Du er en kanon taber

Du kan bare vente dig", "Du er en kanon taber" og "Du skal ikke ønske at møde mig efter mørkets frembrud". Viktor var meget glad for den mobiltelefon, han havde fået i konfirmationsgave af sine forældre. Men glæden varede ikke længe. Allerede få dage efter begyndte han at få truende og nedsættende beskeder. Beskederne var sendt anonymt fra internettet.

Mobning er et stort problem, og nu har børnene fået endnu flere muligheder for at mobbe hinanden. Og slippe af sted med det.

Børns Vilkår er blevet opmærksomme på problemet gennem deres rådgivningslinje Børnetelefonen. Her ringer børn ofte ind, hvis de bliver mobbet og holdt uden for fællesskabet. Viktors historie er et af disse opkald. Den elektroniske mobning består altså blandt andet af, at børnene sender grimme sms-beskeder på mobiltelefonen. De små tekstbeskeder, som egentlig skal give smil på læben, giver pludselig nogle børn sved på panden i stedet. Men også internettet er blevet taget i brug i mobbekampen. Børn bombarderer hinanden med mails, der har et mobbende eller måske lige frem truende indhold. I nogle tilfælde laver børnene deciderede hadesider om offeret på internettet eller hænger offeret ud på en allerede eksisterende hjemmeside for børn og unge. Ved et særlig slemt eksempel på det i Jylland opdagede man, at elever i 9. klasse havde offentliggjort dødstrusler mod en klassekammerat på deres hjemmelavede hjemmeside.

Ifølge flere eksperter rammer den nye elektroniske mobning hårdere end den gammeldags. Det er der flere grunde til. En af de alvorligste er ifølge Birk Christensen, sekretariatschef fra Børns Vilkår, at mobberne kan gøre det anonymt via internettet. Det gør mobberne modigere og ofrene mere frustrerede.

"Det er blevet nemmere at mobbe, når børnene kan "bombe på afstand". De skal ikke se den i øjnene, som de mobber, og dermed ved ofret heller ikke altid, hvem mobberen er. Det gør det også en tand skrappere, for så kan man pludselig tro, at hele klassen står bag," siger han.

For psykolog Pernille Hviid på Institut for

psykologi på Københavns Universitet er det også den ukendte afsender, som står som en af de værste faktorer i denne form for mobning.

"Det er en ekstremt stor belastning at være udsat for den slags chikane fra andre mennesker, og især vil jeg sige, når vedkommende ikke giver sig til kende. Så ved man ikke, hvor fjenden ligger, og det betyder, at man ikke ved, hvor man skal værne sig henne. Det bliver en slags ubekendt trussel, for man ved heller ikke, hvor mange det er. Det er et ekstremt stort pres at skulle beskytte sig mod noget, man ikke ved, hvor kommer fra, ikke mindst for børn," siger hun og forklarer videre, at det værste, der kan ske, er, at barnet tager chikanen alvorligt med en nedvurdering af sig selv. Det er meget psykisk uheldigt for et barn.



Intet "helle". En anden ting, som både Birk Christensen og Pernille Hviid peger på som yderst problematisk i forbindelse med sms- og netmobning, er, at børnene ikke længere er i fred nogen steder.

"Det har stor betydning, at børnene nu er udsatte hele tiden. Der er ikke noget "helle". Den eneste mulighed, de har, er at slukke mobiltelefonen, men de ligger der jo stadig, og beskederne løber ind i indbakken, når de tænder telefonen igen. Det er en invasion af flere af barnets

livszoner, hvor det før har været mere begrænset," siger Pernille Hviid.

Det samme oplever rådgiverne på Børnetelefonen. Børnene er udsat for et langt større pres end tidligere.

"Det er slemt, at de ikke kan flygte mere, for så har de det med hele tiden. I "gamle dage" kunne man måske afgrænse det til, at man blev mobbet i skolen, og det er selvfølgelig slemt nok. Men der kunne man i det mindste være i sikkerhed stort set alle andre steder. Nu har børnene risikoen for mobning med alle steder og kan få de grimme beskeder, når de mindst venter det. Det er et enormt pres, og det gør også mobningen mere ondskabsfuld. Vi ved fra børn, der bliver mobbet, at de bare ønsker at slippe væk. De siger: "Gid jeg kunne blive usynlig eller løbe så stærkt, at de ikke kan nå mig". Det er umuligt nu," forklarer Birk Christensen.

