Flagermus fra fastelavnsbutikken

Det er første dag, fastelavnsbutikken i Holmens Sogns Udflytterbørnehave i Lynge holder åbent. Især de mindste børn, der aldrig før har oplevet børnehavens fastelavnstradition, er ved at dø af nysgerrighed. Freya og Amalie, begge tre år gamle, stirrer fascineret på Rose. Hun og Oscar er de første kunder i butikken, og Rose ligner allerede en havfrue.

»Roses havfrue er i hvert fald flot, men min havfrue skal være en Ariel med rødt hår og guldhale og guldkjole og guldhår,« gisper Freya.

Butikken er sat op i børnehavens entré, og de to treårige piger er på vej ud på legepladsen. De synes ikke, at de ligner havfruer i deres flyverdragter, men de har mange ideer til, hvordan de kan komme til det.

»Vi skal også klædes ud med bryster om maven, for vores er små,« mener Amalie.

»Og hvis de ikke syr nogen til os, så går vi bare ud og køber dem,« siger Freya.

Det bliver nu ikke nødvendigt med plasticoperationer, for sammen med de voksne kan de selv skabe deres drømmedragt. I de ti år, butikken har eksisteret, har pædagog Marianne Lindén, souschef Marianne Boye og børnehaveleder Britta Ulnits forvandlet børn til både græsplæne, skraldepose, fastelavnstønde, støvle, Onkel Morfar og en Jomfru i løn. Et sæt bryster klarer de sagtens.



Dødtrætte af prinsesser. Fastelavnsbutikken får hele tiden nye varer, som forældrene finder derhjemme, og den nyåbnede butik bugner af gamle frakker, spøjse hatte, sære teaterkostumer og farvestrålende stykker stof. Hvert år resulterer det i 42 forskellige børnekostumer, alle lige gode og rigtige. Faktisk var det netop fordi, nogle børn følte sig forkerte, at ideen med fastelavnsbutikken kom til verden.

»Dengang kom børnene klædt ud hjemmefra, og i virkeligheden var mange børn kede af det. Især de børn, der kom i hjemmelavede kostumer. Det var ikke lige så godt som de købedragter, der ligesom udgjorde skabelonen: Der var kun en slags pibe og en slags prinsesse. Det var vi dødtrætte af. Og det var synd for de børn, der havde haft gode oplevelser med at lave kostumerne med deres forældre og så følte sig forkerte, når de så anderledes ud blandt ti ens prinsesser,« forklarer souschef Marianne Boye, der var med fra starten.

Børnehaveleder Britta Ulnits er også gammel i gårde, og husker, at det var ninjaturtlerne, der satte tankerne i gang hos pædagogerne.

»Det var det år, hvor forældrene fór rundt i alle BR-butikkerne og købte turtledragter. Men så var der en far, der havde lavet en rigtig skildpaddedragt. Han havde malet på den derhjemme en hel uge oppe på loftet med sit barn. Drengen blev bare så fantasifuld og så flot klædt ud. Men da han så kom op i børnehaven og så alle de her turtler, der dog havde forskelligt farvede ninjabånd, føltes det alligevel ikke rigtigt, og hjemme sagde han til faren: "Far, jeg var ikke en rigtig skildpadde". Men faktisk var han den flotteste skildpadde af dem alle, med skjold og det hele. Det fik os virkelig til at tænke over, hvad f.eks. BR's fabrikater er med til at gøre ved fastelavn,« fortæller Britta Ulnits.



Alternativ til BR. I børnehaven fejrer man derfor fastelavn som i gamle dage, hvor man var klædt ud, bare man vendte vrangen ud af farfars gamle frakke eller tog en hat på.

»Vi eksperimenterer med at lave kostumerne ud af det, vi lige har for hånden eller kan skrabe sammen med forældrenes hjælp, oftest gamle ting og sager. Men vi har ikke nogen skabelon, der hedder: Det skal være gammelt tøj,« siger Marianne Lindén.

Det vigtigste er, at børnene bliver tilfredse med den udklædning, de finder frem til i fastelavnsbutikken, og ingen udklædning er ens. Det kan være en lang proces, og pædagogerne starter derfor fire uger før fastelavn med at pakke butikken ud. Hver dag op til den store fest får to eller fire børn hjælp af deres helt personlige pædagog til at finde deres drømmedragt.

»Når børnene kigger sig i spejlet, skal de synes, de ligner præcis det, de ville være,« siger Marianne Boye og understreger, at det er børnene, der styrer processen. I dag hjalp hun Oskar med at blive en bjørn og Victor med at blive en flagermus. Hun oplevede, at det svære for pædagogen er balancen mellem at give børnene gode ideer og lade dem selv bestemme.

