Film skal lånes på biblioteket

Film kan give god inspiration til en diskussion på personale- eller forældremøder. Eller de kan give børnene mulighed for at snakke om deres eget liv på en anden måde. Børn&Unge har kigget lidt i Det Danske Filminstituts rige skat af kvalitetsfilm

På biblioteket kan man finde en skat. Skatten er ikke gemt på bunden af en skattekiste, og man behøver ikke lede ret længe.

Et par klik med musen og et besøg på biblioteket er, hvad der kræves!

Det er en (film)skat, der består af kvalitetsfilm fra Det Danske Filminstitut.

De mange forskellige film, som institutionerne gratis kan låne på biblioteket, rummer mange muligheder og kan bruges i det daglige pædagogiske arbejde, til forældremøder, når besværlige temaer skal introduceres eller til personalemøder som oplæg til en faglig diskussion.

De fleste af os har set adskillige dokumentarfilm i vores skoletid. Hvem husker ikke lyden af 16 mm-fremviseren og sort/hvide film fra fjerne lande?

Men tiderne er skiftet. 16 mm-fremviseren er sat i kælderen, og videoen har overtaget dens plads.

De 1.600 film, der i dag kan lånes på biblioteket, er både traditionelle dokumentarfilm om et bestemt emne og mere underholdende kort- og spillefilm til store og små.

Men alle filmene har noget på hjertet, er underholdende, og så er det kvalitetsfilm, der ofte vinder priser på festivaler over hele jorden.

Men hvordan kan man bruge filmene på institutionerne - altså bortset fra at vise filmene til børnene som et underholdende indslag?

Hvis der skal være personale- eller forældremøde, hvor der er behov for at diskutere og sætte fokus på et aktuelt emne, så find en film, der sætter gang i den faglige debat. En film, der enten taler til følelserne eller til intellektet. En film, der ser det givne emne fra en ny vinkel og stiller spørgsmål ved vante forestillinger.

Der kan også være brug for en film, der behandler et svært emne, som der er brug for at diskutere med børnene/de unge.

Det er altid lettere at tale om de andre - dem i filmen.

Først bagefter erfarer vi, at personerne i filmen ligner os.

Selvom det handler om børn eller voksne, der bor på den anden side af kloden, så bliver vi rørt og kan genkende vores egen verden.

Det kan være nødvendigt at rejse langt væk for at få øje på det, der er tæt på!



Seks temaer

Når der skal fokus på et specifikt emne, er det oplagt at bruge en film som oplæg. De udvalgte film til de følgende temaer er med en enkelt undtagelse nyere danske film, men i kataloget findes der både udenlandske og ældre danske titler indenfor de enkelte temaer. Valget af titler er blot tænkt som inspiration.



Institutionslivet

"Farvel, farvel" er en stemningsfuld beretning fra det virkelige liv. På cykel, i bil og til fods ankommer børn og forældre til stedet, hvorfra bussen kører børnene ud af byen. Afskedsscener udspilles. Farvelkys, gråd, smil og afsked. På begge sider af ruden udspilles der et drama - forældre, der skal haste videre, og børnene, der skal sige farvel til forældre og goddag til kammeraterne og en anden verden.

En dokumentarfilm om de følelser, der knytter sig til det daglige afleveringsritual, følelser som både små og store kan nikke genkendende til.

Farvel, farvel, Klaus Kjeldsen, Danmark 1993, alderstrin: børn fra fire år, 11 min.



"Madpakken" er en hilsen hjemmefra. Hvilke overvejelser gør mødre sig om madpakken? (Der er kun mødre med i denne film - mon fædre ikke smører madpakke?).

Madpakken er et udtryk for både kærlighed og fornuft, for der skal både være noget, børnene kan lide, og så det sunde.

Et af dagens højdepunkter er madpakken. Når madpakken åbnes, er forældrene (heldigvis) langt væk. Så kan man bytte madder, lege med madder, smide madder ud og selvfølgelig spise de gode madder!

I denne søde lille film sættes der fokus på den danske madpakke - på smøring, indpakning og fortæring. Filmen kan bruges som et oplæg til en snak om kost.

Madpakken - en hilsen hjemmefra, Klaus Kjeldsen, Danmark 1995, alderstrin: børn fra seks år, 16 min.



