Familierådgivning: Vi er hudløst ærlige

Den lille pige var skrækslagen for bakterier. Hun så dem alle vegne, og hun ville vaske hænder mange gange i løbet af en dag. Forældrene blev indbudt til rådgivning sammen med pigen i hendes institution. Det viste sig, at mormoren lige var død, og pigen fortalte, at hun var bange for, at hendes mor også skulle dø. Da pigen havde fået problemet ud, faldt hun sammen af træthed, og forældrene sad måbende tilbage. De havde ingen anelse om, at den lille pige var så påvirket af mormorens død.



Pædagogerne Aase W. Norlyk, 53 år, og Hilma Ullum, 61 år, rådgiver familierne i Tørring Børnehave. Forældre kan sammen med deres barn bestille en rådgivning, hvor der er 45 minutter til en snak.

Kemien mellem de to pædagoger er god, og det er nødvendigt, da de laver supervision på hinanden. De bruger i det hele taget hinanden meget i forbindelse med familierådgivningen.

Tørring Børnehave er en distriktsbørnehave, der dækker Tørring sammen med to andre børnehaver, Skovpyramiden og Myretuen. To pædagoger i hver børnehave laver familierådgivning.



Alle pædagogerne i Tørring Børnehave er blevet efteruddannet i procesorienteret pædagogik på Kempler Instituttet. Det gav grobund for tanker om at komme tættere på familierne, og da muligheden bød sig, tog Aase W. Norlyk på et kursus i familierådgivning. Det inspirerede Hilma Ullum til at tage af sted senere.

Aase W. Norlyk og Hilma Ullum taler begge med begejstring om deres kurser på Kempler Instituttet.

"Det er så jordnært. Man skal være konkret og ærlig i samspillet med forældrene. Vi blev bekræftet i, at det vi gjorde, var rigtigt, men vi fik også indsigt i metoder til, hvordan vi skulle håndtere rådgivning," siger Aase W. Norlyk.



På kurset var man sammen med andre faggrupper, der arbejder med børn, og familieterapeut og medstifter af Kempler Instituttet, Jesper Juul, holdt foredrag.

Aase W. Norlyk og Hilma Ullum er enige om, at familierådgivning burde have mere opmærksomhed på seminariet.

"Når vi har studerende, og de ser, hvor tæt vi går på familierne, kan man se, at de er lidt rystede. Og det er da klart, at en 25-årig pige, uden de store erfaringer tænker: "Hold da op!" Derfor ville det også være godt, hvis de i uddannelsen blev bedre klædt på til at håndtere rådgivning," siger Hilma Ullum.



Før rådgivningen blev sat i system, foregik den ude i garderoben, når et barn blev bragt eller hentet. Den snak er ikke afskaffet, fordi rådgivningen er sat i system.

"Hvis jeg kan høre, at det her kræver en lidt længere snak, foreslår jeg en rådgivning, men det er stadig sådan, at nogle forældre synes, at det er lidt farligt, hvis de ligefrem skal aftale et møde," siger Hilma Ullum.

De to pædagoger opfordrer forældrene til at tage deres barn med til rådgivningen.

"De fleste forældre bliver våde i øjnene, når de hører deres barn fortælle om et problem. Nogle forældre virker også utrygge, når deres barn skal lytte med, men bagefter er de glade for det. Det handler om at få sat en proces i gang, som barnet er en del af. Derfor skal barnet også være med," siger Aase W. Norlyk.



Det er sjældent, at familielivet svarer til de forestillinger, som forældre gør sig, inden de får børn. Derfor oplever de fleste problemer, som de har svært ved at løse, og hvor de godt kunne bruge professionel støtte.

"Forældrene har af specialister fået ørerne tudet fulde om, hvordan de skal være som forældre, og det kan være svært at leve op til. Vi rådgiver om alt muligt. Hvordan man ændrer sovevaner, hvordan man kan få barnet til at spise det, der bliver serveret, og mange andre ting," fortæller Hilma Ullum.

Det betyder meget, at ledelsen bakker op om rådgivningen, men ordningen kan kun fortsætte, hvis der bliver tilført ekstra timer.

Indtil videre har de to pædagoger fået frigivet timer - også til hjemmebesøg - og det er ifølge de to pædagoger unikt.



"Det rykker virkelig. Her bliver problemerne for alvor synlige, men det kræver, at der er en god kontakt til familien, og at man er enige om en uskreven kontrakt, så man ved, hvilke forventninger begge parter har til besøget," siger Hilma Ullum.

