Etisk grundlag skaber tillid, Dilemma: at gøre det rigtige, En hverdag fuld af etik.

Skal alle medlemmer af BUPL have et fælles etisk grundlag? Det skal diskuteres på kongressen, som er i gang i disse dage. Hvis det bliver vedtaget, vil der formentlig ligge et etisk grundlag færdigt om to år.



Det kan være med til at skabe en fælles identitet blandt pædagoger. For i en proces med at udforme et grundlag bliver det mere klart, hvilke værdier man har som pædagog, og hvilke principper man arbejder efter. Det siger Jørgen Husted, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han ved, hvad han snakker om, for han har haft fingrene dybt nede i tilblivelsen af både socialpædagogernes og lærernes etiske grundlag.



Derudover kan et etisk grundlag også tjene til at skabe tillid hos omverdenen. Det kan sende et signal om, at man kan det, man gør, og gør, hvad man kan. Og hvad pædagoger står for og hvorfor.



"Enhver profession har et kæmpe behov for at skabe tillid. Og pædagogprofessionen har jo været udsat for en del ting, der har givet ridser i lakken samtidig med, at langt de fleste forældre trygt giver deres børn i hænderne på pædagogerne. På den ene side er der i medierne kritik af pædagogerne for at være slappe, og på den anden side nyder de stor tillid i befolkningen. Så det kan være godt med et etisk grundlag, hvis man vil fastholde det sidste," siger han.



Et etisk grundlag kan også bruges som intern oprustning, mener Jørgen Husted.

"Man laver en pædagogprofessionsetik for at sætte fokus på, hvad godt pædagogarbejde er, og for at det skal bidrage til, at der bliver lavet endnu bedre pædagogarbejde," siger han.



Redskaber kan hjælpe. BUPL har flere muligheder for at skele til eksisterende etiske grundlag fra udlandet og fra andre organisationer her i landet. Men Jørgen Husted mener, at pædagogerne skal finde deres egen skabelon, som trinvis kommer tættere og tættere på de etiske spørgsmål i dagligdagen.

Fra et udgangspunkt, hvor man starter med at pege på de grundværdier og principper, som professionsarbejdet bygger på, kan man aflede etiske principper. Et afledt princip ville være respekt for selvbestemmelse og integritet og noget om tavshedspligt og fortrolighed. De afledte principper kan føre til endnu mere praksisnære principper, og man slutter med praksisstandarder.



"Standarderne handler konkret om, hvad pædagoger skal kunne og vide. At de skal være omsorgsfulde mennesker og kunne udvise empati. De skal give pædagogerne principper, som ikke bliver alt for abstrakte, så har man redskaber til at tænke sagen igennem, når man står i de konkrete situationer," siger Jørgen Husted.





Dilemma: at gøre det rigtige.

At stå med et ægte etisk dilemma er et valg mellem pest eller kolera.Et pædagogisk, etisk problem er derimod et spørgsmål om at bruge den pædagogiske værktøjskasse så rigtigt som muligt.



En pige i børnehaven er tydelig bekymret, og pædagogen får efter flere forsøg og efter højtideligt at have lovet ikke at fortælle det videre til nogen at vide, at pigens mor og far har skænd-

tes voldsomt. Pigen fortæller også, at hun tror, at faderen har slået moderen. Hendes mor har sagt, at 'det snakker vi ikke med andre om.'



Pædagogen her er udsat for et ægte etisk dilemma. Pædagogen vil bryde sin fortrolighed med barnet, hvis hun går videre med sin viden. Hvis hun ikke gør noget, kan hun ikke hjælpe pigen. Og så har hun desuden en viden om et overgreb mod moderen, som hun heller ikke kan lade være med at handle på, hvis hun skal opføre sig etisk korrekt.



Kirsten Nøhr, socialpædagog og magister i pædagogik samt medforfatter til bogen 'Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde', har konstrueret eksemplet.

"I et etisk dilemma er der tale om en konflikt mellem to værdier eller etiske principper. Såvel mål som midler kan diskuteres. I et dilemma konflikter to værdier med hinanden, og man kan ikke handle, uden at man kommer til at træde en af parterne over tæerne. Det er et valg mellem pest og kolera," siger hun.



Dilemma: gør det rigtige

At stå med et ægte etisk dilemma er et valg mellem pest og kolera.

Et pædagogisk, etisk problem er derimod et spørgsmål om at bruge

den pædagogiske værktøjskasse så korrekt som muligt.



