Drop mælken

"Sund mad gør barnet glad" står der på første side i "Børnemad - en kogebog for familien". Og siden børne- og ungelægelæge Vibeke Manniche for ti år siden udgav sin første kogebog med børnemad, er der sket meget med danskernes kostvaner.

"Overvejende til det bedre," siger Vibeke Manniche, der har gjort sin kogebog grønnere og mindre fed. Hun er en kendt og efterspurgt foredragsholder i landets daginstitutioner og optræder ofte i medierne, når det handler om børns sundhed.

"Daginstitutionerne er i samme situation som forældrene. Det kan være svært at blive ved med at finde på nye, lækre retter, der er sunde. Der er ikke oceaner af tid til indkøb og madlavning, og der skal også tages hensyn til økonomien. Så man mangler ofte inspiration og fantasi. Men samtidig er folk også blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det er at spise sundt end for ti år siden."



Myterne. "Dengang diskuterede man, om sukker feder eller ej. Det tvivler ingen i dag på, at det gør. Nu er det myten om mælk, det gælder. For det viser sig, at børn nok ikke har behov for alt det mælk, vi i årevis har forsøgt at hælde på dem," siger Vibeke Manniche.

I oktober 2006 offentliggjorde British Medical Journal en stor meta-analyse af sammenhængen mellem tilskud af kalk eller mælk og styrken i børns knogler. Den viste, at de børn, der havde fået mælk eller kalktilskud, havde akkurat samme risiko for at brække deres knogler som børn, der ikke havde fået det.

"Det piller jo fuldstændig argumentet for at hælde komælk i børnene fra hinanden. For hvorfor er det så, de skal have det? I forvejen ved man jo, at tre ud af fire i verdens befolkning ikke tåler mælk. Genetisk hører vi danskere til en af de befolkningsgrupper, der tåler det bedst. Og historisk set har mælk været et godt supplement til kosten. Vi er jo et landbrugsland, der altid har haft let adgang til mælk, og i gamle dage var det måske det bedste til underernærede og fattige børn. Men i dag må vi erkende, at vores største problem er livsstilssygdomme som fedme og hjerte/kar sygdomme. Og en meget stor synder i det spil er det mættede fedt, som vi især får meget af gennem fede mælkeprodukter," siger Vibeke Manniche.

Hun mener, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mælkeprodukter skal ændres fra den nuværende halve liter om dagen til tre deciliter. Fortrinsvis fordi børn i dag ikke bevæger sig så meget som før og ikke har behov for så mange kalorier.



Sund fra starten. De yngste i vuggestuerne behøver heller ikke fede mælkeprodukter, mener Vibeke Manniche.

"Børn fra etårs alderen bør spise som os andre, nemlig fedtfattigt, siger hun. De skal ikke længere have ekstra fedtstof i grød og mos, og heller ikke fedtholdige mælkeprodukter. Fra etårs alderen bør de få skummetmælk og helt undgå fede mælkeprodukter, der er rige på mættet fedt," siger hun

De alleryngste under et år skal selvfølgelig heller ikke have smør i grøden eller mosen. Et par dråber olie eller andet vegetabilsk fedtstof er bedre. Og sukker er bandlyst. Sunde madvaner begynder nemlig fra første skefuld, lyder rådet.



Lad være med at spare. Vibeke Manniche foreslår, at daginstitutioner helt holder op med at give børnene mælk.

"De kommer hurtigt op på en halv liter i det, de spiser og drikker hjemme, og det er rigeligt. Det er faktisk ikke mere end et enkelt glas mælk om dagen og så det, børnene får på deres havregryn eller spiser i form af yoghurt eller ost. Så mælken i daginstitutionen kommer oveni - og er altså ikke nødvendig. Nok tværtimod. Derimod er det guld værd, hvis man kan lære børnene at slukke tørsten i koldt vand," siger børnelægen.

Hun advarer mod at benytte lejligheden til at spare.

"Til gengæld vil jeg gerne appellere til, at man ikke benytter lejligheden til at spare, men at man i stedet for mælken køber mere frugt og grønt til børnene. Det kniber nemlig med at få dem til at nå op på det anbefalede minimum. De nyeste undersøgelser tyder på, de kun får omkring en tredjedel af det frugt og grønt, de burde have."

Det ville også være dejligt, hvis vi kunne lære børnene, at hygge ikke er noget, man spiser, mener Manniche.

"Der er en tendens til, at når noget skal fejres, så skal der kage og saftevand på bordet. Men tænk på, hvor mange gange om året, der er fødselsdag i en børnehave! Det bliver hurtigt til, at børnene får kage eller slik et par gange om ugen i børnehaven eller fritteren. Og måske får de det også derhjemme."

"Jeg ved godt, at det er en ældgammel traver, jeg hiver frem - men det gør jo ikke problemet mindre. Her mener jeg, det er op til lederen af daginstitutionen at træde i karakter. Regler om at man for eksempel kun må dele frugt, rosiner eller glansbilleder ud til fødselsdagene skal komme ovenfra. Det kan man ikke lægge ud til debat på de enkelte afdelinger eller forældremøder. Det medfører bare endeløse diskussioner og ender med gruppepres."







Lev sundt, godt og længe

Lad musklerne arbejde

Sørg for idealvægt og daglig motion.

Ernæringsrigtig mad

Tallerkenen/madpakken skal bestå af halvt grønt og frugt, en fjerdedel magert kød eller fisk og en fjerdedel brød, ris, pasta eller kartofler.

Vælg fornuftigt

Undgå større mængder mættet fedt, sukker og salt.





Opskrifter



Salat med kylling, mango, babyspinat og squash

500 g kyllingeinderfilet

2 spsk. olivenolie

2 modne mangoer i tern

2 squash i små tern

50 g usaltet smør

Fintrevet skal af en halv økologisk appelsin

250 g frisk spinat

2 fed hvidløg, finthakket

Salt og peber



Steg kyllingen i smør, friskrevet appelsin, hvidløg, salt og peber i ca. 4-5 minutter. Kom derefter de små squashterninger ned til kyllingen og steg videre i 2-3 minutter. Bland så kylling og squash med spinat og mango og vend til sidst olivenolien i salaten.



Rødspættefilet med grøntsager og krydderurter

8 rødspættefileter à ca. 900 g

2 gulerødder i strimler

2 porrer i strimler

En halv selleri i strimler

80 g smør

4 kviste dild

Salt og peber



Læg 4 stykker bagepapir ud på bordet og fordel 4 rødspættefileter derpå. Kom på hver rødspætte en lille klat smør og fordel grøntsagsstrimlerne henover. Øverst lægges en dildkvist, salt og peber. Læg de sidste rødspættefileter ovenpå hver, og fold bagepapiret sammen om fisken, så der laves en lille pakke. Fisken bages i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Fisken serveres i pakken.



Serveres sammen med for eksempel kartoffelkager.