Ekstraordinær kongres; Ny forbundsledelse under skærpet tilsyn

Efter sidste uges ekstraordinære kongres kan tabene i forbindelse med BUPL's hidtil værste krise gøres op. På det menneskelige plan drejer det sig om forbundsformand Annette Trads Hansen, som modvilligt og med blødende hjerte selv valgte at pakke sydfrugterne, og om faglig sekretær og forretningsudvalgsmedlem Lisbeth Schmidt, som genopstillede, men ikke fik stemmer nok til at blive valgt.

Hvad krisen har kostet BUPL i goodwill og mistet respekt er sværere at gøre op, men evident er det, at den har været dyr, og at der forestår et stort reparationsarbejde. I spidsen for det kommer til at stå en forbundsledelse med to nye ansigter og en ny førsteviolin.

Birgit Elgaard, der som den eneste i det gamle forretningsudvalg ikke var delagtig i den ekstremt dyre aftale med de tre fratrådte chefer, som udløste lavinen af medlemsprotester og dårlig presseomtale, sidder som ny forbundsformand på et forholdsvis solidt mandat. Men solidere end som så er det heller ikke. Hvis varen ikke leveres, det vil blandt andet sige, hvis der vedblivende er problemer med klimaet og det interne samarbejde i forretningsudvalget, så vil det givetvis få konsekvenser på den ordinære kongres i november.

BUPL's forbundsledelse vil de kommende otte måneder med andre ord være under skærpet overvågning. Forventningen er, at den i tæt samarbejde med hovedbestyrelse og lokale fagforeninger får ryddet op i det rod, den selv har fået anbragt BUPL i.



Gode muligheder. At dømme efter tilkendegivelserne på den ekstraordinære kongres i sidste uge skulle der på det indholdsmæssige og fagpolitiske plan være gode muligheder for at få enderne til at nå sammen.

Uden undtagelse bekendte medlemmerne af det nye forretningsudvalg sig til den politiske linje, som blev udstukket på den ordinære kongres i 2002. Det gjaldt også Birgitte Conradsen og Kitte Adler-Nissen, de to nye i forretningsudvalget. Grundlaget fra 2002 blev heller ikke fra andet hold antastet på den ekstraordinære kongres.

Enighed var der også om, hvad der her og nu skal til for at få BUPL op på skinnelegemet igen efter afsporingen. Den ekstraordinære kongres gav således sin enstemmige tilslutning til en handleplan, som beskriver, hvordan forretningsudvalget skal forvalte både sit politiske lederskab og sin rolle som arbejdsgiver for de ansatte i forbundshuset. Planen angiver desuden, hvor det er, der skal tages fat, når BUPL-politikernes løn- og ansættelsesforhold tages op til revision. Fokus vil først og fremmest være rettet mod vilkårene ved fratræden.



Hvor var fløjkrigen? Der er talt og skrevet meget om en BUPL-ledelse, der har været spændt ud mellem politisk uforenelige poler. Enten er der ikke nogen fløjkrig i gang, eller også holdt den fridag på den ekstraordinære kongres.

Mere end om politik, handlede debatten nemlig om skyld og straf. Om, hvorvidt de forretningsudvalgsmedlemmer, som havde sat deres navnetræk under aftalen med de tre chefer, var værdige til at blive siddende i forbundsledelsen.

Tre slags holdninger kom til udtryk.

Den hårde, som argumenterede for, at bulen skulle ryddes fuldstændig, så nye og ubelastede folk kunne komme til. Problemet for fortalerne var, at alternative kandidater ikke var ved hånden i et antal, som muliggjorde denne løsning.

Den milde, som med henvisning til, at der var begået en fatal fejl, men ikke handlet kriminelt, fandt, at sagen burde være klaret med en stor næse, og derfor har været imod indkaldelsen af den ekstraordinære kongres.

Den selektive, som mente, at forbundsformand Annette Trads Hansen, qua position og involvering, havde et særligt ansvar for sagens håndtering, og derfor burde gå af. Nu da det var sket, fandt man ikke anledning til at foretage sig mere. Som yderligere begrundelse blev anført, at forretningsudvalget, bortset fra denne ene sag, har fungeret glimrende. Andre syntes, at Allan Baumann i forløbet, som førte frem til Annette Trads Hansens exit, havde opført sig så ukollegialt, at også han burde gå.



Der manglede 324 stemmer. De forskellige tilgange kunne aflæses i udfaldet af kampvalget om de fire pladser som faglige sekretærer i forretningsudvalget. Seks kandidater var opstillet, nemlig de tre hidtidige forretningsudvalgsmedlemmer Allan Baumann, John Langford og Lisbeth Schmidt, samt de af "sagen" ubelastede Birgitte Conradsen, Kitte Adler-Nissen og Dan Zaklikowesky. Da hver delegeret kunne stemme på op til fire kandidater, og da 223 delegerede afleverede gyldig stemmeseddel, kunne der altså afgives i alt 992 personlige stemmer, men der blev kun afgivet 668.

