En slags magi

Martin på syv måneder er næsten skaldet og han har et par store, røde flyveører. Han sidder i sin barnevogn, han skal hentes af sin mor som står og snakker med pædagogen. På legepladsen rundt om hjørnet er et par større børn ved at gynge og de viser sig skiftevis - frem og tilbage. Pludselig begynder Martin at klukke. Synet af de to børn, som skiftevis kommer og forsvinder får det til at boble i ham. Til sidst griner han så meget, at han gylper mælk og bananmos op og kløjs.



Mange sorte huller. Synet af et par børn, som gynger er ikke i sig selv sjovt, men effekten øges, når de ligefrem forsvinder og kommer. Dét er humor for børn under et år, men efterhånden som tiden går skal elementerne i humoren være mere raffinerede, før de fænger. Kravene til indholdet øges lige så stille og roligt, og efterhånden som Martin bliver ældre skal humoren udvikles i takt med den lille dreng.

Humor hos børn er en udviklingshistorie som rummer mange sorte huller - og som mange især psykologer har en mening om. Lige siden de første skriftsprog fra flodrigerne har mennesket beskæftiget sig med humor, og litteraturen er ganske overvældende, når det handler om børns humor.

Men hvad er det egentligt, som får børn til at le og more sig? Og hvordan skabes de bedste betingelser for at børn kan udfolde deres glæde, som er latterens moder? Vi spurgte Vibeke Schweitz der er pædagog i Troldehøjen Børnehave i Virklund ved Silkeborg, for at få et hverdagsbud på, hvad børnehumor er. Vibeke Schweitz kaldes også for Vipse og hun har et godt øje til børns sans for humor. Hun har gennem årene skrevet mange små hverdagsoplevelser ned og det er blevet en samling små guldkorn.

»Først og fremmest handler humor om nuet. Børn lever i nuet og det samme gælder for humoren. Det er ting, der sker her og nu. Børn fanger de små nuancer og reaktioner, som gør tingene morsomme. I virkeligheden handler det om en slags magi, som ligger i ordene og handlingen. Børnene søger humoren og latteren, som er med til at sprede glæde og en dejlig lethed,« siger Vibeke Schweitz.



Situationsfornemmelse. Det er for længst slået fast som en kendsgerning, at børn med en udviklet humoristisk sans klarer tilværelsen bedre, end de børn som ikke ejer humorens nådegave, og at de børn, som mestrer morskaben og er med til at skabe den, er de mest populære. Nogenlunde de samme mekanismer følger børnene op i voksentilværelsen.

»Når børn er sammen opstår humoren gennem leg. Børnene overskrider grænser - både egne og andres. De bryder normerne og laver noget andet, end det vante - de laver ansigter til hinanden og mimik med øjnene, og pludselig er den der Der opstår en indforståethed, hvor fantasien får lov til at udfolde sig. Det lyder som et paradoks: Humoren kræver et mentalt overskud - som humoren er med til at skabe,« siger Vibeke Schweitz.

Børn lærer også gennem latter og morskab, som er med til at udvikle f.eks. situationsfornemmelse og nonverbal kommunikation.

»Det er vigtigt at vide, hvordan man skal begå sig i forskellige sammenhænge, og her kommer humoren til hjælp. Den er med til at lære børnene, hvilke normer, der gælder i de forskellige situationer,« siger Vibeke Schweitz.

Med andre ord, så fornemmer børnene gennem humoren, hvordan de skal agerer. Skal vi definere situationen som legende, alvorlig, afslappet eller målrettet?



Humor helbreder

Det er via flere undersøgelser påvist, at humor forbedrer helbredet. Immunforsvaret styrkes, fordi latter øger antallet af hvide blodlegemer, som er med til at bekæmpe sygdomsbakterier. Blodprøver viser, at latter medfører et klart fald i koncentrationen af blandt andet cortison og adrenalin, som bekæmper immunforsvaret. Desuden kan ses en styrket effekt af det immunstøttende stof gammainterferon, som angriber virus, svulster mv. - også 12 timer efter latterudbrud.