Mobning

I "Pigen fra månen" fortæller Johanna om seks års helvede, der startede den første skoledag.

Fordi far er fotograf, kan vi på billedsiden følge Johannas skoletid. Vi ser billeder fra første skoledag, hvor Johanna med ny skoletaske glæder sig til at starte i skolen.

"De andre børn i klassen sagde, jeg havde en stor næse, og så var jeg jo en heks, og en heks må man gerne slå," fortæller Johanna.

"Nogle leger far, mor og børn. Jeg legede død. Jeg lagde mig i buskadset og spillede død og håbede, at de ville finde mig og fortryde, at de havde mobbet mig!"

Det lykkes for hende at skjule sin ensomhed for sine forældre, indtil en lærer endelig tager affære, og efter seks års ensomhed skifter Johanna skole og får for første gang venner i skolen.

Men mobning glemmer man ikke. Johanna er i dag med i en forening mod mobning og holder foredrag på skoler.

"Hvis jeg ser mobning, prøver jeg at stoppe det, for jeg ved, hvor ondt mobning gør," siger Johanna.

Pigen fra Månen, Thomas Danielsson, Sverige 1999, alderstrin: unge, 15. min.



"Kikser" er en kortfilm om Kasper, der tvinges til at træffe et svært valg.

Kaspers bedste ven Jon er målmand på fodboldholdet, hvor de begge spiller, men de andre på holdet er utilfredse med Jon. Kasper bliver lukket ind i deres fællesskab, men kun hvis han lover at sørge for, at Jon ikke kommer til træning mere.

Hvad er vigtigst, venskab eller det at vinde?

Kasper er nødt til at træffe et valg...

Kikser, Mikael W. Horsten, Danmark 2000, alderstrin: børn og unge, 20 min.



Næsten voksen

Filmen "Ryd op" besøger en række teenagerværelser og undersøger børn og deres forældres forhold til rod og orden.

"Det er lettere at holde orden end at rydde op," siger en far.

"Nej, det er lige omvendt," siger datteren - og hvem har ret?

Forældre bruger mange ressourcer på at skælde ud, men hvorfor er det så vigtigt for de voksne, at der er orden på børnenes værelser? Mange konflikter kunne undgås, hvis de voksne kunne lukke øjnene og holde døren lukket ind til børneværelset og lade børnene, der er næsten voksne, bestemme over deres eget værelse.

Der er ingen lette løsninger, men filmen kan bruges til at sætte fokus på grænser og tolerance børn og voksne imellem.

Ryd op, Klaus Kjeldsen, Danmark 2002, alderstrin: børn, unge og voksne, 22 min.



I dokumentarfilmen "Tøser og drengerøve" har instruktøren fået lov til at følge eleverne fra 7.b helt tæt på. Med et kamera registreres forberedelserne til en klassefest, og forventningerne er store. Pigerne laver sugemærker på hinanden, og drengene studerer pornoblade. De øver sig i at være voksne. De prøver grænser, kysser og drikker, græder og ler. De store følelser er i spil, og de unge gør sig erfaringer på vej mod voksenlivet. Filmen er et sjældent indblik i en ellers lukket verden.

Tøser og drengerøve, Åge Rais, Danmark 1994, alderstrin: børn fra 10 år, 64 min.



At miste sin uskyld er for mange et skridt nærmere voksenlivet. I kortfilmen "Fridas første gang" har Frida og Mona, to piger på 15 år, besluttet, at tiden er inde til at prøve "det" for første gang. Fra forstaden ankommer de til Hovedbanegården, hvor de på et toilet klæder om og sminker sig. Så kan jagten begynde. Fast besluttet på at fuldføre projektet begiver de sig ud i byens natteliv. Frida mister sin dyd. Er hun så voksen? Er det sejt at være en af de første der gør "det", og bør der ikke være følelser involveret? Filmen giver ikke svar på disse spørgsmål, men kan bruges som udgangspunkt for en snak om det at være næsten voksen og den seksuelle debut.

Fridas første gang, Charlotte Sachs Bostrup, Danmark 1996, alderstrin: børn fra 12 år, 36 min.



Børn og døden

"Når livet går sin vej" er en animationsfilm, hvor enkle tegninger illustrer børns fortællinger om deres oplevelser med og forestillinger om døden.

