Et spørgsmål om løn

Hvad tjener en pædagog? Simpelt spørgsmål, hvortil der burde høre et glasklart og entydigt svar. Det gør der bare ikke.

Som altid, når det gælder lønstatistik, afhænger facit af den anvendte beregningsmetode og de indlagte forudsætninger.

Simplest er at tage fagets nettolønsum på 12,3 milliarder kroner og dividere den med 55.530, svarende til antallet af BUPL-medlemmer. Derved fremkommer den "rå" gennemsnitsløn. Lønteknikere, de krakilere, insisterer dog på, at det giver et mere retvisende billede, hvis man tager medlemsskarens samlede antal arbejdstimer og omregner dem til fuldtidsstillinger. I så fald når man frem til, at et BUPL-medlem med en ugentlig arbejdstid på 37 timer november sidste år i gennemsnit tjente 21.200 kroner.

Nu bryder lønteknikere sig ikke ret meget om at regne med gennemsnit. De foretrækker at anlægge et andet snit, nemlig det, der gør regnskabet op i medianen og deciler.

Medianen angiver den typiske løn, mens deciler betyder "grupper a 10 procent". På den ene side medianen ligger den halvdel af medlemmerne, som tjener mindre end, og på den anden side den halvdel, som tjener mere end den typiske pædagog. Det vil sige medlemmer, som tilhører de 10 procent, som ligger lige midt i feltet.

Begrebet den "typiske pædagog" efterlader et andet problem. Hvad er det for én på et arbejdsmarked, som har disse seks forskellige stillingskategorier: Assistenter, klubmedarbejdere med og uden uddannelse, ledere, souschefer/afdelingsledere, stedfortrædere og støttepædagoger.

Hvis man antager, at spørgsmålet, "hvad tjener egentlig en pædagog?", går på, hvad en ganske almindelig stuepædagog, assistent også kaldet, tjener, så er svaret i median-tilfældet dette: 19.895 kroner om måneden.

For de øvrige stillingsgrupper er medianlønningerne

l Klubmedarbejder: 16.092 kroner

l Ledere: 25.161 kroner

l Souschefer/afdelingsledere: 22.264 kroner

l Stedfortrædere: 19.984 kroner

l Støttepædagoger: 21.162 kroner

Lønspredningen mellem de 10 procent højestlønnede og de 10 procent lavestlønnede går fra 15.806 til 28.517 kroner, svarende til en forskel på 31 procent. Den typiske leder tjente november sidste år 26 procent mere end den typiske assistent. Året før var forskellen på 23 procent.

I overenskomstperioden 1999-2002 oplevede alle stillingskategorier en pæn reallønsfremgang. Mens nemlig forbrugerpriserne steg med 7,9 procent, steg lønningerne for faggruppen som helhed med 9,6 procent.

Næste gang, der sker noget med pædagoglønningerne, er i april. Her får alle en generel lønstigning på 2,06 procent. Dertil kommer, at grundlønnen for assistenter og støttepædagoger forhøjes med 1600 kroner om året, mens anderledes kvalificerede og ikke pædagogisk uddannede får lagt 1200 kroner til deres grundløn.

For den føromtalte typiske pædagog - forstået som en assistent på medianlønnen - betyder det en samlet lønfremgang på 543 kroner.



Det komplette billede over pædagogfagets lønninger pr. 1. november 2002

Gennemsnitsløn
21308