Dragør erkender ansvar

En evindelig hyletone i hovedet, irritation, migræne, stress og udslet. For to år siden fortalte fire sygemeldte pædagoger fra børnehaven Løvegården i Dragør om deres lidelser til Børn&Unge. Alle havde de arbejdet i institutionen, der var placeret klods op ad startbaner i Københavns Lufthavn i Kastrup. Og alle fire var overbevist om, at deres lidelser skyldtes arbejdet. Det fik de også overlægen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Sigurd Mikkelsens, ord for.

I et brev til den daværende borgmester i Dragør, Birgitte Rinhart, i november 2000, skrev overlægen, at de fire efter hans overbevisning led af en kronisk stressreaktion på grund af flystøjen og frustrerende arbejdsvilkår.

Alligevel har kommunen først i sidste uge anerkendt, at arbejdsforholdene var for ringe på Løvegården, og at kommunen bærer ansvaret for det. Det meddelte kommunens advokat BUPL's advokat i et brev kun to uger før, at BUPL trak kommunen i retten. Men allerede i begyndelsen af februar 2001, altså for snart to år siden, bad BUPL kommunen om at erkende sit ansvar.

»Jeg synes da, at det er godt, de har anerkendt deres ansvar. Men det er både ærgerligt og uforståeligt, at der skulle gå så længe, når sagen var så oplagt,« mener Susanne Gerner Nielsen, der er jurist i BUPL.



Mange advarsler. Også BUPL's advokat, Søren Kjær Jensen, mener, at kommunen har været usædvanligt langmodig:

»Men kommunen har jo gennem hele forløbet negligeret alt,« siger han.

Overlægens brev til borgmesteren var nemlig ikke første gang, at eksperter havde advaret mod børnehaven op ad lufthavnens startbaner.

Allerede i 1994 havde Miljøstyrelsen betegnet Løvegården som "særdeles uegnet til placering af en børnehave" på grund af flystøjen, og siden advarede også Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, en af verdens førende eksperter i flystøjs påvirkning på børn, Staffan Hygge, samt Embedslægeinstitutionen mod både flystøjen og indeklimaet på stedet. Men de mange advarsler og både forældrenes og pædagogernes højlydte protester rystede tilsyneladende ikke politikerne synderligt. Det var først, da pressen begyndte at interessere sig for sagen, at børnene blev flyttet til andre institutioner. Og først et halvt år efter, at børnene var flyttet, blev institutionen definitivt lukket i september sidste år.



Endnu et år. Selvom Dragør Kommune nu påtager sig ansvaret for det dårlige arbejdsmiljø, er det ikke sikkert, at de fire pædagoger, der stadig er syge, vil få erstatning for deres tabte arbejde eller godtgørelse for deres varige mén. Det afhænger nemlig af, om deres lidelser rent faktisk skyldes arbejdet på Løvegården.

BUPL's advokat har henvendt sig til Arbejdsskadestyrelsen for at få den til at vurdere omfanget af pædagogernes skader og hvilken størrelse erstatning og godtgørelse, de har krav på, hvis lidelserne hænger sammen med arbejdet på Løvegården.

Arbejdsskadestyrelsen har selv tidligere afvist pædagogernes lidelser som arbejdsskader, men i dette tilfælde er det Retslægerådet, der skal vurdere, om pædagogernes lidelser hænger sammen med deres arbejde. Og på trods af Arbejdsskadestyrelsens tidligere afgørelse vurderer Søren Kjær Jensen, at der er gode chancer for, at Retslægerådet giver pædagogerne ret. De har jo for længst fået overlæge Sigurd Mikkelsens ord for, at der er en sammenhæng.

Men uanset udfaldet må de fire pædagoger væbne sig med tålmodighed, idet der sandsynligvis vil gå endnu et år, før deres sager er blevet behandlet i henholdsvis Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.

Hvorfor der skulle gå så lang tid, før kommunen kunne anerkende ansvaret for arbejdsmiljøet på Løvegården, ønsker den nuværende borgmester i Dragør, den konservative Asger Larsen, ikke at udtale sig om. Han henviser til kommunaldirektøren Per Ullerichs, der også afviser at kommentere sagen med den begrundelse, at han "ikke vil udtale sig om verserende retssager". l



Børn&Unge har skrevet om sagen i Dragør i nummer 4, 5, 25, 32, 36 og 39. Alle i 2001.