De chikanerende beskeder behøves nødvendigvis ikke at indeholde grimme ord. Det er et andet opkald til Børnetelefonen et eksempel på. Casper er uden at vide hvorfor blevet holdt udenfor fællesskabet i længere tid. Han har det derfor ikke godt med at gå i skole. I fritiden begynder han at modtage sms'er fra en gruppe klassekammerater. Der står ikke noget i beskederne andet end et enkelt punktum, og Casper føler sig meget utryg og opfatter "prikken" som en slags fælles kode mod ham.



Nye mobbere. Det, at man kan gemme sig som anonym afsender, når man mobber, åbner også døren for helt nye mobbere.

"Det er klart, at nogle som måske før har afholdt sig, fordi de ikke turde, de får nu nogle muligheder for at gøre det uden at skulle kigge dem i øjnene, som det går ud over. Så selvfølgelig skaber det nogle nye børn, der mobber. Det skaber også nye ofre, for hvis et barn er verbalt godt udrustet, så er det måske ikke så nemt at mobbe, når man er fysisk sammen, men derfor kan det jo godt stå for skud, når der skrives anonyme beskeder," siger Birk Christensen.

De grimme anonyme beskeder i børnenes indbakke kan være svære for de voksne at opdage. Især hvis barnet ikke selv siger noget.

"Det er ikke sikkert, at de voksne omkring barnet ser denne form for mobning på samme måde, som de ser den, hvis den er fysisk. Og det er heller ikke sikkert, at kammeraterne ser den. Denne form for mobning foregår mere skjult og er derfor sværere at opdage," forklarer Birk Christensen.

Derfor mener han også, at det er vigtigt at snakke med børnene om deres omgang med mobiltelefonen.

"Det hjælper ikke noget at forbyde mobiltelefoner i skolen, for de er alligevel en så stor del af børnenes hverdag. Derimod må man tage det ind i skolen og snakke med børn, forældre og kolleger, hvordan man bruger disse medier på en anstændig måde."

Pernille Hviid giver ham ret:

"Jeg tror, at man skal diskutere stil med dem. Hvad er god stil på for eksempel sms, og hvad er ikke god stil. Det er et spørgsmål om pli og god stil. Det skal man diskutere med børnene, og så kan de selv lave nogle guidelines for, hvad der er i orden"



Sms-mobning:

Mobning gennem mobiltelefonen er en forholdsvis ny form for mobning. Flere og flere børn og unge sms'er med hinanden hver dag, og selv om de fleste beskeder er af ganske fredelig karakter, er det muligt for dem at misbruge denne kommunikationsvej. Mobning er ikke længere begrænset til skoleområdet eller et andet geografisk rum, men børn og unge kan nu være i fare for at blive mobbet, uanset hvor de befinder sig, hele døgnet rundt via mobiltelefonen.



Skriv med stil

Børns Vilkår har i samarbejde med TDC udarbejdet en folder med gode råd til børn og unge om brug af mobiltelefonen. Den hedder: "Send mange smil - skriv med stil", og indeholder blandt andet følgende 10 tommelfingerregler:



1. Tænk dig om, før du trykker send

2. Hold styr på dine venner med sms

3. Hold tommelfingeren i form med sms

4. Stop mobil-mob

5. Snak med en voksen, hvis du bli'r mobbet

6. Husk: sms er bip, når det er bedst

7. Vær ikke slave af din mobiltelefon

8. Lær "de gamle" at sms'e

9. Sluk mobilen i timerne

10. Send mange smil - skriv med stil



Netmobning

En anderledes grov type mobning, som Børns Vilkår er blevet opmærksom på, er mobning via hjemmesider. Fænomenet virtuel mobning eller netmobning (engelsk: flaming) er et personangreb på internettet. Mobbeofferet kan for eksempel blive udstillet på forskellige hjemmesider for børn og unge eller på hjemmelavede hade-sites. Ved et særligt slemt tilfælde i Jylland opdagede man, at elever i 9. klasse havde offentliggjort dødstrusler mod en klassekammerat på deres hjemmelavede hjemmeside.

Netmobning kan også være grimme e-mails, som pludselig vælter ind i offerets indbakke.

Kilde: DR Undervisning (www.dr.dk/undervisning/mobning)