De fleste børn har mødt døden, hvad enten det er en kat eller en bedstemor, der er død. Og netop fordi det er så svært at forstå meningen med døden, får fantasien frit løb. En tror, at man tager en elevator op til himlen, når man er begravet, og "man kan gå deroppe, for man får specielle fødder, så man kan gå på skyerne".

"Det er meget svært at beslutte, hvad man vil - være oppe i himlen eller sammen med sine forældre," fortæller et barn, der var alvorlig syg, men som valgte at holde fast i livet.

Det er en film, der både sætter fokus på børnenes forestillinger, og som giver de voksne anledning til at vurdere, hvordan man vil forklarer begreber som himmel og helvede, gud og sjæl! Det er en film, som kan vises for børn over syv år, men det anbefales, at den ses sammen med en voksen.

Når livet går sin vej, Karsten Killerich, Danmark 1996, alderstrin: børn fra syv år, 10 min.



I kortfilmen "Tro, håb og Batman" er døden mere konkret. Christians far har kræft, og både mor og far prøver at fortælle Christian, at far ikke kommer hjem fra hospitalet denne gang. Men Christian vil hellere tale om pindsvinet, som hans far har set i haven, og som Christian giver mælk hver dag.

Da Christian bliver alene med sin mor, skal han finde ud af at leve videre med mindet om sin far. Det er en smuk film om kunsten at miste. Det er en film, der på en meget fin måde sætter fokus på et svært emne og derfor kan bruges som udgangspunkt for en snak om døden med de lidt større børn.

Tro, håb & Batman, Linda Krogsøe Holmberg, Danmark 2000, alderstrin: børn fra syv år,

16 min.



Det er svært at være lille

Det er ikke let at lægge de dårlige vaner på hylden! Bare spørg Agnes, der fortæller om nedtrapning, abstinenser, savnet og den endelige sejr over den dårlige vane. Agnes vandt i en alder af otte år kampen over sutten! "Sut slut finale" handler om at holde op med at bruge sut (men voksne, der ønsker at holde op med at ryge, må godt se med!).

Nu er det snart lillesøster Selmas tur til at holde op med at bruge sut, og Agnes deler gerne ud af sine personlige erfaringer. En charmerende film om kærligheden til og afskeden med sutten.

Sut, slut finale, Cæcilia Holbek Trier, Danmark 1999, alderstrin: alle, 12. min.



Hvor lang tid varer et øjeblik? Dokumentarfilmen "Et øjeblik" varer et øjeblik, nærmere bestemt fem minutter og handler om børn og tid, om sekunder og minutter og øjeblikke.

Tid er meget vigtigt for voksne, men ikke så vigtigt for børn. Det handler om tålmodighed og om at vente et (voksen)øjeblik og om uret, der går og går og ikke kommer nogle vegne.

En film, der undersøger børns oplevelse af begrebet tid.

Et øjeblik, Klaus Kjeldsen, Danmark 1999, alderstrin: børn, 5 min.



Når man er lille, venter man tit på far, der siger, at han kommer om et øjeblik, og senere venter man på den første rokketand. Hver morgen mærker man efter, men nej, de sidder alle sammen godt fast. Pludselig er der en der rokker. "De rokker, når jeg snakker" fortæller en dreng i filmen "Rokketanden", der handler om livets gang, om ingen tænder, babytænder, rokketænder og gebis, "Det får alle, når de bliver gamle, det gør damerne også!".

En film i børnehøjde om en stor begivenhed i børns liv - rokketænderne.

Rokketanden, Klaus Kjeldsen, Danmark 1994, alderstrin: børn fra tre år, 5 min.



Drenge og piger og kønsroller

Drengenes omklædningsrum er et frirum. Et rum fri for piger og et rum med plads til fysisk kontakt, samvær og nærvær. Det er kærligt og råt. Det er drengens verden, det handler om. Instruktøren er i "Omklædningsrummet" en flue på væggen, og vi får et sjældent indblik i, hvad der foregår i et rum, der lugter af sure tæer og sved, og hvor der studeres vabler og sugemærker. Det handler om at spille fodbold og vinde, men de 13-14-årige holdkammerater kommer lang tid før træning og bliver, når kampen er slut, for i omklædningsrummet er der plads til både leg og alvor.

Hvad der foregår i omklædningsrummet afspejler roller og samværsformer blandt drenge (og mænd).

