver vi en gang til,« siger Connie Olesen.



Ikke alle arrangementer er i krise. Og det er ikke i alle daginstitutioner, fremmødet er dalende.

»Min erfaring siger mig, at nystartede institutioner ofte rider på en bølge af pionerånd, hvor forældrene gerne melder sig og bakker op. I det hele taget er engagementet hos forældrene i bestyrelsen vigtig for opbakningen hos den øvrige forældregruppe,« siger Steen Sterndorf, der advarer mod at sætte lighedstegn mellem lavt forældreengagement og en dårligt fungerende institution.

»Nogle forældre vælger bare at bruge tiden anderledes. Hvorfor bebyrde sig selv med mere arbejde, når nu institutionen alligevel kører godt, vil mange tænke. Derimod kan man opleve, at en institution med personaleproblemer oplever kampvalg til forældrebestyrelsen, fordi forældrene kan se betydningen af en ekstra indsats,« mener Steen Sterndorf.

En ganske bestemt type arrangementer synes at holde skansen over det ganske land.

»Vi holder vinterfest i november hvert år med fællesspisning og underholdning, som børnene selv bidrager til. Og da har vi 100 procents fremmøde,« fortæller Connie Olesen, og tilføjer:

»Når børnene skal optræde, så kommer forældrene. Hver gang.«