Digitale pædagoger; Store krav til selvdisciplinen

Før kørte Claus Lindstrøm Larsen gummiged i et stenværk på Bornholm. Så fik han job som socialpædagog på døgninstitutionen Grennesminde Bornholm, og nu læser han til e-pædagog hjemme i Rutsker. I gennemsnit en time om dagen - helst klokken syv om morgenen med en kop kaffe inden for rækkevidde.

Claus Lindstrøm Larsen er 42 år, gift og har to halvstore knægte. Siden den 1. marts har han været merritstuderende på Dannerseminariet i Jægerspris på e-pædagoglinjen.

"Jeg har hele tiden været nysgerrig over for det, jeg foretager mig på døgninstitutionen og har følt et stigende behov for faglighed. På den her måde kan jeg beholde mit job og holde orden i min økonomi," siger han og tilføjer, at han er blevet overrasket på et felt.

"Jeg skal godt nok tage mig sammen - det kan være et problem med de mange deadlines. Jeg skal på hver dag. Det er noget lort at udsætte opgaverne. Man bliver jo tit forstyrret, for folk tror, man har fri," siger han og fremhæver i samme nu det positive i, at "jeg kan gå ind på alle tider af døgnet"."



Tålmodig mand. Det fleksible studie passer også 35-årige Anja Albrektsen fra Slangerup særdeles godt. Hun er ligeledes meritstuderende i Jægerspris.

"Det er en vanesag at skulle skrive sine tanker. En udfordring. I fraværet af medstuderende må min mand ligge øre til mine frustrationer. Er det hårdt for nogen, så er det nok partneren, der må stille op til faglig snak tidlig og silde."

De to studerende mødes en gang om måneden til en weekends intensivt samvær på seminariet.

"Jeg mødes også med mine medstuderende her i området. Det kommer helt naturligt - lige som med en veninde, du taler med i telefonen, og spontant aftaler at mødes med," siger Anja Albrektsen.

Rent praktisk foregår internetundervisningen ved, at pensum lægges ud som opgaver. Herefter mødes de studerende enten på hjemmesiden - det såkaldte blackboard eller chatroom - eller der stilles spørgsmål direkte til læreren. Da der ofte er behov for at få svar på det samme, følges der med i de andre studerendes spørgsmål og lærernes svar. Praktikperioderne er de samme både for den ordinære og merituddannelsen på nettet.

"En af de store fordele er, at jeg kan søge information på nettet samtidig med, at jeg skriver min opgave," pointerer Anja Albrektsen.

Begge fremhæver kollegerne på deres arbejdspladser som gode og nødvendige sparringspartnere. Lærerne får ros for personlig og målrettet vejledning.

Endelig ser de to studerende en styrke i den skriftlige adgang til nettet.

"Jeg skulle da nok mene, at jeg bliver bedre til at formulere mig skriftligt efterhånden," lyder det forsigtigt fra Claus Lindstrøm Larsen, mens Anja Albrektsen afviser at være del af et "snakkemedium".

"Vi bliver stærke til at formulere os skriftligt. Med de øgede krav til handleplaner i institutionerne ser jeg her en klar force."

Hun mener, at hendes uddannelse er fuldt ud så god som den velkendte merituddannelse og afviser kritikken fra uddannede kolleger med, at de ikke er fortrolige med internettet.

"Og så er der en anden stor fordel. Der er mange mænd på den her uddannelse," hedder det i Anja Albrektsens private klasselokale i Slangerup.



En balance mellem det sociale og fordybelsen

Motivation og kvalitet.

Det er to centrale ord, som lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Hans Henrik Knoop, fremhæver som elementære for vellykket fjernundervisning.

"I kvintessensen handler det om at balancere sociale behov og fordybelse. Her er den studerendes motivation parret med læreanstaltens evne til at levere e-læring på et højt niveau afgørende," siger Hans Henrik Knoop, der har fire generelle pointer om fjernundervisning:

- Det er en tidsbesparende måde at lære på - den sparede tid kan bruges til at kommunikere med andre.

- E-mailen som en hurtig og præcis måde at kommunikere på understøtter den studerende, der har en ambition om en stringent og teoretisk tilgang til faget.

- Faren er manglende motivation foran skærmen. Man sidder i et miljø, der ikke er krops- og hjernevenligt.

- Den studerende risikerer at ende i social isolation.

Hans Henrik Knoop henviser til, at der kommer stadig mere elektronisk hjemmearbejde ikke kun i arbejdslivet, men også i uddannelserne.

"Jo mere, vi slipper fri på den front, jo vigtigere er det at holde fast i fagligheden. Udfordringen består derfor i at bygge bro over tid og rum, siger han og understreger seminariets ansvar for en kvalificeret e-læring."

"For nogle studerende vil uddannelsen være for fattig og kunstig. Andre vil blomstre op. Det er dem med hovedet fuld af gode ideer, som har svært ved at snakke løs. De får et plenum via nettet," siger Hans Henrik Knoop.

Han understreger at engagementet er det bærende hos alle tre parter: den studerende, læreren og institutionen.

"Hjemmesiden som kontaktflade skal være gennemtænkt på alle leder og kanter," siger han og tilføjer, at e-læring er en glimrende adgang til de store mængder viden på nettet, og at formen skærper sansen for at formulere sig præcist.

"Men den kan kun dårligt kompensere for det følelsesmæssigt ladede møde, som det foregår ansigt til ansigt," siger forskeren.