Din kompetente rusmiddelbruger

Unge, alkohol og stoffer er en farlig cocktail. Derfor gyser det i den kollektive bevidsthed, når aviserne kan melde om, at tusinder af unge hver weekend befinder sig i en kemisk skabt danse-ekstase. Derfor bliver vi chokerede, når teenage-piger prostituerer sig for at få penge til det næste skud heroin. Og derfor forsøger vi at skræmme de unge væk fra de farlige stoffer med løftede pegefingre og forbud.

Men det er en helt forfejlet taktik, mener Ib Hansen, der har skrevet bogen "Unge & rusmidler", der udkom i tirsdags. Han er til daglig centerleder på Fyns Amts Behandlingscenter i Odense for unge, der har fået problemer på grund af misbrug af rusmidler.

»Hvis de unge vil eksperimentere med nogle af de ulovlige rusmidler, så afholder det dem ikke fra det, at vi siger, at de ikke må,« siger Ib Hansen.

»Hash er ulovligt, men der er altså 24 procent af de 15-16-årige, der har prøvet at ryge det. En fjerdedel af de unge er altså ligeglade med, at det er ulovligt. Og jeg er sikker på, at deres forældre vil sige, at de ikke skal gøre det, og de gør det alligevel,« påpeger Ib Hansen, der vil have en mere realistisk tilgang til forebyggelsesdebatten.

»Mit udgangspunkt er virkeligheden. Og virkeligheden er, at uanset om man synes, det er behageligt eller ej, så bruger unge altså rusmidler,« siger Ib Hansen, der omfatter alle stemningsændrende midler fra tobak og alkohol til lsd og heroin under betegnelsen rusmidler.



Omgivet af rusmidler. »Den verden, vi lever i, den vestlige verden, der er vi omgivet af rusmidler, og det er blevet sådan, at det på forskellig måde indgår i de unges socialiseringsproces. Det er ikke alle, der ryger hash. Det er kun en lillebitte del, der prøver at tage ecstasy eller amfetamin, men der er nogen, der gør det. Det er stort set alle, der drikker alkohol, og de bruger det til at blive socialiseret med. Det gjorde vi andre også, da vi var unge. Det at bruge rusmidler er en del af vores kultur.«

»Og hvis man går ind på den tænkning, at tingene eksisterer, at de er attraktive, så må det gælde om at reducere de risici, der er forbundet med, at man tager dem,« siger Ib Hansen.

"Unge & rusmidler" er skrevet med sigte på de ældste folkeskoleklasser, men den kan også sagtens bruges i klubber, af pædagoger og bekymrede forældre. Målgruppen er især de 80 procent af en årgang, som trives og har det godt, og ikke de unge, som Ib Hansen arbejder med til daglig.

»Men jeg tror ikke på, at sådan en bog kan modvirke, at vi får flere kunder i biksen her. For det er nogle helt andre ting, der gør, at nogle unge bliver misbrugere. Misbruget er et symptom på, at der er noget galt i deres liv,« siger Ib Hansen og understreger, at så stort er problemet med unge misbrugere slet ikke.

»Det er jo kun omkring en procent at de unge, der får så store problemer med rusmidler, at de må søge behandling. En ud af 100,« siger Ib Hansen og påpeger, at 97 procent af de unge i 15-16-års alderen drikker alkohol, 24 procent prøver hash, og tre procent prøver ecstasy.

»Så det er alligevel få, der kommer i problemer. Det er ikke tilfældigt, hvem der bliver stofmisbrugere,« fremhæver Ib Hansen, der oprindeligt er uddannet lærer, men da han var færdig med sin uddannelse, endte han på en døgninstitution for unge stofmisbrugere. Siden er han blevet hængende, og de sidste 12 år har han været leder af behandlingscenteret i Odense.



Kompetente brugere. Bogen "Unge & rusmidler" er ikke en vejledning i at tage rusmidlerne ordentligt, understreger Ib Hansen.

»Det handler om forebyggelse af risici i forbindelse med brug af rusmidler,« siger Ib Hansen.