Omklædningsrummet, Klaus Kjeldsen, Danmark 2001, alderstrin: børn og unge, 25 min.

I 4.b er der derimod konkurrence og jalousi, snart er man inde og snart udenfor. Det handler om forholdet mellem pigerne - veninderne - i 4.b. I dokumentarfilmen "Pigerne i 4.b" følger vi en stor flok piger på godt og ondt. Det handler om at være populær, om at have en bedsteveninde, som man kan stole på, for en bedsteveninde kan man fortælle alt. For det er det, det handler om - at have en bedste veninde - det betyder alt! Men det skifter og skifter hurtigt. At være udenfor gør ondt, og man bliver ked af det, når ens tidligere bedste veninde hvisker sammen med en af de andre. I filmen sættes fokus på de følelser, der aktiveres, og de dramaer, der udspilles i relationerne mellem pigerne i 4.b. Pigerne fremviser de værste sider af kvinderollen, idet der sladres, laves intriger og dannes grupperinger. Men der er også plads til omsorg - til bedsteveninden. Brug filmen som udgangspunkt for en diskussion af relationerne i en given gruppe af piger.

Pigerne i 4.b, Vibe Mogensen, Danmark 1996, alderstrin: børn fra otte år, 51 min.



Det er gratis

Mange kan sikkert huske, da man lejede 16 mm-film gennem Statens Filmcentral. Filmene kom i store spoler, der med møje og besvær blev sat på fremviseren, så blev lyset slukket, og en ny verden kunne åbne sig.

Men tiderne har ændret sig, og de gamle filmruller er erstattet af mere tidssvarende teknik, så alle film i dag findes på video og de nyeste titler endda på DVD.

Men udlejningen via Statens Filmcentral - der nu hedder Det Danske Filminstitut - er ophørt.

Det betyder dog ikke, at man ikke kan låne filmene længere. Nu skal man bare en tur på biblioteket.

De 16 centralbiblioteker der ligger i Danmark, har nemlig købt de filmtitler, som Det Danske Filminstitut distribuerer på video, mens mange af de mindre biblioteker har købt udvalgte titler. Men i realiteten betyder det ikke noget, idet dit lokale bibliotek kan skaffe alle film. På Det Danske Filminstituts hjemmeside www.katalog.dfi.dk kan man finde titlerne på de film, som distribueres via bibliotekerne.

Så hvis du i distributionskataloget har fundet en videofilm, du gerne vil låne, kan du altid bede biblioteket om at bestille filmen hjem, og det er ganske gratis!

"Hvis man låner film fra Det Danske Filminstituts katalog på biblioteket, må de gerne vises på forældremøder, til personalemøder og for de børn, der går på institutionen," siger Søren Henrik Jørgensen, jurist på Det Danske Filminstitut.

Hvis en film derimod skal vises i en skoleklasse, skal læren/skolen købe filmen. På den måde får skolerne opbygget et videobibliotek, som kan bruges i den daglige undervisning.

Institutioner kan selvfølgelig også købe filmene. Se filminstituttets hjemmeside www.dfi.dk under køb og leje.



Vælg et emne og find en film!

Hvis man står og mangler et oplæg til et møde om et bestemt emne, er der hjælp at hente i distributionskataloget, som findes på Det Danske Filminstituts hjemmeside www.katalog.dfi.dk.

De 1.600 titler, der findes i kataloget, er delt ind i temaer og emner. Hvis man f.eks. vælger temaet psykologi og pædagogik, får man tre nye temaer frem, og vælger man børnepædagogik og opdragelse, vises en liste med 26 titler.

Desuden kan man søge under et konkret emneord, som f.eks. adoption, børneteater eller cirkus. Hvis man går ind på de enkelte titler, finder man en beskrivelse af filmen, navnet på instruktøren, produktionsland og -år, hvilket alderstrin filmen henvender sig til og længden.

Man kan i kataloget bl.a. finde film til følgende emner:

- Skal - skal ikke konfirmeres?

- Seksuelt misbrug

- Alkohol

- Stofmisbrug

- Unge i psykiatrisk behandling

- Unge og selvmord

- Indvandrerproblematikker

- Børn i andre lande

- Børneopdragelse

- Seksualoplysning

- Identitet og kultur

- Den sociale arv

- Kriminalitet

- Børn og filosofi

- Børn i krig

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.