Find meningen med livet. Gør det gode og gør din pligt

I dag skal alt, hvad vi gør, kunne ’bruges til noget’, ’være nyttigt’ og sikre, at ’vi får noget ud af det’. Men resultatet er tomhed og mangel på mening i tilværelsen, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann, hvis bog ’Ståsteder – 10 gamle idéer til en ny verden’ netop er udkommet. Her problematiserer han vores fokus på, hvordan vi kan bruge alting i stedet for bare at gøre noget, fordi det er godt. Og det at gøre sin pligt er rykket i baggrunden i vores konstante søgen efter (selv)udvikling.



Hvad er ståsteder?

»Når jeg argumenterer imod, at vi hele tiden stiller spørgsmålet: ’Hvad får jeg ud af det?’, er det fordi, jeg ønsker at erstatte den tankegang med en respekt for, at nogle fænomener har værdi i sig selv. De 10 ståsteder er noget af det, der giver mening i tilværelsen – at gøre godt, værdighed, sandhed, kærlighed, frihed ... Eller at tale med sine børn uden at ønske andet end selve samtalen. Og når nu vi har et samfund, hvor børn tilbringer mange timer i institution, er det oplagt, at pædagoger er med til at anvise ståsteder og giver børn en fornemmelse af, at noget er vigtigt i livet, gerne ret tidligt, og inden de bliver inficeret af præstationstankegangen i skolen.«



Du taler om instrumentalisering?

»At noget, der er et redskab til at opnå noget andet, bliver et mål i sig selv. Det er en af de mest skadelige tendenser i det moderne samfund, fordi det gør det svært at få mening i tilværelsen. På det pædagogiske område og på uddannelsesområdet har vi i høj grad set, at man uretmæssigt har gjort midler til mål i sig selv. For eksempel er test er jo et middel, men det bliver et mål i sig selv at ligge højt. Når den opgave, der har værdi i sig selv – som pædagogisk arbejde med at understøtte børns udvikling – bliver truet af instrumentaliseringen, så er det væsentligt, at nogen gør opmærksom på det – også uden at få at vide, at de skal have ja-hatten på!«



Hvorfor skal vi have skyld og pligt?

»Pligt og forpligtelser udspringer af vores relationer. Vi skal ikke lade konkurrencestatsideologerne løbe med pligtbegrebet og lade dem definere indholdet. Måske har vi ikke pligt til konstant selvudvikling, kompetenceudvikling og fitness, men pligt til at pleje vores relationer. Skyldfølelse har en væsentlig betydning for vores liv, moral og dannelse. Man kan måske føle skyld, når man ikke evner at leve op til pligterne i selvudviklingsverdenen, men det kan være en befrielse, når man forstår, hvad man eksistentielt har pligt til. Jeg har et naivt håb om at genetablere diskussionen om, hvad der er vigtigt i tilværelsen, og som kan de give de ståsteder, vi tørster efter i de her år.«



Om ståsteder

’Ståsteder – 10 gamle idéer til en ny verden’

af Svend Brinkmann. Gyldendal Business, 2016. 200 sider, vejl. pris 250 kr.

Ståsteder retter en kritik mod tidens nyttetænkning og indkredser 10 eksistentielle ståsteder, som har værdi i sig selv.



Om forfatteren

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Han forsker i psykologi, filosofi og kultur og den stigende udbredelse af psykiatriske diagnoser. I 2014 udgav han den samfundskritiske bog ’Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang’.