Fodbold, onani og masser af hash

Pigerne bliver tvangsmodnede i en grad som aldrig før, de mistrives og mangler selvværd, og det bliver især synligt, når pigerne runder de 10 år, skrev vi i "Barndommen er gået af mode" i sidste nummer af Børn&Unge. Men hvad laver drengene, mens pigerne tager forskud på livets spændende muligheder - med udfordrende påklædning og girlpower-attituder?

Tja, skal man tro medierne, er drengene nok mest optagede af gruppevoldtægter, gadevold og bander, mener Marie Scott Poulsen, forfatter til bogen "Drenge", der udkommer i begyndelsen af maj.

Men det negative billede af drenge handler kun om en meget lille del af drengene.

"De helt almindelige, velfungerende drenge, som der er 80-90 procent af på en årgang, deres historie er ikke ret ofte fortalt," siger Marie Scott Poulsen, 32 år gammel og netop ansat som kommunikationschef i Håndværksrådet.

Det råder Marie Scott Poulsen nu bod på. Hun har interviewet omkring 40 drenge i alderen 12-16 år, alle sammen håndplukkede og udvalgte ud fra, at de skulle være rimeligt velfungerende - så der er ikke på nogen måde tale om et resultat, som er hverken repræsentativt eller videnskabeligt, understreger Marie Scott Poulsen.



Ny cykel. Oprindeligt var det meningen, at hun gerne ville snakke blandt andet om drengenes drømme for fremtiden, om hvordan det politiske billede skulle se ud i fremtiden.

"Men det viste sig ret hurtigt, at det, man drømmer om, når man er en velfungerende dreng på 12-14 år, er en ny cykel eller at komme på 1. holdet i fodbold. Der sluttede det kapitel," konstaterer Marie Scott Poulsen, der skiftede taktik og lod drengene fortælle om det, som de selv havde lyst til at fortælle om.

Der var en ting, hun især blev overrasket over:

"Generelt er de helt ekstremt analytiske i forhold til deres eget liv. De var meget dygtige til at træde et skridt tilbage og kigge på deres eget liv," siger Marie Scott Poulsen og fortæller en historie om en dreng, som havde røget virkelig meget hash.

"Han begyndte, da han var 12, da hans mor og far var ved at blive skilt: Han sagde: "Når man ryger to joints om eftermiddagen, så er det altså lidt nemmere at håndtere, at ens mor og far er ved at blive skilt." Fuldstændig klar over, hvad han foretog sig, og hvad det betød for ham."



Fodbold. Noget af det, der virkelig optog drengene, var fodbold, og alt hvad deraf følger af klubliv og kammeratskab, fortæller Marie Scott Poulsen.

"Organisationslivet eksisterer i bedste velgående. Foreningslivet, holdånden, klubmentaliteten - det går rigtig godt. De er meget optagede af det klubliv," siger hun og tilføjer, at drengene selv synes, at de får meget af at spille på et hold, være sammen med kammerater og kæmpe for et fælles mål.

"Og så har de en skøn, naiv tro på egne evner. Der bliver virkelig trængsel på landsholdet om nogle år. De skal alle sammen være professionelle. Indvandrerdrengene vil gerne tilbage og være professionelle i Galatasaray, og de danske drenge vil henholdsvis til Brøndby eller FC København," siger Marie Scott Poulsen.

Hun har også snakket med en fodboldtræner om, hvordan det er at have med de drenge at gøre: Man skal lade dem bibeholde troen på, at de nok skal blive til noget, og samtidig skal man så småt begynde at pille de der fuldstændig utopiske drømme ud af dem.

Og træneren sagde også:

"Det er nemt at få dem til at hente saftevand, men det er ikke så nemt at få dem til at slæbe målene ind efter træning."

"Det var det nærmeste han kom dovenskab, giv op-mentalitet eller individualisme," understreger Marie Scott Poulsen.



Hash. Drengene kunne også berette, at det der med hash også var noget, der blev udforsket intenst.

"De røg en masse fede i 9. klasse," fortæller Marie Scott Poulsen og påpeger, at drengene udmærket er klar over, at hash ikke er ufarligt.

"Når de så skulle op i gymnasiet, holdt de op, for så kunne man ikke lære noget, ens indlæringsevne falder nemlig, fortalte de mig, når man ryger hash hele tiden, og så må man jo holde op, når man begynder i gymnasiet," siger Marie Scott Poulsen, der ikke var så overrasket over, at en stor del af drengene røg hash.

"Jeg var mere overrasket over, at de var så bevidste om, hvad de foretog sig."



Sex og porno. Drengene kunne også fortælle, at computerne især bliver brugt til at downloade pornografi fra internettet.

"De ser så meget porno. Og de er fuldstændig klar over, at der er forskel på virkelighedens soveværelse og fiktionen. De er meget bevidste også på det område," siger Marie Scott Poulsen

"Og i virkeligheden er de ikke særlig interesseret, det rammer dem ikke rigtig. De er meget mere optagede af, hvad der sker for dem selv med deres egne kærester," fortæller Marie Scott Poulsen og tilføjer, at porno selvfølgelig indgår, når drengene onanerer - hvilket de også gør ganske hyppigt.

"Jeg gik fra at spørge "onanerer du?" til "hvor meget onanerer du?". Det kunne jeg lige så godt," konstaterer Marie Scott Poulsen.

"Og når de skal i seng med en pige første gang, så skal det være med en kæreste. Det der med at gå ind på diskotekets toilet, det ligger dem fuldstændig fjernt. De tænker ikke i de baner, hvis de ikke har nogen kæreste," siger Marie Scott Poulsen og understreger, at de drenge, der har et sexliv, har et meget konventionelt af slagsen.

"Der er hverken gruppesex eller interessante variationer. Det er med deres kæreste, og det er ømt og tæt og en stor kærlighedserklæring i forhold til deres kæreste. den der forskruede seksualitet, som man får indtryk af på forsiden af Ekstra Bladet, er ikke fremherskende hos de almindelige drenge," siger Marie Scott Poulsen.



Indvandrerne. Blandt de interviewede drenge var omkring 20 procent indvandrere, og i det store og hele var de her velfungerende indvandrerdrenge ligesom de danske, men der var en stor forskel: Indvandrerdrengene var godt klar over, at de tilhørte en udsat gruppe.

"Vores forældre er så glade for, at vi går til fodbold, for ellers hang vi nede på gaden, det ved de godt," fortalte drengene.

"Det er jo også en bevidsthed om, at "jeg er i farezonen"," siger Marie Scott Poulsen.

"De har en bevidsthed om, at alle dem, der bor hjemme i blokken i forstaden, er ude i noget. "Jeg skal sådan passe på, at jeg ikke også kommer det." Der var en, der sagde: "Jeg håber sådan, at jeg ikke bliver for træt af at gå i skole, så jeg kommer til at kede mig. For så er det jo farligt." Det ved de," siger Marie Scott Poulsen, der understreger, at interviewene med indvandrerdrengene ikke har været centreret omkring deres baggrund.

Indvandrerdrengene er også godt klar over, at de får svært ved at klare sig i det danske samfund.

"Det er ubærligt at høre på, at man som 14-årig hedder det forkerte, og derfor får man aldrig noget arbejde - og det ved de. Der skulle jeg synke nogle gange. Men det er jo rigtigt, hvad de siger. De siger: "Jeg hedder Mahmoud, jeg kan ikke en gang blive flaskedreng i Netto". Det er barskt at sidde og høre det fra dem selv," siger Marie Scott Poulsen.



"Drenge", af Marie Scott Poulsen udkommer i begyndelsen af maj.