Finansloven - Børnerådet hårdt ramt

To ud af syv medarbejdere skal sandsynligvis spares væk, og en række aktiviteter på børneområdet må indstilles. Det bliver konsekvensen af den finanslovsaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, fortæller Børnerådets formand (og tidligere næstformand i BUPL) Klaus Wilmann. Som formand er han selv på deltid.

Næsten hver fjerde krone - 1,1 million ud af 4,7 millioner kroner - bliver sparet væk på budgettet næste år samtidig med, at rådets opsparing på mere end tre millioner kroner er indefrosset.

De besparelser vil betyde, at rådet vil have yderst vanskeligt ved at leve op til sine forpligtelser næste år, mener Klaus Wilmann.

»Hvis vi fremover indskrænkes til fem medarbejdere, hvoraf en fortrinsvis tager sig af det administrative, så giver det sig selv, at vi må arbejde på meget lavt blus,« siger han.

I Børnerådets bekendtgørelse står, at rådet skal arbejde på at sikre børns rettigheder, give børnene muligheder for at deltage i debatten, informere om børns forhold i samfundet og tale børnenes sag.

Én af de måder, Børnerådet hidtil har varetaget den opgave på, er gennem et børnepanel på 1200 børn, der jævnligt er blevet spurgt om emner, der har betydning for deres liv. Og netop dét er en ressourcetung opgave, som rådet vil være nødt til at revurdere, siger Klaus Wilmann.

Børnerådet har samtidig været med til at sætte fokus på mobning i skolerne, børn i skilsmisser, seksuelt misbrug af børn samt anbringelse af børn.

Nu frygter Klaus Wilmann, at Børnerådets uafhængighed vil blive antastet, idet rådet fremover vil skulle søge om at få lov til at bruge af sin egen opsparing eller være nødt til at søge fonde for at kunne finansiere sine aktiviteter. Dermed vil det ikke alene være rådets egen afgørelse hvilke emner, der bliver arbejdet med.

»Vil Børnerådet for eksempel få tilladelse til at lave en ny folder om afskaffelsen af revselsesretten, når regeringens støttepartier taler for at genindføre forældres ret til at slå deres børn? Hvem skal bestemme, hvad Børnerådet skal lave?« spørger formanden.

Han forudser, at han på FN's særlige generalforsamling om børn i foråret vil få svært ved at forklare, hvorfor et af verdens rigeste lande signalerer en dalende interesse for at styrke børns rettigheder.