»Uanset om vi vil have det eller ej, så gør de det - og det er endda ikke alle, der gør det. Så vi må gøre alt for at undgå, at de kommer til skade med det. Og jeg skriver også i bogen, at enhver indtagelse af rusmidler er forbundet med risici,« understreger Ib Hansen og nævner to eksempler: En 15-årig dreng fra Svendborg, der i en brandert kravler op i en lysmast for at imponere pigerne og falder ned og brækker halsen og dør. Og i Kolding var der sidste år nogle unge, der tog fantasy, et utroligt giftigt stof, som de med nød og næppe overlevede.

Derfor skal de unge lære at være rusmiddelkompetente, på samme måde som de skal lære at være kompetente i trafikken, mener Ib Hansen.

»Hvis det gælder om at undgå, at de kommer til skade med det, så må vi også lære dem nogle ting om det.«

Man kan ikke opnå kompetence, hvis man ikke har erfaring, understreger han.

»De fleste kan godt følge synspunktet, når det drejer sig om alkohol. Der er pointen, at hvis de skal være sikre og kompetente omkring de øvrige rusmidler, så må vi acceptere, at der er et vist brug forbundet med det, for man kan ikke blive kompetent, uden at man bruger det,« siger Ib Hansen.



Har selv røget hash. Men der er også en grænse.

»Det må være op til forældrene selv, hvor den kompetence stopper. I mit eget tilfælde ville jeg ikke kunne drømme om andet end at melde meget kraftigt ud i forhold til kokain, heroin og amfetamin i forhold til mine egne børn, for det er så potente stoffer. Igen er vi tilbage ved fundamentet, for selv om jeg gjorde det, så kunne jeg godt være udsat for, at de følte sig fristet til at prøve alligevel. Hvis de så gør det, så har de i hvert fald fået noget med fra mig, der gør, at de kan komme rimeligt helskindet igennem deres eksperimenter,« siger Ib Hansen, der er far til to døtre, som efterhånden er blevet henholdsvis 28 og 24 år.

»De har begge to fortalt mig, da de havde prøvet at ryge hash, og den yngste gør det vist stadigvæk en gang imellem, tror jeg.«

Hvordan reagerer du på det?

»Det er fint nok,« siger Ib Hansen uden at blinke, helt afslappet og tilbagelænet i stolen.

»Jeg har selv røget hash, da jeg var ung, endda i forholdsvis lang tid,« siger Ib Hansen og peger på den omstændighed, at han var ung i 68.

»Peace,« siger han, gør fredstegnet og tilføjer, at han ikke var flippet nok tilsamfundseksperimentet Thylejren.



Ikke grønt lys. Ib Hansen håber, at hans nye bog vil give forebyggelsesdebatten en anden vinkel.

»Nu har jeg tit optrådt sammen med politibetjente på skoler og deltaget i kampagner, og det er den løftede pegefinger, og "du skal sige nej til narkotika". Og det er i princippet rigtigt, men det er ikke virkeligheden. Det er ikke unges virkelighed.«

Bliver det ikke mindre farligt i den unges bevidsthed, når man fortæller dem, hvordan de skal omgås stofferne?

»Det kunne man godt fristes til at tro, at det vil gøre. Der er mit udgangspunkt, at de unge, der vil gøre det, de ville gøre det alligevel. Jeg tror ikke, at unge opfatter det her som et grønt lys, "go ahead, prøv alt det, du har lyst til". Men det er et dilemma: At finde balancen mellem at give de her gode, nyttige råd, og bliver det så opfattet som accept? Jeg har ikke selv svarene på det. Det er åbne spørgsmål for mig,« siger Ib Hansen.

Det gælder om at bevare tilliden mellem voksne og unge.

»Hvis man som voksen begynder at kalde de unge, der bruger rusmidler rekreativt i weekenden, for weekendnarkomaner, så mister vi muligheden for at komme til at tale sammen, for så reagerer de unge meget stejlt, for en narkoman ved de godt, hvad er. Det er sådan en, der sidder og stikker sig og ser elendig ud. Det er de jo ikke. "Fordi jeg drikker noget spiritus eller ryger noget hash, eller tager noget ecstasy, så er jeg ikke narkoman, jeg har jo styr på mit liv". Det handler hele tiden om at bevare tilliden mellem de voksne og den unge, så man kan komme til at påvirke dem. Og hvis det går galt, så kommer de til en. Det er en virkelig væsentlig ting,« siger Ib Hansen.



