Fiasko for kamp mod deltid

Da regeringen i sommeren 2007 indgik aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og arbejdsmarkedets parter om en fælles indsats for færre deltidsstillinger i den kommunale sektor, var 25.710 pædagoger på deltid.

19 måneder senere - i marts 2009 - var antallet af deltidsbeskæftigede pædagoger i daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber steget til 26.946.

De deltidsansatte pædagoger udgør cirka 45 procent af den pædagogiske arbejdsstyrke. Ses der bort fra institutionslederne, som stort alle arbejder på fuld tid, når deltidsprocenten et godt stykke over de 50.

Beslutningen om at sætte ind mod den udbredte brug af deltidsansættelser i den offentlige sektor er del af trepartsaftalen fra juli 2007 mellem regeringen, kommunerne, regionerne samt hovedorganisationerne LO, Akademikernes Centralorganisation (AC) og FTF.

Formålet med aftalen var at modvirke manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor ved at give deltidsansatte mulighed for at komme til at arbejde på fuld tid eller i flere timer.

Ifølge aftalen har tjenestestedet pligt til at tilbyde ledige timer til deltidsansatte medarbejdere, som ønsker en permanent forøgelse af deres arbejdstid, og som opfylder alle de krav, der bliver stillet til jobbet.

'En deltidsansat, der har søgt flere timer, men fået afslag på sin ansøgning, skal efter ansøgning have en skriftlig begrundelse', fastslås det i øvrigt i trepartsaftalen.



Beskæftigelsesgraden falder også. Regeringen og parterne på det kommunale arbejdsmarked var altså enige om, at der skulle gøres op med deltidsansættelsernes voldsomme omfang.

KL og de kommunalt ansattes forhandlingsorgan KTO har også i fællesskab udarbejdet en rammeaftale om, hvordan trepartsaftalens tekst om arbejdspladsens pligt til at tilbyde ledige timer til deltidsansatte skal omsættes i praksis.

Men lige lidt hjælper det. Antallet af deltidsstillinger på det pædagogiske arbejdsmarked er ikke faldet. Det er tværtimod steget.

Medlem af BUPL's forretningsudvalg Allan Baumann er skuffet over, at aftalen ikke har haft nogen effekt. Forventningerne var på forhånd betydelige.

"Vi så i aftalen en mulighed for, at de, der mod deres vilje er på deltid, kunne komme op i tid. Det ville være godt for dem, men også godt for professionen, fordi det i sig selv giver et større udbud af uddannet pædagogisk arbejdskraft. Hvis bare halvdelen af de deltidsansatte kom på fuld tid, ville det generere, hvad der svarer til 1200-1300 fuldtidsstillinger ekstra," siger Allan Baumann.

Hvad er efter din mening forklaringen på, at det ikke er sket? Er den, som flere har fremført over for Børn&Unge, at pædagoger på deltid ikke selv ønsker at arbejde mere?

"Det er der givet en del, som ikke gør, men ansvaret for de mange deltidsstillinger ligger hos arbejdsgiverne. Det er deres årligt tilbagevendende nedskæringer på to-tre procent, som har bragt os i en situation, hvor tæt ved halvdelen af pædagogerne er på deltid. Der sker nemlig oftest det, når der skæres ned, at man i stedet for at skille sig af med kolleger, vælger at beholde så mange som muligt, bare på et reduceret timetal. Det opfattes for det første som mere solidarisk, og for det andet giver mange deltidsansatte en fleksibilitet, der gør det lettere for institutionen at få enderne til at mødes," påpeger Allan Baumann.



Kun en enkelt sag. I de to år, der er gået, siden trepartsaftalen blev indgået, har BUPL kun i et enkelt tilfælde været ude for, at en pædagog har søgt hjælp til at få forhøjet sit timetal.

Sagen handlede om en midtjysk kommune, og den endte ikke med, at pædagogen fik flere timer. Kommunen lovede dog bagefter at stramme sin praksis op.

Tyder én sag i et felt med cirka 27.000 deltidsansatte pædagoger på, at pædagogerne selv presser på for at komme op i tid?