Birgitte Conradsen og Kitte Adler-Nissen opnåede med henholdsvis 153 og 139 stemmer højeste stemmetal. Derfor må et større antal delegerede have brugt valghandlingen til at markere deres ønske om en mere gennemgribende udskiftning, end den der blev valgt op til, ved simpelthen ikke at give deres stemme til nogen af de genopstillede forretningsudvalgsmedlemmer.

Det blev fatalt for Lisbeth Schmidt. Hun kom med 94 stemmer ind på den femteplads, som netop ikke gav valg, og det kan - sagens omstændigheder taget i betragtning - godt kaldes skæbnens ironi. Lisbeth Schmidt støttede som den eneste i forretningsudvalget ikke advarslen til forbundshusets fællestillidsmand, men endte i de bevægende dage i slutningen af oktober alligevel med at skrive under på aftalen med de tre chefer.



John Langford. Det mest overraskende navn i det nye forretningsudvalg er John Langfords. Han, der først havde sagt, at han ville stille op, så, at han ikke ville, og én gang til, at han ikke ville, meddelte klokken 17.21 på en kongres, som var startet klokken 11.00, at han nu var kandidat.

Valgt blev han også, i øvrigt med det tredje højeste stemmetal, nemlig 130. Allan Baumann fik 118, og kom dermed ind i forretningsudvalget på det yderste mandat.

Ukendte Dan Zaklikowesky opnåede som forventet ikke valg, men fik dog 34 stemmer - og en del gode råd og pæne ord med på vejen for en anderledes og meget engageret sceneoptræden.

Hovedbestyrelsesmedlem Lars Schønning, BUPL Ribe Amt, direkte henvendt til Dan Zaklikowesky:

"Jeg betragter dig som et wild card. Hvis vi vælger dig, kan det vise sig at være det bedste, vi har gjort, men det modsatte kan også vise sig at være tilfældet. I den situation, BUPL lige nu befinder sig i, tør jeg ikke tage chancen."

Dertil bemærkede Dan Zaklikowesky, at der kun er få måneder til den ordinære kongres.

"Altså, hvor meget galt tror I, jeg kan nå at lave på så kort tid," spurgte han.



Venstredrejdning? Ligesom tilfældet var med forbundsnæstformand Lis Pedersen og hovedkasserer Henning Pedersen, blev Birgit Elgaard valgt til posten som forbundsformand uden nogen modkandidat.

Dele af pressen har udlagt Birgit Elgaards valg som en venstredrejning af BUPL. Allan Baumann har nemlig anbefalet hende, og han er jo tidligere kommunist, så den skulle være god nok. Besnærende ræsonnement, men en kende upræcist.

Kendsgerningerne er, at ikke bare Allan Baumann, men hele det dengang siddende forretningsudvalg bakkede hende op. Da Birgit Elgaard op til den ekstraordinære kongres december sidste år blev forsøgt kørt i stilling som et alternativ til de daværende formandskandidater - Annette Trads Hansen og Allan Baumann - stod BUPL-fagforeninger, der går for at være midtsøgende, bag initiativet. I øvrigt er Birgit Elgaard ikke medlem af noget politisk parti - og har aldrig været det.

De to nye i forretningsudvalget, Birgitte Conradsen og Kitte Adler-Nissen, passer heller ikke ind i pressens fremstilling af et mere venstredrejet BUPL.

Birgitte Conradsen, nu forhenværende formand for BUPL Århus Amt, præsenterede sig fra kongressens talerstol som "en robust

midtbanespiller, der vil arbejde hårdt for at holde begge ender af banen sammen".

Kitte Adler-Nissen, senest vuggestueleder i Gladsaxe og i starten af 90'erne faglig sekretær hos BUPL København, kom fra selv samme talerstol med følgende selvportræt:

"Jeg er i BUPL-sammenhængen en "neutral" person. Jeg har ingen alliancer og er politisk den, der ud fra hver en sag vurderer, hvad jeg mener er den bedste løsning og den bedste model til at opnå resultater. Det kan i nogle sammenhænge være at forhandle og i andre markant at stå på vores ret."

Så meget for den ventreorientering af BUPL.



Det nye FU

Forbundsformand Birgit Elgaard – nyvalgt uden modkandidat.

Forbundsnæstformand Lis Pedersen – genvalgt uden modkandidat.

Hovedkasserer Henning Pedersen – genvalgt uden modkandidat.

Seks kandidater til fire faglig sekretær-poster.

Vinderne – med stemmetal i parentes:

Birgitte Conradsen (153). Nyvalg.

Kitte Adler-Nissen (139). Nyvalg.

John Langford (130). Genvalg.

Allan Baumann (118). Genvalg.

Taberne blev Lisbeth Schmidt med 94 stemmer og

Dan Zaklikowesky med 34 stemmer.