»Jeg ville jo gerne have haft, at Victor havde taget et par sorte cowboybukser på, og at han havde forstået, at det er vigtigt, at han på selve dagen tager en mørk bluse på inden under det sorte slag. Jeg pressede ham faktisk lidt til at lave papvingerne også, for egentlig var han en tilfreds flagermus, allerede da han havde fået kappe og maske på,« siger Marianne Boye.

Men Marianne Lindén mener, at det også kan gå for hurtigt.

»Man må gerne foreslå en lille smule for at sikre sig, at børnene nu også er tilfredse på fastelavns mandag. Og der er jo også det ved Victor, at han er en fantastisk god tegner og får en god oplevelse ved selv at være med til at lave et flot kostume,« støtter hun sin kollega.

Både for at spare tid og for at øge børnenes medbestemmelse bruger pædagogerne hverken symaskine eller sytråd.

»Det hænder, at børnene selv får lov at sy papknapper på blusen, men ellers bruger vi kun clips og sikkerhedsnåle til at holde tøjet sammen. Vi gør kun ting, børnene selv kan være med til,« siger Marianne Boye.

Britta Ulnits fastlår, at det ikke kun er børnene, der stortrives i de tætte relationer.

»Der er mange flere følelser med i det. For det gør jo noget ved os, når William, som han gjorde det i dag, kommer og siger, at han vil være en blå ballon,« siger Britta Ulnits.

Det har tydeligvis sat fantasien i sving hos de tre pædagoger, der allerede nu spekulerer i, om man kan lave en ballon af en blå fastelavnstønde eller en stor klase balloner med stof omkring.

»Jeg ser ikke mig selv som særlig kreativ. Jeg ville ikke kunne sy en eller anden havfruedragt med pufærmer og en kæmpe hale. Men det her kan jeg godt finde ud af. Da jeg startede her i børnehaven, var fastelavn lige om hjørnet, og det første barn kiggede på mig og sagde, at han ville være hvid ninjaturtle til fastelavn. Jeg anede ikke, hvad det var og tænkte, at det klarer jeg aldrig i det rod af en butik. Men drengen var jo lykkelig med et hvidt lagen og med et guldbælte på. Som skjold fandt vi på at tegne nogle striber på ryggen, og så havde han et spyd af en slags med hjemmefra. Så syntes han, at nu lignede han det, han ville være. Tit er vores egne ambitioner langt højere end børnenes,« siger Marianne Lindén.

Det oplevede hun så sent som i dag, da hun hjalp Daniella med at blive mariehøne.

»Jeg syntes jo, at mariehønens hoved skulle være sort med små antenner, men Daniella var glad for det lyserøde stof med prikker. Så må man bare æde den,« siger Marianne Lindén.



Havfruer hitter. Dagen i dag har for Daniella, Victor, Oscar og Rose været lige så stor som fastelavns mandag bliver det. Indtil da er den første mariehøne, flagermus, bjørn og havfrue pakket i en pose. Efter Freya og Amalies udsagn tegner det til, at der i løbet af de næste dage vil blive kreeret især flere havfruer. Børnenes ideer stammer mange gange fra de samme eventyrfigurer, de ser i bøger og på videofilm derhjemme: Disneys havfrueprinsesse Ariel, Tiger Lilly'er fra Peter Pan, Lady Marion'er, flagermusen fra Harry Potter og "bjørnen" Chewbacca fra Star Wars. Dem vil der være mere end én af på selve dagen, men de vil være langt mere fantasifulde end de dragter, man kan købe i BR, påpeger Marianne Lindén.

»Og så kan der godt stå to Pippi Langstrømper over for hinanden og se fuldstændig forskellige ud, men selvfølgelig er de Pippi begge to. Og derfor har vi heller ikke nogen konkurrence om det bedste kostume. Her er alle lige gode, og vi støtter det individuelle,« siger hun.

Oskar på fem år ser da heller ikke noget problem i, at Jens skal være Chewbacca ligesom han selv, og at de ikke vil se ens ud, fordi der ikke er nok pels til to dragter. Faktisk er han glad for, at de er lidt forskellige, for som han siger:

»Det går jo ikke, hvis I kom til at kalde Jens for Oscar.«

Hvordan resten af børnenes kostumer tog form, og ikke mindst den blå ballon, kan du se i Børn&Unge nummer 10, hvor vi drager til Lynge og slår katten af tønden.



Fastelavns mandag

Fastelavn falder ikke på nogen bestemt dag, men omtrent syv uger før påske. Det vil sige på en eller anden dag mellem den 1. februar og 7. marts. I 2003 er det mandag den 3. marts. Navnet fastelavn stammer fra det plattyske Fasteabend, der betyder

fasteaften og er aftenen, før fasten begynder. Der er derfor en gammel tradition for at feste op til flere dage, inden fasten begyndte. Egentlig er fastelavn en hedensk vårfest, en frugtbarhedsfest, som kirken har overtaget.