Effektiv inklusion i skolen. Vi har fået en drømmeklasse

Hvordan får man vendt en udfordrende og larmende skoleklasse til noget, som en ekspert uden tøven nu kalder en drømmeklasse? Det ved pædagoger og lærere i 3.x på Sct. Jakobi Skole i Varde. De har haft så stor fremgang i løbet af skoleåret, at psykolog Rasmus Alenkær fremhæver de fagfolk – og ikke mindst pædagog Christen Bjerregaard – der har arbejdet med inklusion i klassen, som et mønstereksempel fra hverdagen.

Rasmus Alenkær, der er ekspert i inklusion i skolen og forfatter til flere bøger om emnet, har været supervisor for pædagoger og lærere i klassen.

»Vi ved godt, hvad der får inklusion til at lykkes,« understreger Rasmus Alenkær og peger på professor Niels Egelunds analyse af 19 skolers erfaringer med inklusion.

Han peger på følgende elementer som inklusionsfremmende: ressourcer målrettet inklusion, relevant kompetenceudvikling, systematisk arbejde i team med henblik på fællesskab om inklusionsopgaven, kvalificerede vejledere og kollegial åbenhed over for vejledning.



En drømmeklasse. Niels Egelund peger også på, at kompetenceudviklingen ofte er for langt væk fra praksis. Det er Rasmus Alenkær helt enig i, og derfor har han gennemført et nyt projekt på to skoler i Varde.

»I stedet for at der står en ekspert og holder foredrag, så går eksperten med ud i virkeligheden. Vi har kompetenceudvikling, der hvor kompe­tencen skal udspilles,« siger Rasmus Alenkær.

Rasmus Alenkær har bistået 3.x på Sct. Jacobi Skole i Varde, og det er blevet mønstereksempel på, hvor langt man kan komme med en målrettet, kvalificeret indsats og et godt team, herunder ikke mindst en dygtig pædagog, mener han.

Da skoleåret begyndte, var 3.x en udfordrende klasse. Klasselokalet var en kampplads, og støjniveauet var højt. Rasmus Alenkær målte det til mellem 85 og 92 db. Arbejdstilsynet anbefaler at bruge høreværn ved 80 db, og altid når støjen overstiger 85 db. Samtidig var der også flere børn, der jævnligt stak af fra klassen.

I dag tøver Rasmus Alenkær ikke med at kalde 3.x ’en drømmeklasse’.

»Men der bliver også arbejdet med tingene. Teamet af lærere og pædagoger er blevet så skarpe på, hvordan de arbejder sammen. Pædagogen og læreren behøver bare at se på hinanden ud af øjenkrogen, så ved de, hvem der gør hvad, og hvordan de skal fordele sig i lokalet. Det er som ­taget ud af en grundbog, det du kan se i 3.x i Varde,« fastslår Rasmus Alenkær, der har været inde over teamet og klassen seks gange som supervisor.

Så rosenrødt ser Christen ­Bjerregaard ikke på det. Han er skolepædagog i 3.x og er dermed den dygtige pædagog, som Rasmus Alenkær omtaler i så rosende vendinger.

»Vi er ikke i mål endnu. Rasmus Alenkær pynter lidt på det, men vi er på rette vej,« siger Christen Bjerregaard, der især har haft til opgave at inkludere børn i klassen.



Snakke. At skabe ro har krævet mange snakke med børnene om, hvordan de skal opføre sig i klassen. Det har krævet et team, der har insisteret på at få arbejdsro, og det har krævet en ommøblering af klasselokalet. Før sad børnene ved firemandsborde, men siden er der blevet flyttet om på børn og borde jævnligt, så nogle sidder to og to, mens andre sidder ved enkeltmandsborde.

Christen Bjerregaard mener, at især arbejdet med klasseledelse har været afgørende for den positive udvikling, men også aktiviteter i den understøttende undervisning, som to andre pædagoger har stået for, som film, teater og diskussion af begreberne glæde og vrede har trukket i den rigtige retning.

»Jeg tilskriver det klart, at vi er så mange. Hvis man stod med ansvaret selv, så ville man virkelig være på den,« siger Christen Bjerregaard.