Efterløn koster kassen

Når en pædagog går på efterløn, er konsekvensen, at hun resten af sit liv har færre penge til sig selv. Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) har regnet på, hvor meget mindre pensionsopsparingen bliver, hvis et medlem går på efterløn som 60-årig, frem for at vente med at gå på pension som 65-årig.

En årlig ferie eller bare lidt færre penge i dagligdagen resten af livet kan være prisen for at gå på efterløn. Mere præcist vil et typisk medlem få 12.500 kroner mindre om året i pension resten af sit liv, hvis hun går på efterløn som 60-årig. Hvis hun går på efterløn, når hun er 62 år, får hun 7.500 kroner mindre om året.

I regnestykket har PBU brugt en fiktiv pædagog med fuldtidsjob, som har haft en almindelig pensionsopsparing, fra hun var 24 år. Når hun går på pension som 65-årig får hun i dette tilfælde en såkaldt livrentepension. Det er et fast årligt beløb resten af livet på 80.000 kroner før skat.

Når man går på efterløn, stopper man med at idbetale bidrag til pensionen, og det er det, der koster kassen.

"Det er relativt dyrt at ophøre med at betale bidrag - i dette tilfælde knap 10 procent af pensionen for at stoppe med indbetaling tre år før pensionering," siger ansvarshavende aktuar i PBU Jan Buschardt.

Han opfordrer medlemmerne til at overveje, hvornår de vil holde op med at arbejde, og hvilken pensionstilværelse de forventer, og derefter regne på, om de sparer nok op til pension.

"Hvis man har lyst til at rejse, bør man lige tænke igennem, om man har råd til det, eller man skal henvende sig til pensionskassen for at få rådgivning," siger han.



De ved det godt. Lis Pedersen, der er medlem af BUPL's forretningsudvalg og formand for BUPL's a-kasse, mener, at pædagoger, der går på efterløn, udmærket er klar over, at de får færre penge til sig selv som pensionister.

"Mange går på efterløn, fordi arbejdspresset er blevet for stort. Nogle orker efterhånden kun at gå på arbejde og sove, og så vil de ikke fortsætte med at arbejde for at få 1.000 kroner mere til sig selv om måneden," siger hun.

Hun er dog enig i, at medlemmerne tidligt i karrieren skal tænke over, hvilket liv de vil leve, når de går på pension.

"Hvis du vil fastholde din nuværende økonomi, når du går på pension, skal du måske indbetale flere penge på din pensionsopsparing. Det er noget, du skal begynde på, når du er ung, for det er for sent at spare særlig meget ekstra op de sidste år af arbejdslivet," siger Lis Pedersen.



Pensionskassens regnestykke

Regnestykket er baseret på en typisk pædagog, der går på pension som 65-årig:

• Hvis hun går på efterløn som 60-årig og stopper med at betale bidrag til sin pensionskasse, får hun en årlig livrentepension fra PBU på 67.500 kroner om året, når hun går på pension.

• Hvis hun går på efterløn som 62-årig og stopper med at betale bidrag til sin pensionskasse, får hun en årlig livrentepension fra PBU på 72.500 kroner om året, når hun går på pension.

• Hvis hun ikke går på efterløn, men arbejder og betaler ind til pensionskassen, til hun er 65 år, får hun en årlig livrentepension på 80.000 kroner om året