Et OK-nej i protest

På en skala fra 1 til 10 har institutionsleder Elise Fredhave givet mæglingsforslaget karakteren 8. Børn&Unges udsendte tager det som udtryk for, at hun vil stemme for forslaget. Det viser sig at være en fejlagtig tolkning.

»Jeg stemmer nej,« forsikrer Elise Fredhave.

Jamen, gav du ikke for et øjeblik siden mæglingsforslaget noget nær topkarakter?

»For mit eget vedkommende synes jeg, at det er et ret udmærket resultat, men der er andre ting i det. Det er for eksempel træls, at souscheferne bliver ved med at hænge bagud, at de den ene gang efter den anden bliver lovet, at nu er det deres tur, og så sker der alligevel ikke noget.«

Godt, vi fik misforståelsen opklaret. Du stemmer nej, og det gør du, fordi du synes, at souscheferne får en dårlig behandling. Er det korrekt?

»Ja, men der også noget omkring seniorpolitikken, som jeg med min alder selvfølgelig er interesseret i, der ikke er særlig godt. Især irriterer det mig, at vi altid skal halte efter skolelærerne,« siger 59-årige Elise Fredhave.

Mens der undervejs har været tvivl om, hvor Elise Fredhave vil sætte sit kryds ved urafstemningen, er der ikke noget at tage fejl af for så vidt angår souschef Lene Secher Andersen og assistent Anne Marie Aaquist Wulff. Førstnævnte har allerede stemt og stemt nej, mens sidstnævnte er besluttet på at gøre det.



Gode penge, men alligevel... De tre Grenaa-pædagogers personlige regnskab viser, at deres månedsløn er steget med i omegnen af 1300 kroner, når kalenderen viser 1. oktober 2004. Hertil kommer, at arbejdsgiverne betaler mere ind til deres pension. For institutionslederens vedkommende stiger det månedlige pensionsbidrag med 560 kroner og for souschefen og den menige pædagog med 300 kroner. Hvor meget Ny Løn betyder for den personlige løn- og pensionsudvikling kan først opgøres ved den tre-årige overenskomstperiodes afslutning, men det, der over forlodsfinansieringen er betalt for, svarer til en årslønsfremgang på 4700 kroner i gennemsnit per pædagog.

Lene Secher Andersen: »Umiddelbart, når jeg ser det her, vil jeg sige, at det ser da meget godt ud, og at det er nok, som det skal være. Men når jeg ser samlet på mæglingsforslaget, kan jeg ikke gå ind for det. Blandt andet synes jeg, at der ligger et stort problem omkring souschefernes begyndelsesløn. Vi har hørt så mange gange, at en startløn på løntrin 25 var et problem, som skulle løses. Jeg ved godt, at man har klaret problemet mange steder via Ny Løn, men det synes jeg ikke, Ny Løn skal bruges til. I øvrigt bryder jeg mig slet ikke om Ny Løn. Se, hvor meget arbejde det giver, hvor relativt få penge, det drejer sig om, og den splittelse, Ny Løn giver på den enkelte arbejdsplads. Derfor er jeg selvfølgelig heller ikke tilfreds med, at en stadig større del af overenskomsten disponeres til på Ny Løn. Jeg var derfor heller ikke i tvivl om, hvad jeg skulle stemme. Og jeg har stemt.

Stemt hvad?

»Jeg har stemt nej, sådan som vores lokale fagforening har rådet os til.«

Var det udslagsgivende, at den gav det råd.

»Næh, det råd kom først, efter at jeg havde sendt min stemmeseddel.«



BUPL svigter. Anne Marie Aaquist Wulff har også tænkt sig at stemme nej.

»Når jeg ser på tallene, synes jeg, de ligner dem, vi kender fra tidligere overenskomster. Jeg kan vel ikke forlange mere, i hvert fald har jeg aldrig fået mere. Men jeg, der er på slutløn, synes godt nok, at afstanden til de nyuddannede er blevet for lille.«

Hovedårsagen til, at Anne Marie Aaquist Wulff stemmer nej, har dog ikke først og fremmest med selve mæglingsforslaget at gøre.

»Jeg er lidt sur på BUPL. Føler, at jeg står alene med mange af de ting, der er sket. BUPL trækker sig for meget tilbage, og når vi så kommer til sådan noget som det her, så slår I de store paroler op ovre i København, og det er så det. Men når det handler om Ny Løn, og hvordan vi skal komme videre, føler jeg ikke, at jeg ser jer. BUPL har for travlt med noget, som jeg ikke ved, hvad er. Men det er ikke med min situation som almindelig pædagog på gulvet. Jeg kunne godt tænke mig, at I blev noget mere synlige og hjalp os noget mere. Det, jeg har oplevet, er en tillidsmand, som har været utrolig dygtig og engageret, men som også har haft det svært, og en fællestillidsmand, der med arme, ben og klør prøver at få fat i, hvad det er, det går ud på, men de får ikke megen hjælp, og det, de kommer tilbage med, er egentligt ikke noget, vi kan bruge til noget.«



Et vink til omverdenen. Hvis tilstrækkeligt mange stemmer som de tre Grenaa-pædagoger, vil mæglingsforslaget blive forkastet. Det bevirker, at der går en strejke i gang fra søndag den 5. maj. Hvad siger de til den udsigt?

»Hvis jeg nu skal være helt realistisk, så tror jeg ikke, at vi får ret meget mere ud af det, ud over at vi får markeret vores utilfredshed,« siger Lene Secher Andersen.

Hvad kunne man eventuelt håbe på?

