Flere penge til konsekvens-pædagogikken

Mens de fleste andre institutioner skæres ned, så forkæler regeringen konsekvenspædagogikken. TAMU-skolerne fik ved finanslovsforhandlingerne for 2003 hævet sit årlige tilskud fra staten med over 40 procent. Fra 72 millioner kroner til over 100 millioner. Og bag regeringens og Undervisningsministeriets gavmilde gave ligger hverken krav om ekstra elevoptag eller øgede aktiviteter. Politikerne ønsker blot at bevare og styrke TAMU-skolerne, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser.

»Vi vil ikke tage ret mange flere elever ind, og vi vil heller ikke bygge nyt. Til gengæld vil vi øge antallet af aktiviteter. Pengene bliver brugt til kvalitet og ikke kvantitet,« siger forstander for de syv TAMU-skoler, Jens Bay.



Dyre møbler. TAMU-skolerne kan nemlig vise rigtig gode resultater, når det gælder om at få risiko-unge mellem 18 og 26 år ind på arbejdsmarkedet. Umiddelbart efter et TAMU-forløb er tre ud af fire af de cirka 1000 elever per årgang i gang med arbejde eller en uddannelse. Et tal der et til to år efter TAMU-forløbet er faldet til to ud af tre, 40 procent i arbejde og 23 procent i uddannelse. Inden TAMU-forløbets begyndelse har ingen af eleverne tidligere haft fast arbejde, 60 procent har været tiltalt for kriminalitet, 53 procent er misbrugere, 21 procent har forladt folkeskolen inden 9. klasse.

De syv TAMU-skoler landet over beskæftiger sig med 12 forskellige fag i alt - fra rengøring over vaskeri til træindustri og landbrug. En af skolerne ligger på Vitskøl Kloster ved Limfjorden, hvor lærere og elever kører konferencecenter. I København producerer skolen på Viborggade dyre design-lamper, reolsystemer, stole og andre kontormøbler til salg til virksomheder samt sove-krybber til vuggestuer.

Ifølge Jens Bay så bliver der flere og flere i gruppen af svage unge med personlige og sociale problemer.

»Samfundet bygger i dag på individualisme, og nogle klarer det, andre klarer det ikke. Den store mellemgruppe findes ikke mere. Enten får du fodfæste i livet, eller også gør du ikke. Mange, som tidligere blev betragtet som normale, bliver i dag betegnet som unge med tilpasningsproblemer. De står alene med de fleste af livets beslutninger i dag, valgmulighederne bliver flere og flere, og forældrenes indflydelse og vejledning bliver mindre og mindre. Mange klarer det ikke, og TAMU's rolle og konsekvenspædagogikken, som tager udgangspunkt i de individualiserede unge, bliver stadig mere central,« siger Jens Bay.



Med udenlandsk baggrund. Hele 83 procent af TAMU's elever er mænd, og 32 procent har anden etnisk baggrund end dansk. Især i de københavnske TAMU-skoler er der mange med udenlandsk baggrund, men det er forbudt at tale andet end dansk.

»Et helt naturligt krav at stille,« siger Jens Bay.

»Hvis jeg var skole i Frankrig for at lære fransk og klare mig i Frankrig, så ville jeg kræve mine penge tilbage, hvis de lod os tale vores eget sprog. Og det forstår eleverne udmærket. Faktisk går eleverne ofte mere op i at overholde principper og regler på skolerne end lærerne. Vi må tale til dem om tolerance en gang imellem,« siger Jens Bay.