Latter øger niveauet af endofiner, som er kroppens naturlige smertestillere. Latterudbrud øger lungekapaciteten og iltningen af blodet. Mennesker med astma og bronkitis har særlig godt af latter. Latter giver massage til de indre organer og øger blodtilførelsen til muskler og organer, hvilket regulerer fordøjelsen. Latter øger blodgennemstrømningen af de fine blodkar i huden, hvorved muskulaturen i ansigtet strammes. Muskulaturen i den bløde del af ganen bliver også opstrammet, og latter kan derved afhjælpe snorken.

Dr. Siddharta D. Khandwala fra Bombay i Indien har over et år undersøgt 516 latterklubmedlemmer. Undersøgelsen viste, at 83 procent af personer med lidelser oplevede forbedringer, 44 procent oplyste, at de havde et reduceret medicinforbrug, 31 procent fik normaliseret blodtrykket, 69 procent oplevede mindre stress, 57 procent oplyste, at de havde fået en bedre søvn, 60 procent oplevede en større koncentrationsevne, 85 procent oplevede større selvtillid, 71 procent fik et bedre forhold til kolleger, og 82 procent fik et bedre forhold til familien.

Allerede tidligt vidste man, at humor helbreder. En fransk læge fra 1700-tallet ordinerede efter operation vittigheder og tilkaldelse af muntre slægtninge.



Børns humorudvikling

Smil og latter er ikke humor, men det er humorens udtryk. Børn smiler, før de griner. Hvorfor har vi så den evne? Et bud er, at hvis vi ikke kunne grine, så ville vi bekæmpe hinanden, og så ville vi ikke overleve som art. Vi har evnen for at kunne gøre grin med hinanden, så vi kan blive gode venner igen. Humor er et socialt kit, som får tingene til at glide.

l Spædbørn: I de første leveuger har børn en natlig smilerefleks, så potentialet for smil og latter er der meget tidligt. Hos nyfødte kan man ikke se reaktioner, der viser, at de forstår humor. Fra to til seks måneder begynder børn at smile og le, når de ser ansigter og svingende genstande over vuggen eller kravlegården. I otte måneders alderen reagerer de normalt kun med smil, når de ser kendte ansigter. Det er tegn på intellektuel modning, at de kan adskille venner fra fjender. Fra 10-12 måneders alderen kan børn more sig over, at man gør noget uventet - går på en sjov måde eller har noget mærkeligt tøj på, f.eks. en skør hat.

l Fra et års alderen: Børn bliver selv skabere af humor. De kan se det sjove i, at man bytter ting om - bruger en banan som telefon. De kan grine af, at man taler mærkeligt eller laver sjove lyde. Senere kan de synes, at det er sjovt, hvis man giver ting andre navne eller gør noget uventet. Børn kan også selv begynde at skabe humor.

l Fra 2-3 år: Sproget involveres mere og mere. De kan grine af, at næse kaldes for øre og hund for kat.

l Fra 3-7 år: At bytte om på ord og begreber er stadig sjovt og kan udvikles. Desuden har man ved forsøg påvist, at allerede i tre års alderen kan børn se ret indviklet humor og forstå den: En tegning af et tv med et akvarium ovenpå, fisken er i tv'et og et ansigt i akvariet, og det opfatter mange børn som morsomt. De morer sig over - og producerer selv - nonsensord og ændrer på rim og remser. Nogle børn forstår ironi allerede i fem til seks års alderen.

l Fra 7 år: Barnet bevæger sig hastigt mod voksenhumoren, den verbale indgang til humor vokser. De forstår dobbelttydninger af ord: "Har du taget et bad? Nej, mangler du et?" Eller: En pige skulle købe en masse mælk og da købmanden spurgte, om hun kunne bære alt det, svarede hun: "Ja, det er jo letmælk". Eller: En pædagog er taget til Sverige med en børnegruppe og siger: "Det her er så Sverige", hvorpå en dreng spørger: "Er det Sverige 1 eller Sverige 2?".