Forældre er tilfredse folk

Indeklimaet er for dårligt, og der mangler tid til det enkelte barn. Det er to vigtige pointer i en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre, som BUPL og PMF offentliggør i dag. Tilfredshedsundersøgelsen er lavet af analyseinstituttet Advice Analyse. Formålet er at finde ud af, på hvilke områder forældrene er tilfredse med kvaliteten i daginstitutionerne, og hvor de synes, der er størst behov for, at kommunerne lægger ressourcerne i de kommende år. Undersøgelsen er bestilt af PMF og BUPL i forbindelse med en kampagne op til kommunalvalget den 20. november. Kampagnen hedder Tid til dit barn.



Rammer og tid. Konklusionen på tilfredshedsundersøgelsen er, at forældrene som helhed er ganske tilfredse med daginstitutionerne. På en skala fra et til fire ligger den overordnede tilfredshed på 3,4. Men forældrene er også blevet spurgt, hvor tilfredse de er med fire forskellige områder, og hvor vigtige de synes, disse områder er:

- Pædagogik

- Tid til børn

- De fysiske omgivelser i institutionen

- Inddragelse og information



Topscorer er det indendørs miljø. Her står det altså værst til, hvis man spørger forældrene. Det betyder med andre ord, at det er her, de synes, kommunen først skal sætte ind. Anden, tredje og fjerdepladsen handler alle om, at der mangler tid til det enkelte barn. Det vil sige, der er for få pædagoger - eller for mange børn.

Den høje generelle tilfredshed perspektiveres ved hjælp af de detaljerede, åbne besvarelser fra forældrene. Når man beder dem beskrive med egne ord, hvad de kunne ønske forbedret, byder 90 procent på et eller flere områder, hvor de mener, der er behov for forbedringer.

I alt har 1.011 personer medvirket i telefoninterviewene i maj og juni 2001.



Mindre forskelle. Som helhed er der ingen markante store udsving i tilfredshed på forskellige områder, men der er små forskelle. Især kan barnets alder forklare forskelle i den samlede tilfredshed. Forældre til børn i vuggestuer er lidt mere tilfredse end forældre til større børn. Dette kan, som Advice Analyse pointerer, skyldes den umiddelbare tilfredshed ved, at barnet overhovedet har fået en plads. Hvad angår de fysiske rammer er forældre til små børn også mere tilfredse, hvilket kan skyldes, at de helt små børn ikke har behov for så megen plads som større børn. Geografi og erhverv spiller også en rolle. Jyske forældre er lidt mere tilfredse. Undersøgelsen giver dog ikke nogen årsagsforklaring på disse forskelle, som både kan skyldes forskellige forventninger og forskellige faktiske forhold rundt omkring i institutionerne.



Kvalitetsforbedring ønsket. Formanden for BUPL Bente Sorgenfrey fortæller, at BUPL og PMF med denne undersøgelse håber at få sat fokus på, hvor vigtigt det er, at der er tid til det enkelte barn i hverdagen - og at børnene oplever, at de har et ordentlig liv i daginstitutionen. Bente Sorgenfrey mener, undersøgelsen dokumenterer, at politikerne er nødt til at tage fat på at forbedre kvaliteten, så der bliver tid til det enkelte barn.

»Vi ser langt tydeligere i denne undersøgelse end i tidligere undersøgelser, vi har lavet, at forældrene kæder personaleressourcer sammen med spørgsmålet om kvalitet.«

Hun mener ikke, forældrene skal betale mere for at få denne kvalitet:

»Forældrebetalingen i daginstitutionerne er i forvejen urimeligt høj,« forklarer Bente Sorgenfrey og uddyber:

»Derfor handler det om kommunale prioriteringer indbyrdes. Kommunerne er under pres økonomisk i forhold til, at de har mange opgaver at løse. Men børneområdet er et vigtigt område. Den tid, børnene er i daginstitutionen, danner grundlaget for det videre liv i skolen og sidenhen.«



Kamp om ressourcer. Kommunernes Landsforening, KL, har meldt ud, at der - på grund af et faldende børnefødselstal - skal omfordeles ressourcer fra daginstitutionsområdet til Folkeskolen. Bente Sorgenfreys kommentar til det er:

»Børnetallet falder ikke i det omfang, som KL i første omgang har troet, og derfor forventer vi ikke at se en stor omflytning af penge fra 0-6-området til skoleområdet. Man er nødt til som kommunalpolitiker at lytte til den bekymring, forældrene har udtrykt i den undersøgelse, vi nu har lavet,« pointerer hun.