Man må ikke være konfliktsky, hvis man skal arbejde med familierådgivning. Vigtige personlige egenskaber er autenticitet, nærvær og åbenhed. At turde sige det højt, hvis man opdager, at der er problemer i en familie.

"Når vi har en mistanke om et problem ud fra noget, som barnet har fortalt, konfronterer vi forældrene med det for at høre, om det har noget på sig. I stedet for at vente eller slå det hen. Vi tager altid barnet alvorligt. Vi er hudløst ærlige. Både med det positive og det negative," siger Aase W. Norlyk.



Det gælder også, hvis det er de mere tunge problemer, der banker på rådgivernes dør. På et tidspunkt var halvdelen på en stue skilsmissebørn.

"Vi snakkede om at lave en selvhjælpsgruppe, men vi endte med at invitere en familieterapeut, og alle forældrene mødte op. Der overskred vi vores egne grænser, og på mødet var luften tyk af følelser. Jeg kan huske, at en mand rejste sig op og sagde: "Det bliver også hverdag for et skilsmissebarn", og en kvinde, der ikke var hans ekskone, svarede: "Du er da en kold skid". En anden kvinde, der var blevet skilt for flere år siden, sagde grædende, at bare hun havde vidst det dengang. Budskabet fra familieterapeuten gik ind, og bagefter kunne vi mærke på børnene, at forældrene havde lært en masse på mødet," siger Aase W. Norlyk, som nu har planer om at tage den fireårige uddannelse til familieterapeut.



Hægtet af. Rådgivningen kan også resultere i, at der skal trækkes på andre fagpersoner. Hvis problemerne for eksempel er så alvorlige, at en tvangsfjernelse er i udsigt, skal pædagogisk forum kontaktes. Og hvis der bliver tale om en tvangsfjernelse, overgiver pædagogerne sagen til en socialrådgiver.

"Vi bliver hægtet af, hvis det bliver til en sag hos en sagsbehandler, og det kan godt være frustrerende. Jeg synes ikke, at det er godt nok, og vi vil gerne gøre mere, så vi i højere grad bliver hørt og set. Vi skal tage den kompetence på os, for vi kan godt," siger Aase W. Norlyk.

De to pædagoger mærker også forældrenes taknemmelighed, og det skulderklap giver dem lyst til at fortsætte.



"Der var en far, som takkede, fordi vi tog os af familiens problemer. Vi vil gerne være kendt for, at vi arbejder familieorienteret. Vi har lige haft tilsyn, hvor vi kunne høre, at de var imponerede over vores familierådgivning," siger Hilma Ullum.

Pædagogerne mener, at man sagtens kunne lave det samme mange andre steder til fordel for personale, forældre og børn.

"Vi har det måske nemt herude i forhold til inde i de større byer, men vi har da også travlt, og det kræver, at man brænder for det, hvis man vil lave familierådgivning," siger Hilma Ullum.



Hun bor i samme by som børnehaven og mener, at hun er god til at passe på sig selv, hvis forældre vil snakke problemer, når hun har fri.

"Men det er da sket, at jeg har valgt et andet sted at handle, fordi jeg ser en forælder, som jeg lige har haft noget med i børnehaven," fortæller hun.

Aase W. Norlyk bor ikke i byen.



Mette fik hjælp til drengene



Mette, mor til to drenge på tre og fire år, har fået familierådgivning flere gange af Aase W. Norlyk og Hilma Ullum.

"En af gangene var det, fordi den store plejede at komme ind om natten i vores seng. Han bumlede rundt, og ingen af os sov godt. Af familierådgiverne blev vi rådet til at placere en madras på gulvet og så forklare drengen, at han skulle lægge sig der. Så fik vi alle sovet godt. Nu sover han på sit eget værelse," fortæller Mette.



Hun fik også et godt råd med på vejen, da den mindste dreng, som ellers var blevet renlig, begyndte at tisse i bukserne.

"Med pædagogernes hjælp fik vi ham gjort renlig igen, fordi de gik ind og lyttede og tog slæbet med at skifte og vaske ham," fortæller Mette.

"At der er tilbud om rådgivning betyder, at vi som forældre er trygge. Vi ved, at vi altid kan søge gode råd hos Hilma og Aase. Vi har flere venner i Vejle, og de har ikke samme tilbud i deres børnehaver. Det kunne de ellers også godt tænke sig."