Et lille land i Norden

Forestil dig et lille land i Norden. For et år siden blev en socialdemokratisk regering udskiftet med en borgerlig regering med støtte fra det yderste højre-parti. Nu er der gået et år, og regeringen har netop præsenteret en ny finanslov. Den indeholder stigninger i ulandshjælpen og for dette blads læsere særligt interessant: næsten 1,7 milliarder kroner ekstra til børnehaveområdet. Dette beløb skal bruges til at lægge loft over forældrebetalinger samt etableringen af 12.000 nye børnehavepladser det kommende år. Ikke bare kvantiteten, men også kvaliteten skal forbedres.

Eller forestill dig et andet land i Norden. Her er netop blevet vedtaget et politisk grundlag for de kommende år. Blandt punkterne er 6.000 flere ansatte pædagoger og 15.000 flere lærere og andet personale i skolerne. Børnetilskudet skal forhøjes, og det samme skal tillæg for forældre med flere børn. Samtidig skal der gøres noget ved langtidssygdom. En ny undersøgelse, i dette lille land, viser nemlig, at antallet af ansatte fritidspædagoger med over en måneds sygedage pr. år blev fordoblet til knap 8 procent et par år efter, at antallet af børn i fritidshjemmene blev fordoblet, mens antallet af pædagoger pr. barn blev halveret, og det ønsker man nu at gøre noget kontant ved.

Du har måske svært ved at forestille dig, at de ovennævnte lande er Danmark, og det er desværre rigtigt. Det er i Norge, at en regering bestående af søsterpartier til Kristeligt Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Radikale Venstre med Fremskridtspartiet som parlamentarisk støtteparti har foreslået mere ulandshjælp og større bevillinger til børnehaveområdet. I Sverige fik Socialdemokraterne efter noget af en valggyser til sidst støtte fra Miljøpartiet og Venstrepartiet, der svarer til en mellemting mellem SF og Enhedslisten, og de har vedtaget at forbedre allerede gode forhold for børnefamilierne - også når det gælder orlovsordninger. Men det norske eksempel viser, at der ikke behøver at være venstreorienteret flertal for at sikre forbedringer på børneområdet og overskud til international solidaritet.

Det er altså ingen naturlov, der hedder, at borgerlige partier behøver at være så indskrænkede og indadvendte, som vor hjemlige koaliton af Venstre og Konservative med Dansk Folkeparti som støtte. Her har vi oplevet nedskæringer i den internationale støtte til fattige lande gennem besparelser i ulands- og miljøstøtte. Og vi har dette efterår mærket, hvordan skattestop og en stram aftale mellem stat og kommuner har betydet kraftige nedskæringer mange steder i landet. Men igen - der er ikke tale om en uafvendelig proces. I kommuner som Århus og Randers gik regeringens støtteparti Dansk Folkeparti imod lokale Venstreborgmestre, så nedskæringer ikke blev så voldsomme som først bebudet. Andre steder har vi desværre oplevet socialdemokratiske borgmestre holde fast i meget hårde nedskæringer.

For BUPL er det afgørende ikke partifarve, men at politikerne vedtager en ordentlig velfærdspolitik. Og hvad er en bedre investering end at sikre gode forhold for fremtidens borgere. Det kan godt være, de ikke alle skal ende som bankdirektører, men som debatten om social arv viser, så er det afgørende, at nye små borgere ikke bliver sorteret fra allerede i de første institutions år.

Vi er naturligvis interesseret i ordentlige arbejdsforhold, men vores arbejde har betydning for langt flere end os selv. Nedskæringer på børne- og ungeområdet er derfor perspektivløse. Og de nordiske eksempler viser, at de slet ikke er den eneste politiske mulighed.