Dyb mistillid præger DPU

Få måneder før de første studerende begynder på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), er interne uenigheder på stedet brudt ud i lys lue. Ugebrevet Mandag Morgen kunne sidste uge fortælle, at universitetet "er truet af opløsning", og tre ledende medarbejdere på DPU stod frem og kritiserede hele uddannelsens struktur og indhold. Og i denne uges udgave af ugebrevet truer Venstres DPU-ordfører Hanne Severinsen med at lukke DPU, hvis en borgerlig regering kommer til magten.

DPU, der blev skabt af en fusion mellem Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut og det lille Center for Teknologistøttet Uddannelse, blev ved dannelsen oprettet med fem nye institutter.

Niels Egelund, der er leder på det ene, Institut for pædagogisk psykologi, er blandt andet dybt betænkelig ved, at den uddannelse, han er leder af, ikke bliver en decideret psykolog-uddannelse. Tværtimod vil studiet i pædagogisk psykologi kun blive et studie i et lille hjørne af psykologien, siger han.

Karen Borgnakke, der er studieleder for ph.d.-uddannelsen, mener, at det er næsten umuligt at oversætte de nye institutter til meningsfyldte uddannelser. Og Anne Holmen, der er leder på Institut for pædagogisk antropologi, blev i sidste uge citeret for at sige, at de havde svært ved at få fastlagt, hvad deres nye fag og uddannelser går ud på. De synspunkter ønsker hun ikke at uddybe nærmere over for Børn&Unge.

Alle tre beskylder samtidig rektor Lars-Henrik Schmidt for en fuldstændig egenrådig ledelsesstil, som det er muligt for ham at føre, fordi den særlige DPU-lov giver ham mere magt end rektorer på andre universiteter. Omvendt er Lars-Henrik Schmidt citeret for at sige, at medarbejderne konsekvent har været imod ham lige fra starten.

»Jeg har begået den fejl at invitere medarbejderne til at deltage i beslutningerne. Det var en fejl, fordi det viste sig, at deltagelse partout går ud på at mene noget andet end mig,« siger rektoren til Mandag Morgen.

Han understreger samtidig, at DPU bygger på hans idé, og at han er parat til "at går til logivnings grænser og beslutte alt selv."



Uansvarlige folk. Lars-Henrik Schmidt har ikke ønsket at udtale sig til Børn&Unge, men den tidligere rektor for Danmarks Pædagoghøjskole (DPH), Flemming Andersen, kommer ham nu til undsætning. Det samme gør BUPLs uddannelsesansvarlige, næstformand Annette Trads Hansen. Begge ser de kritikken som et tegn på bagstræberi blandt tidligere ansatte på Danmarks Lærerhøjskole (DLH).

De lægger begge vægt på, at et særligt udvalg udgav en rapport før dannelsen af DPU, hvori universitetets nye struktur og institutter fremstod.

»Det er tre ledere, som har kendt hele oplægget, og som nu lader sig citere for, at de er uenige i oplægget. Det er påfaldende, at de alle siger ja til at være ledere af noget, som de ikke tror på. Sådan opfører kun uansvarlige folk sig,« mener Flemming Andersen, der selv sad med i det nævnte udvalg.

Til det siger Niels Egelund:

»Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til. Men jeg regnede med, at jeg kunne få det drejet. Jeg protesterede imod, at det skulle hedde Institut for pædagogisk psykologi - det gjorde vi samlet fra instituttets side - men det er ikke blevet taget til efterretning. Jeg gik ind i det, fordi jeg regnede med, at vi kunne få lavet en forbedret psykologuddannelse.«



Et anderledes universitet. Niels Egelund finder det meningsløst, at de studerende måske ikke vil få autorisation som psykologer, som de fik det på Danmarks Lærerhøjskole. Men det er slet ikke meningen, siger Annette Trads Hansen.

»Hvis man vil være psykolog, kan man tage uddannelsen på et af de traditionelle universiteter. Dét, vi ville have, var et universitet, der fanger bredden i pædagogikken og ikke kun har ét mål at gå efter - "hvad pædagogik er i forhold til børns læring i folkeskolen" for eksempel. Det her er pædagogik hele vejen rundt, og derfor skal det selvfølgelig bygges op på en anden måde, end vi har set det før. Det her er ikke Danmarks Lærerhøjskole, det er Danmarks Pædagogiske Universitet.«



Egocentreret. Lars-Henrik Schmidts ledelesstil vil Annette Trads Hansen ikke blande sig i.

»Jeg ved, at det er en fantastisk svær opgave, Lars-Henrik Schmidt har fået. Men jeg synes, at hans idé er den helt rigtige. Det kan godt være, at han har en særlig måde at agere på, og det vil jeg ikke blande mig i. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det får nogle til at vende ham ryggen. Men det indholdsmæssige og fundamentet i det her, der har han fat i den rigtig lange ende.«

Det mener Flemming Andersen også, selvom han ikke er bleg for også at kritisere DPU-rektoren:

»Jeg har den opfattelse, at han ikke skulle have stået frem på den måde og sagt, at det er hans koncept og hans idé. Jeg har fuld respekt for, at han påtager sig det ansvar, det er at være leder, men det bliver for egocentreret. Og for lidt sagscentreret. Han har selv været med til at gøre det til et spørgsmål om hans person.«

Hvad med loven, der giver han langt mere magt end rektorer ved andre universiteter. Er den ikke for vidtgående?

»Nej. Man kan ikke lave en fusion af fire institutioner og lave den fornyelse, der skal til, uden at give ham den magt,« mener Flemming Andersen.