Flinke forældre. Bente Sorgenfrey kan godt forklare, hvorfor forældrene alt i alt er meget tilfredse, samtidig med, at de fleste ønsker forbedringer:

»Enten er forældrene flinke og vil godt give institutionen et godt skudsmål. Eller også er man på mange punkter godt tilfreds, fordi man har en tæt dialog med personalet og føler sig godt modtaget. Men dykker man ned i de enkelte problemstillinger, får man gjort forældrene opmærksomme på udviklingen, blandt andet merindskrivningerne, som forældrene ser konsekvensen af. Deres børn mærker det på egen krop, og derfor har de også en utilfredshed.«

Undersøgelsens resultater stemmer overens med tidligere undersøgelser. I 1998 gennemførte BUPL en omfattende undersøgelse af pædagogernes oplevelser af indeklima på arbejdspladsen. Størstedelen af pædagogerne oplevede, at der var støj i institutionen. 71,9 procent svarende, at de ofte oplevede støj, mens 26,6 procent svarede, at de "nu og da" oplevede støj. Kun 1,5 procent oplevede ikke støj. 391 personer medvirkrede i undersøgelsen. Støjproblemerne var størst i SFOere, dernæst børnehaver, mens de var mindst i vuggestuerne.



Hård konkurrence. I forældreundersøgelsen fremkom den kritik, at der er manglende tid til det enkelte barn. Konsulent i KL, Rikke Jensen, der ikke har læst undersøgelsen, fordi den først udkommer i dag, svarer:

»Det er ganske rigtigt, at vi har haft en kæmpe vækst de sidste ti år i antallet af pladser. Men samtidig er personalenormeringen jo fulgt med. Normeringen indenfor de sidste ti år har ikke været voldsomt faldende. Der er kommet tre en halv procent flere børn per medarbejder. -Det lille fald i normeringen dækker desuden over, at et større antal medarbejdere er uddannede pædagoger,« oplyser hun.

Kritikken af de fysiske rammer imødegår Rikke Jensen med denne forklaring:

»I nogle kommuner vil man bruge et faldende børnetal til at øge antal kvadratmeter per barn i institutionen. I andre kommuner vil man bruge det til at lukke institutioner, som ellers trængte til renovering.«

Rikke Jensen erkender, at der vil blive hård konkurrence ude i kommunerne mellem de store bløde områder dagtilbud, Folkeskole og ældreområdet. Ældreområdet vil påkalde sig stor bevågenhed, da man i 2015 forventer, at der vil være 30 procent flere ældre over 67 end i dag.



Grafen viser, i prioriteret rækkefølge, på hvilke af de 12 målepunkter, der først skal gøres en indsats. Svarene er blevet vægtet, således at forældrenes tilfredshed på et område er blevet vægtet i forhold til, hvor vigtigt de synes, området er. Det har man gjort i erkendelse af, at der ikke er grund til at sætte ind på et område, som forældrene alligevel ikke finder særlig vigtigt. Den sorte bjælke viser, hvor vigtigt punktet er. Den grå bjælke illustrerer forældrenes tilfredshed på det punkt. Hvis bjælkerne er nøjagtigt lige lange, er der ingen grund til forbedringer, for så er der fuldstændig overlapning mellem, hvor vigtigt et område er, og hvor tilfreds man er med det. Hvad angår - planlægning af aktiviteter - kan man aflæse, at der faktisk er en lille overtilfredshed. Det skyldes altså, at der laves lidt flere aktiviteter, end forældrene egentlig synes, er nødvendigt.





Grafen nedenfor viser, hvor forældrene især synes, der skal laves forbedringer. Den sorte del af søjlen viser, hvor mange procent, der prioriterer dette område højest. Den grå del viser, hvor mange procent, der har området som andenprioritet. Flere pædagoger i forhold til børn står klart øverst på ønskelisten.







Den grå søjle viser, hvor vigtig forældrene synes, dette delområde er. Den sorte søjle viser, hvor tilfredse de er med samme delområde. Af grafen fremgår det, at der er bedst overensstemmelse mellem vigtighed og tilfredshed hvad angår tid ved aflevering og afhentning af barn.