Færre ledere

Institutionerne er ikke, hvad de har været. Og det bliver de vist heller aldrig igen.

I hvert fald har 28 procent af kommunerne ændret ledelses- og institutionsstrukturen inden for de sidste fem år. Og 59 procent af kommunerne har enten truffet beslutning om eller har planer om at ændre strukturen for bl.a. vuggestuer, børnehaver, SFO'er, klubber. De fleste ændringer sker som sammenlægninger af institutioner, der ligger geografisk tæt på hinanden, men også ansættelser af "over-ledere" og andre modeller er på dagsordenen.

Det viser en undersøgelse, som Børn&Unge har lavet sammen med BUPL's magasin for ledere, Ledetråden.

Og som om dette ikke var udfordring nok for pædagogerne, så fortæller hele 72 procent af de kommuner, som regner med at lave ændringer, at de vil have færre folk i ledelserne. Og det er navnlig ledere og souschefer, der må holde for. Kun 18 procent regner med at beholde det samme antal ledere.

"BUPL er ikke principielt imod ændringer af strukturen med for eksempel sammenlægninger af institutioner. Men vi er imod, at man bevidstløs går efter at reducere antallet af ledere. Det vigtigste er, at der er kvalitet i ledelsen og det pædagogiske arbejde," siger BUPL's formand Bente Sorgenfrey.

Og netop kvaliteten er vigtig, når man ændrer strukturen. Udgangspunktet må efter formandens mening ikke være besparelser, men at skabe en organisation, der fungerer og hvor nærværet for børn og forældre bevares.

"Det gælder om at skabe en ordentlig proces, hvis man vil ændre strukturen, hvor medarbejderne inddrages på en god måde," siger Bente Sorgenfrey.



Strategi i stueplan. Bente Sorgenfrey er bekrymret for, at nogle kommuner via strukturændringer flytter beslutningerne væk fra den enkelte institution.

"Man skal passe på med at dele ledelsen op, så f.eks. områdelederen træffer alle de strategiske beslutninger. Det er ikke sundt at flytte alle afgørende beslutninger væk fra det sted, hvor beslutningerne skal føres ud i livet. Det er vigtigt, at man tænker i team-ledelse", siger Bente Sorgenfrey

Undersøgelsens tal er en bekræftelse af, hvad BUPL har haft på fornemmelsen i et godt stykke tid. Nemlig at disse strukturændringer vil brede sig med voldsom hast. 28 procent af kommunerne har allerede lavet ændringer, mens 13 procent har besluttet at ændre strukturen. 46 procent har mere eller mindre faste planer om ændringer. 41 procent har slet ingen planer, viser Børn&Unges rundringning. Til spørgsmålet om, hvorfor kommunerne vil ændre strukturen, er svaret gennemgående, at man vil øge kvaliteten i ledelsesarbejdet eller lave en mere effektiv ressourceudnyttelse.



Sådan har vi gjort

Vi har allieret os med fire studerende fra Danmarks Journalisthøjskole og har ringet til 54 kommuner for at høre om de har eller har tænkt sig at ændre ledelses- og institutionsstrukturen.

Alle er blevet interviewet ud fra det samme spørgeskema. Undersøgelsen er sket i samarbejde med BUPL's lederblad Ledetråden.

Børn&Unge vil behandle strukturændringerne mere indgående efter sommerferien, og i Ledetrådens juli-nummer kan man finde et helt tema om strukturændringerne. Ledetråden kan findes på www.bupl.dk.



Fire modeller

Ændringerne i ledelses- og institutionsstrukturen kan groft sagt deles ind i fire modeller:

- Områdeledelse: Ansætte en "overleder", der har ansvaret for en række institutioner.

- Sammenlægge nogle institutioner, som ligger tæt på hinanden. Denne model tegner sig for halvdelen af ændringerne.

- Fællesledelse, hvor en række institutioner har et koordineret samarbejde.

- Samling af institutioner i en områdeinstitution, hvor institutionerne så bliver en slags afdelinger.