Få tager ecstasy

Ligesom små børn kan blive helt tummelumske og nærmest gå i selvsving, når de leger, kan også journalister blive helt rørstrømske, når de får færden af "den gode historie". Og det var en god historie, som var fremme i sommeren 2000 om ecstasy, for den indeholdt alt, hvad der skal til for at få en spændende fortælling til at hænge sammen. Ingredienserne i mediestormen var en række dødsfald blandt unge, som havde indtaget ecstasy, enorme mængder beslaglagte tabletter og utallige bekymrede advarsler fra narkokonsulenter, som på det kraftigste advarede de unge og forældrene om farerne ved at indtage stoffet. Politikerne fulgte op med skærpede straffe for besiddelse og handel med stoffet, og flere amter blev udnævnt til indsatsområder, som skulle komme med nye, geniale indfald mod den infame narkotika, som efterhånden var nået ud i alle kroge af samfundet.

Siden har der været forbløffende stille. Ribe Amt, Vejle Amt og Nordjyllands Amt gennemførte i efteråret 2000 i samarbejde med Aalborg Universitet nogle masseundersøgelser blandt de 16-20-årige, og de viste, at omkring hver 10. af de unge havde prøvet stoffet. De fleste havde kun prøvet det en enkelt gang. Nu - mere end to år efter - er der ikke kommet flere brugere til. Det viser i hvert fald en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse fra 2000, og den er foretaget ca. et år efter ramaskriget i medierne.

»Forbruget af ecstasy ligger i dag på samme niveau som i 2000, og undersøgelsen viser, at ecstasy bliver overhalet af andre typer narkotika, nemlig heroin og amfetamin, men at alkohol og hash stadig er det foretrukne rusmiddel blandt de unge,« siger narkokonsulent i Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Sindballe.

Ifølge en rundringning, som Børn&Unge har foretaget til landets amter og Københavns, Århus, Odense og Aalborg Kommuner, findes der ikke yderligere nyere undersøgelser af unges brug af ecstasy.



Ecstasy kun en del af billedet. De unges forbrug af ecstasy kan ikke betragtes som et isoleret problem, for en ung, som tager ecstasy, er også forbruger af hash, heroin, amfetamin, kokain, medicin, svampe og alkohol. Derfor er det forkert udelukkende at fokusere på et enkelt stof, mener Anne-Marie Sindballe. Hun er overbevist om, at det er gået op for langt de fleste unge, at ecstasy er farligt blandt andet fordi, det på forhånd er umuligt at forudse, hvordan det virker.

»En af farerne ved at sætte så voldsomt fokus på et enkelt præparat er, at man kommer til at underdramatisere andre og mindst lige så farlige stoffer. Vi ved f.eks., at de unges brug af kokain er stigende i disse år. Samtidig er det samlede forbrug af illegale stoffer heller ikke faldet i disse år - og det bekymrer mig. Men under alle omstændigheder er forbruget af ecstasy marginalt, og det har det været hele tiden,« siger Anne-Marie Sindballe.



Heroin foretrækkes. Heller ikke blandt unge, som er i behandling for et regulært stofmisbrug, er ecstasy det foretrukne rusmiddel. Det viser erfaringerne fra blandt andet Vejle Amts behandlingscenter, VASO.

»Hovedstoffet er stadig heroin og amfetamin, altså de såkaldte stimulerende "uppers", som tages sammen med hash og alkohol. Kun de færreste tager ecstasy, for virkningerne er ganske enkelt for uforudsigelige,« fortæller misbrugskonsulent Marlene Fisker.

Samme erfaringer har narkokonsulenterne gjort i Århus Amt. Her siger lederen af forebyggelsesafdelingen Hanne Juel, at de unges brug af ecstasy hænger sammen med en risikovillighed, som ikke harmonerer med den viden, som de har om stoffet.

»Når de unge bruger ecstasy, føler de et velbehag her og nu, som de åbenbart har behov for. Og det kan en enkelt kampagne ikke lave om på. Unge, der tager stoffer, mangler et understøttende miljø, og deres trang til "at høre til" får dem ind i et forbrug, som kan føre til misbrug,« siger Hanne Juel.



Fald i beslaglæggelser. Det er ikke kun Sundhedsstyrelsen og narkokonsulenterne, som registrerer et stagnerende forbrug af ecstasy. Politiet har siden 2000 kun beslaglagt ganske få mængder ecstasy, og antallet af både beslaglæggelser og sigtelser er faldet betydeligt. Politiet beslaglagde i 2000 i 444 tilfælde ecstasy - sidste år var tallet nede på 331, viser en opgørelse fra Rigspolitiet. Antallet af sigtelser for besiddelse eller handel med ecstasy er faldet tilsvarende.

En af forklaringerne på de små mængder beslaglagt ecstasy er, at politiet i 2000 fik en lodret ordre fra justitsminister Frank Jensen (S) om at vende lommerne på enhver, som blot kunne minde lidt om en ecstasypusher, og at mange unge stod i kø for at tippe politiet om mulige handler. Nu fokuserer politiet i stedet på de mange hashklubber, og det har fjernet fokus på stoffet ecstacy. En anden forklaring er, at købermarkedet ikke længere er interesseret, fortæller politifolk, Børn&Unge har talt med i Københavns Politis Narkoafdeling, Randers Politi, Århus Politi og Hobro Politi. Samtidig har mange diskoteker og cafeer skærpet opmærksomheden omkring handel med stoffet.

Kriminalkommissær Peter Munck fra narkopolitiet i Århus fornemmer også tydeligt, at ecstasy er på vej væk fra markedet. I 2000 beslaglagde narkopolitiet i Århus 1330 tabletter, mens tallet for årets første 10 måneder er nede på 115 af de fantasifulde piller. I år har politiet i Århus sigtet tre personer mod 18 i 2000.

»Ecstasy flyder ikke i samme mængder på gaden, selv om det stadig er populært i visse kredse. I dag er det helt andre stoffer, vi finder. Nemlig kokain og amfetamin,« siger kriminalkommissær Peter Munck.