»Personligt ville jeg ønske, at Ny Løndelen blev reduceret lidt.«

Anne Marie Aaquist Wulff tror heller ikke på, at en strejke fører til en større lønningspose.

»Det vigtigste er, at vi udadtil får gjort opmærksom på vores situation. Jeg har for eksempel oplevet forældre, som tror, at vi som pædagoger tjener utroligt mange penge. En strejke kan være med til at tydeliggøre, hvad vi faktisk tjener og hvad vores arbejde går ud på.«

Institutionsleder Eline Fredhave anlægger samme vinkel.

»Hvis der skulle blive en strejke, så kunne formålet være at gøre omgivelserne opmærksom på, hvem vi er, og hvad vores vilkår er for nogle. Ret meget andet tror jeg ikke, vi kan håbe på. Jeg tror ikke, at vi gennem en strejke får mange, mange flere penge ud af det.«



Pædagogers vilkår. En eventuel strejke skal altså først og fremmest bruges til at sende et budskab. Men hvad er det for et budskab?

Er det meget dårligt at være pædagog i Danmark/Grenaa anno 2002?

»Njah, ikke specielt,« siger Eline Fredhave.

Det skal du vel sige som leder, skal du ikke?

»Det er ikke noget, jeg siger, fordi jeg er leder. Jeg synes, lønnen er nogenlunde okay, hvorimod arbejdsvilkårene er blevet meget anderledes. Jeg har været leder i mange år, og bare i de ni år jeg har været her på stedet, er der sket utroligt meget. Alt er blevet lagt ud til os, så jeg i dag først og fremmest er en kontordame. Selve det pædagogiske ledelsesarbejde skal klares med venstre hånd, og det synes jeg er dybt utilfredsstillende.«

Lene Secher Andersen synes også, mange ting har taget en ny retning, og det er ikke i alle tilfælde til det bedre.

»Det er blevet sværere at være pædagog. Forventningerne er blevet større, både fra forvaltningen og forældrenes side. Vi har mange flere familier, der kommer og bruger os som eksperter. Det går der megen tid med.

Du får brug for din faglighed, er det ikke i virkeligheden tilfredsstillende?

»Jo, det er da, men hvis man ikke har syntes, man har tiden til at gøre det godt nok, så er det ikke tilfredsstillende,« siger Lene Secher Andersen.

Tilfældigvis har man i netop Grenaa gjort op, hvordan personalenormeringen har udviklet sig over de seneste 15 år. Den viser et fald på 7,6 procent for pædagogernes og 16 procent for pædagogmedhjælpernes vedkommende.



Grenaa ved et tilfælde

Man tager en dartpil og to terninger. Med lukkede øjne kastes pilen mod danmarkskortet på væggen.

Første kast havner midt i det blå Kattegat. Andet kast placerer pilen dér, hvor Jylland stikker næsen længst frem: Grenaa Kommune yderst på Djursland.

Herefter ruller de to terninger. En femmer og en toer. Syv i alt.

Sagen er klar. Børn&Unge skal besøge en institution i Grenaa Kommune, og det skal være den, der står som nummer syv på listen i Håndbog over Dag- og Døgninstitutioner. Troldebo, hedder den, en kommunal børnehave med 72 børn og 12 fastansatte.

BUPL's forbundssekretariat har lavet en opgørelse for tre af børnehavens medarbejdere, som viser, hvad de hver især i kroner og øre får ud af forligskvinde Mette Christensen mæglingsforslag. Det er institutionsleder Elise Fredhave, souschef Lene Secher Andersen og assistent Anne Marie Aaquist Wulff.

Børn&Unge besøgte børnehaven Troldebo torsdag den 4. april for at høre, hvilke tanker tre i enhver henseende tilfældigt udvalgte medarbejdere gør sig i den anledning.





Medlemsmøder om mæglingsforslaget

Her et liste over de medlemsmøder om mæglingsforslaget, som Børn&Unge havde kendskab til ved redaktionens slutning. Medtaget er kun møder med deltagelse fra ansvarligt hold i forbundshuset.

BUPL Afd. 2

Mandag den 15. april 2002, kl. 19.00-21.00

BUPL-huset, Lindevænget 19, 2750 Ballerup

Forbundsformand Bente Sorgenfrey



BUPL Frederiksborg

Torsdag den 11. april 2002, kl. 19.00-21.00

LO-skolen, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør

Faglig sekretær Ove Bendix Larsen



BUPL Vestsjælland

Tirsdag den 16. april 2002, kl. 19.00-21.30

BUPL, Lindevej 2, 4200 Slagelse

Forbundsformand Bente Sorgenfrey



BUPL Ribe Amt

Tirsdag den 16. april 2002, kl. 19.00-21.30

Seminariet i Esbjerg, "Torvet", Skolebakken 171, 6700 Esbjerg

Faglig sekretær Ove Bendix Larsen



BUPL Århus Amt

Torsdag den 11. april 2002, kl. 17.30-20.00

Skovbakken, Østervangsvej i Randers

Teknisk forhandlingsleder Torben Fersløv Andersen



Mandag den 15. april 2002, kl. 17.30-20.00

Kulturhuset, Kærvej 11 i Grenå

Faglig sekretær Connie F. Nielsen



BUPL Nordjylland

Mandag den 15. april 2002, kl. 19.00-21.00

Vendelbohus, Nørregade 22 i Hjørring

Faglig sekretær Ove Bendix Larsen



Onsdag den 17. april 2002, kl. 19.00-21.30

Socialpædagogisk Seminarium, Odinsgade i Aalborg

Forbundsformand Bente Sorgenfrey