En pige i børnehaven er tydelig bekymret, og pædagogen får efter flere forsøg og efter højtideligt at have lovet ikke at fortælle det videre til nogen at vide, at pigens mor og far har skænd-

tes voldsomt. Pigen fortæller også, at hun tror, at faderen har slået moderen. Hendes mor har sagt, at 'det snakker vi ikke med andre om.'



Pædagogen her er udsat for et ægte etisk dilemma. Pædagogen vil bryde sin fortrolighed med barnet, hvis hun går videre med sin viden. Hvis hun ikke gør noget, kan hun ikke hjælpe pigen. Og så har hun desuden en viden om et overgreb mod moderen, som hun heller ikke kan lade være med at handle på, hvis hun skal opføre sig etisk korrekt.



Kirsten Nøhr, socialpædagog og magister i pædagogik samt medforfatter til bogen 'Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde', har konstrueret eksemplet.



"I et etisk dilemma er der tale om en konflikt mellem to værdier eller etiske principper. Såvel mål som midler kan diskuteres. I et dilemma konflikter to værdier med hinanden, og man kan ikke handle, uden at man kommer til at træde en af parterne over tæerne. Det er et valg mellem pest og kolera," siger hun.



En hverdag fuld af etik

Etik er et væsentligt emne i det pædagigiske arbejde, mener pædagogerne. Mange står dagligt over for etiske spørgsmål, og de tager sig tid til at få snakket med kollegerne om dilemmaerne, viser en ny undersøgelse blandt BUPL´s medlemmer.



Etik er ikke et fremmedord for pædagoger. Blandt 443 pædagoger, som Børn&Unge har spurgt om etik, svarer 388, at det er et væsentligt emne i det pædagogiske arbejde.



Uddybende svarer mange, at arbejdet med børn, unge og deres forældre er fyldt med etiske spørgsmål, de skal tage stilling til. Langt de fleste begynder deres svar med formuleringen: "Etik er vigtigt, når man arbejder med mennesker".



En pædagog formulerer det således: "Pædagogik er 'opdragelse' til menneskelivet, som har etik som byggesten". En anden svare endnu kortere: "Ingen pædagogik uden etiske overvejelser.".

Pædagogerne fremhæver især de etiske overvejelser, de gør sig i arbejdet med udsatte børn, børn fra familier med anden etnisk baggrund, psykisk syge og handikappede børn. Flere nævner også, at det er vigtigt at være etisk bevidst, når man har 'magt' over andre mennesker.



Desuden mener mange pædagoger, at de har en rolle at spille i forhold til at lære børn og unge om etik, og hvordan man opfører sig etisk korrekt. En siger det på denne måde: "Jeg mener, etik er en stor del af dem måde, jeg er sammen med andre mennesker på, både børn, forældre og kolleger. Det er også en del af det, jeg prøver at videregive til andre mennesker, børn, forældre og kolleger."



Dilemmaer snakker vi om. Etiske spørgsmål er der mange af i det pædagogiske arbejde. 294 svarer i undersøgelsen, at de har stået i et eller flere dilemmaer. Nogle fortæller, at det kan handle om kollegers handlemåde og væremåde over for børnene. Andre, at det kan være et dilemma, hvordan man skal handle i forhold til fortrolige oplysninger fra et barn eller en forælder. Flere nævner også, at det kan være et etisk dilemma, at man kan se, at systemet ikke yder den hjælp, som børn eller deres familier har brug for.



På det praktiske plan nævens dilemmaer som fotografering i institutionen, at udlevere et barn til en bilkørende forælder uden kørekort, kolleger, der overfuser børn, spørgsmål om religion - og ikke mindst i forholdet til tosprogede børn og deres familiers traditioner og kulturer.



Undersøgelsen viser, at pædagogerne er gode til at snakke med hinanden om de etiske dilemmaer, de støder på i deres arbejde. 247 svarer ja til, at de snakker om etiske dilemmaer i det daglige på arbejdspladsen.

"Vi tager situationerne op, så snart de opstår," skriver en.

"Hvis vi er i tvivl, om vi handlede korrekt i en given situation, tager vi den op og diskuterer andre handlemuligheder," lyder et andet svar.



Væk fra lommefilosofi. Pædagogerne er delte på spørgsmålet om, hvorvidt det giver en fælles faglig identitet, hvis BUPL vælger, at en del af et etisk grundlag skal være et løfte. 188 svarer ja og 185 svarer nej. Af de pædagoger, der svarer nej, mener nogle, at det kan minde om en kontrol. Andre mener, at et løfte vil fastelåse pædagogers tankegang, og at etik hører til på den enkelte institution.