Tjek en ung. I virkeligheden er der i de fleste tilfælde ikke så meget at være bekymret for, mener Ib Hansen.

»Hvis de ellers ser ud til at have det godt, hvis de er lige så frække, som pubertetsunger nu er overfor deres forældre, hvis de er oprørske, hvis de er glade, populære, har kammerater, hvis det går rimelig godt i skolen, hvis de har interesser og spiller fodbold eller rider og går til fester. Hvis man tager sådan et vue en gang imellem og siger, "hov, hvordan har mit barn det egentlig", og det ser ud som om, at det har det sådan, så skal man nok ikke være så bekymret,« siger Ib Hansen.

Men samtidig skal man også se i øjnene, at de unge, der er mest aktive også er dem, der bruger flest rusmidler, påpeger Ib Hansen.

»Var det ikke Erhard Jakobsen, der snakkede om, at hvis man sikrer sig, at børn lugter af hest, så lugter de ikke af hash. Det passer ikke. Det er omvendt. Det er dem, der lugter af hest, der også lugter af hash. Forstået på den måde, at det er de mest socialt aktive. Men det er også dem, der får færrest problemer,« understreger Ib Hansen.

»Kendetegnede for de unge, der kommer her og søger behandling, er, at de aldrig har været aktive. De har aldrig haft forældre, der har gidet køre dem til fodbold og stået og heppet ved sidekanten,« konstaterer han.







Bliv mere sikker i rusmiddeltrafikken

Her er Ib Hansens råd om, hvordan man skal forholde sig overfor rusmidler:

* Hvis du er usikker på, om du reelt har lyst - så lad være.

* Hvis du er usikker på, hvad du tilbydes - så lad være.

* Vær opmærksom på, at de fleste rusmidler har en virkning, hvor din vurderingsevne og selvopfattelsesevne bliver påvirket - ofte så du overvurderer eller misfortolker situationer og begivenheder.

* Undgå at blande forskellige rusmidler, da virkningen risikerer at blive uberegnelig. For eksempel kan alkohol og hash sammen give uventede og negative virkninger.

* Ryg ikke/køb ikke allerede blandet hash og tobak, hvis du ikke har set eller ved, hvad der er blandet.

* Vær forsigtig med at spise hash. Du risikerer let at få for meget og blive dårlig tilpas (psykisk og fysisk).

* Rusmidler virker forskelligt fra person til person, så det er altid fornuftigt at starte med en lille dosis af et rusmiddel, så du bliver bekendt med virkningen på netop dig.

* Ved brug af ecstasy i forbindelse med at danse skal du drikke rigeligt med vand, holde pauser og sørge for at blive kølet ned. Du bør ikke have hat eller hue på, idet der afgives meget varme fra hovedbunden.

* Ecstasy-rusen giver ofte stor lyst til sex, så sørg for at have kondomer på dig.

* Speed (amfetamin) giver ofte en "supermandsvirkning", hvor du overvurderer dine egne evner i betydelig grad.

* Hvis du indtager amfetamin, så husk at spise og at drikke vand. Stoffet påvirker din sult- og tørstfornemmelse. Du glemmer, at du er sulten eller tørstig og også, at du er træt. Det giver ofte en rigtig dårlig eftervirkning med mathed, nedtrykthed og depression til følge.

* Vær forsigtig med brug af lsd og svampe, da grænsen mellem virkning og forgiftning er meget lille.

* Ryg ikke cigaretter i forbindelse med, at du sniffer opløsningsmidler (lightergas, benzin, deodorant) - det er ekstremt brandfarlige stoffer.

* Føler du dig psykisk skrøbelig, nedtrykt eller følelsesmæssigt ude af balance, kan rusmidler medføre forværring af din psykiske tilstand - især hash, ecstasy, speed, svampe og lsd.

* Rygeheroin er ikke en mindre skadelig form for heroin, men nøjagtig lige så vanedannende og farlig som al anden heroin.

Unge & rusmidler, brug eller misbrug? Af Ib Hansen, Borgens Forlag, 93 sider, 169 kroner.