"Nej, det kan man nok ikke påstå. Flere forhold spiller ind her, nogle er personlige, andre relaterer sig til institutionens ve og vel. Jeg tror, at pædagogerne tænker som så: 'Hvis jeg kræver flere timer, bliver det sværere at lægge vagtplaner og få hverdagen til at hænge sammen'. Så det lader man være med. De økonomiske incitamenter, som kunne ligge i at gå op i tid, tæller nok ikke så meget som i andre fag. Pædagog er man jo ikke blevet for lønnens skyld. Dertil kommer, at arbejdspresset er blevet så stort, at flere nok ikke mener, at de kan holde til det 37 timer om ugen," siger Allan Baumann.



Fuldtid og sammenhængskraft. Nina Wittendorff Pedersen, leder af nul-seks-års institutionen Højvang i Frederikssund og medlem af BUPL's centrale lederråd, svarer kort og kontant, da hun bliver spurgt, hvorfor udbredelsen af fuldtidsjob på pædagogområdet går så trægt.

"De vil ikke have jobbene. Det er jeg personligt ked af, for jeg mener, at det giver en bedre sammenhængskraft i institutionen og højere kvalitet, når alle er på fuld tid. Jeg har i min institution to ansatte på 20 timer, og det kan ikke undgås, at de kommer til at stå lidt ude på sidelinjen. Møderne kan de dårligt deltage i, når de også skal have tid til arbejdet med børnene. Så jo, jeg går varmt ind for fuldtidsstillinger og gør også mine deltidsansatte medarbejdere opmærksom på de nye muligheder, men de vil som sagt ikke," siger Nina Wittendorff Pedersen.

Det er hendes erfaring, at problemet er størst i nul-seks-års institutionerne.

"33 timer om ugen, højere vil man nødigt op. Det hænger givetvis sammen med, at der er mange yngre pædagoger med småbørn i den type institutioner, og de vil også have tid til familien."



Retvisende og nedslående. KL's løndirektør, Sine Sunesen, der i sin tid som formand for AC var med til at indgå trepartsaftalen, har haft lejlighed til at se Børn&Unges opgørelse over udviklingen i deltidsbeskæftigelsen.

Hun finder den ikke bare retvisende, men også temmelig nedslående.

"Vi havde hellere set, at der kunne aflæses en bevægelse hen mod færre deltidsstillinger, men man skal være opmærksom på, at det er en frivillig ordning. Det generelle indtryk hos kommunerne er, at en stor del af pædagogerne foretrækker at arbejde på deltid," siger Gitte Sunesen.

Hun vil trods den skuffende start dog ikke være med til at kalde projektet 'Fra deltid til heltid' en fiasko.

"Nu må vi må have lidt tålmodighed, for der er holdninger, som skal ændres, og den slags tager tid. Tid tager det også at transformere et stort arbejdsmarked. De rette betingelser, blandt andet i form af lønsummer og arbejdsopgaver, skal være til stede. Dermed ikke sagt, at vi bare skal sætte os hen og vente. Jeg vil mene, at vi har brug for en undersøgelse af, hvor hunden ligger begravet, altså hvilke faktorer det er, der gør, at der er så meget deltidsbeskæftigelse på det kommunale arbejdsmarked," siger KL's løndirektør.



7 af 10 medhjælpere på deltid

Pædagogerne er ikke de eneste, der arbejder massivt på deltid. Andre områder inden for den kommunale sektor har, siden der i 2007 blev blæst til kamp for flere fuldtidsjob i den kommunale sektor, også oplevet stigninger i andelen af deltidsstillinger.

Det er blandt andet tilfældet for pædagogmedhjælperne og skolelærerne, viser de nyeste tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.

Ved den seneste opgørelse fra marts i år var 7 ud af 10 pædagogmedhjælpere på deltid. Antallet af deltidsansatte lærere steg også, men trods stigningen arbejder kun 13 procent af lærerne på deltid.

Fald i andelen af deltidsstillinger er dog også forekommet, om end de er beskedne. Hos pædagogisk personale ved døgninstitutioner, socialpædagoger i daglig tale, er faldet på lidt under to procent, mens det hos syge- og sundhedspersonalet er på lidt over to procent.





Frank Sørensen er en sjældenhed

En af de få, der har udnyttet muligheden for at gå op i timetal, er klubpædagog og tillidsmand Frank Sørensen fra Greve. Det var ikke spor svært, fortæller han.