Af dem, der gerne vil have et løfte, mener nogle, at det kan give ro og præcisere fagligheden. En mener, at det vil virke som lægernes løfte og give en forpligtelse.

Et etisk løfte vil "forhindre pædagogen i at bruge den uformelle definitionsmagt i forbindelse med den pædagogiske praksis og forhindre, at støtten til den enkelte udspringer af pædagogens egne normer, værdier og forestillinger om, hvordan det gode liv skal leves", svarer en af deltagerne i undersøgelsen.



Resultaterne af undersøgelsen er fremkommet på baggrund af svar på fire spørgsmål fra 443 medlemmer af BUPL's medlemspanel. Spørgsmålene blev stillet i oktober.





Ideal i stedet for etisk grundlag



Danmarks Lærerforening (DLF) vedtog på kongressen i 2002 et professionsideal, der ikke er et egentligt etisk grundlag. Dorte Lange, medlem af forretningsudvalget, har svaret på tre spørgsmål:



1. Hvorfor har I lavet etiske retningslinjer?

"Fordi vi gerne vil opfattes som en profession, lavede vi et professionsideal, som beskriver den ildhu og den dedikation, som lærere går ind i arbejdet med. Man kan læse det som et etisk papir, fordi der står, hvordan lærere vil varetage elevernes tarv. Men vi skelner mellem ideal og etik, fordi det kan være svært at leve op til et bestemt etisk grundlag. Derfor er vores ideal heller ikke en kogebog, men noget vi stræber efter."



2. Hvad bruger I de etiske retningslinjer til?

"Vi bruger professionsidealet til at få beskrevet, hvad man kan regne med fra lærernes side. Vi bruger det til at 'brande' lærerprofessionen med."



3. Hvordan inddrages medlemmerne i arbejdet med de etiske spørgsmål?

"Vi havde en grundig medlemsdebat, inden professionsidealet blev en realitet. Det er mit indtryk, at lærerne er glade for idealet. Som én engang sagde: 'Man kan jo ikke stemme nej til juleaften'. Det betyder, at det er nogle flotte formuleringer, som man ikke kan være imod."







Etisk værdigrundlag er et signal





Socialpædagogerne (SL) har udarbejdet et etisk værdigrundlag. I det bekender socialpædagogerne sig til en række etiske værdier, og som de vil værne om og søge at føre ud i livet gennem arbejdet. Det er både et signal til omverdenen om, hvad socialpædagoger står for, og et løfte blandt socialpædagoger om, hvordan de vil forvalte deres indsats. Næstformand i SL, Marie Sonne har svaret på tre spørgsmål:



1. Hvorfor har I lavet etiske retningslinjer?

"Der er både faglig etik og den personlige etik og den splejsning, der skal være ind i fagets etik. Hvis det ikke hænger sammen, får vi sager i pressen, som vi ikke bryder os om. I socialpædagogisk praksis findes ingen selvfølgelige og færdige handlinger. Etisk stillingtagen findes ved den 'rigtige' vægtning af de forskellige etiske værdier i den konkrete situation."



2. Hvad bruger I de etiske retningslinjer til?

"Vi har nedsat et etisk udvalg, som behandler og drøfter de dilemmaer, som kommer ind fra arbejdspladserne samt det, der juridisk og lovmæssigt er kommet op. Udvalget giver så et bud på, hvordan man forholder sig til de dilemmaer. De er tilgængelige på vores hjemmeside, så man til enhver tid kan gå ind og læse dem. Etisk udvalg er ikke politisk bundet op og er dermed uafhængigt."



3. Hvordan inddrages medlemmerne i arbejdet med de etiske spørgsmål?

"Etisk udvalg har lavet en værktøjskasse, som giver medlemmerne et bud på, hvordan og hvornår man kan tale om dilemmaer i deres daglige arbejde. Det kan sætte medlemmerne i gang med at tale etik. Det er mit klare indtryk, at medlemmerne gerne vil diskutere etik, men at det kan være svært, fordi mange socialpædagoger arbejder alene. Det er faktisk et dilemma i sig selv, for det er et meget vigtigt emne i al relationsarbejde."



SL's etiske værdigrundlag kan ses på www.sl.dk

DLF's professionsideal kan ses på www.dlf.org