Greve Kommune har haft en halvt hundrede ledige stillinger inden for daginstitutionsområdet, siden trepartsaftalen om flere fuldtidsstillinger blev indgået i sommeren 2007.

Det vil teoretisk set sige, at op til et halvt hundrede deltidsansatte pædagoger i periodens løb burde være kommet på fuld tid eller være steget i timetal.

Men det er kun sket for én eneste.

Frank Sørensen er navnet. Han, der er ansat i Klub Oasen i Karlslunde og er fællestillidsrepræsentant for Greve Kommunes klubpædagoger, gik i maj 2008 fra en 30 timers til en fuldtidsstilling.

"Det var ikke spor svært. Jeg sagde til min leder, at nu, hvor der var denne her mulighed, ville jeg gerne op på fuld tid. Og det kom jeg så. Om det spillede en rolle, at jeg havde været ansat i klubben i 10 år og vel kunne siges at have gjort mig fortjent til fuld tid, ved jeg ikke, men mit ønske blev i hvert fald uden videre imødekommet," fortæller Frank Sørensen.



Folk ved ikke nok. Som fællestillidsrepræsentant har han endnu ikke været kaldt til assistance af medlemmer, der kunne tænke sig at udnytte muligheden for at komme op i tid og løn.

"At ingen skulle være interesseret, tror jeg simpelthen ikke på. Min forklaring er, at kendskabet til ordningen er mere eller mindre ikke-eksisterende blandt de menige pædagoger, mens institutionslederne godt ved, at den findes, men står famlende over for, hvordan de skal gribe den an," vurderer han.

Oplysning, enkelthed og gennemskuelighed er derfor også Frank Sørensens bud på, hvordan man får gang i omvekslingen fra deltid til fuldtid.

"Folk skal selvfølgelig have at vide, at de har muligheden. Dernæst skal vi have retningslinjer, der klart og tydeligt angiver, om alle stillinger er i spil, eller om pædagoger, henholdsvis pædagogmedhjælpere, alene kan bruge ledige timer inden for egen faggruppe. Endelig vil jeg foreslå en jobbank oprettet, som man tilmelder sig, hvis man som deltidsansat er interesseret i at få flere timer. Sværere er det heller ikke," siger Frank Sørensen.

Han er udemærket klar over, at der findes en rammeaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og de kommunalt ansattes forhandlingsorgan KTO om ordningen.

"Den kan jeg i søvne, men der skal åbenbart noget andet og mere til. Og det er først og fremmest oplysning."





Antal deltidsansatte august 2007-marts 2009

(samlet andel i parentes):

Pædagogmedhjælpere + 2,6 % (71,9 %)

Socialpædagoger - 1,9 % (31,6 %)

Skolelærere + 1,2 % (13,8 %)

Syge- og sundhedspersonale - 2,2 % (50,1 %)



Det står der i ramme­aftalen

Efter at trepartsaftalen var på plads, indgik Kommunernes Landsforening og forhandlingssammenslutningen KTO en rammeaftale, som redegør for, hvad der ligger i kommunernes pligt til at tilbyde ledige timer til deltidsansatte.

Af aftalen fremgår:

• Når der opstår permanent ledige stillinger, har kommunen pligt til at tilbyde de ledige timer til allerede ansatte medarbejdere, som er på deltid.

• Ved permanent ledige stillinger forstås ledige timer, der er opstået på grund af stillingsledighed eller timer, der er opstået ved beslutning om opnormering.

• Timer, som kun er ledige i en tidsbegrænset periode, for eksempel i forbindelse med en medarbejders sygdom eller barselsorlov, er ikke omfattet af aftalen.

• Kommunens tilbudspligt gælder i forhold til ansatte, der ønsker en tidsubegrænset forøgelse af arbejdstiden, mens den ikke omfatter en deltidsansat, der kun i en kortere periode eller i visse perioder ønsker en forøgelse af arbejdstiden.

• Kommunens tilbudspligt gælder som udgangspunkt i forhold til de deltidsansatte inden for den overenskomst, som de ledige timer er fastlagt til. Kommunen kan dog beslutte, at de ledige timer skal tilbydes de deltidsansatte inden for flere overenskomster.