Det store postrøveri

Ronald Biggs hed hjernen bag en af historiens mest spektakulære forbrydelser, Det Store Postrøveri i England i 1963. Flemming Hansen hedder den konservative trafikminister i Anders Fogh Rasmussens regering. Også han har udtænkt en plan, som vil lænse postkassen. Men ikke nok med det. Planen vil i gennemført stand tillige udgøre et seriøst anslag mod fagbladenes og andre periodikas økonomi og overlevelse.

Flemming Hansen ønsker - ivrigt bakket op af de faste støtter i Dansk Folkeparti - postloven ændret, så det i værste fald bliver omkring 200 procent dyrere at få blandt andet fagblade omdelt med posten. Det konkrete forslag går ud på at fastholde portostøtten til dagbladene, men fjerne den for alle andre udgivelser. Sidste år beløb portostøtten til fagblade og magasiner sig til 188 millioner kroner.

Christian Kierkegaard, der er direktør for brancheorganisationen Dansk Fagpresse, forudser udbredt bladdød, hvis "postrøver" Hansen får held med sit forehavende.



Ekstraregningen.Mærkbare konsekvenser får omlægningen også for nærværende fagblad.

Børn&Unge nr. 34, hvori denne artikel står at læse, vejer 116 gram og koster med den nuværende portoordning 1 krone og 89 øre per eksemplar at få distribueret. Efter omlægningen, som rent teknisk indebærer, at vi ikke mere er et "postbefordret blad", men en "adresseret tryksag", stiger portoen per eksemplar til 5 kroner og 25 øre.

Da Børn&Unge kommer 50 gange om året i et samlet oplag på 3,8 millioner, vil udgifterne til distribution i runde tal stige fra 6 til 18 millioner kroner om året.

Forestiller man sig ekstraregningen på de 12 millioner tørret af på BUPL's medlemmer, hvad ingen vist gør, stiger medlemskontingentet med 18 kroner om måneden.



Fordummelse. Advarslerne mod trafikministerens porto-planer er mange. Det samme er spekulationerne om de bagvedliggende motiver.

Et af de vedholdende gæt går på, at det passer den borgerlige regering ganske udmærket, at fagbevægelsen, som er den klart største udgiver på dette afsnit af bladmarkedet, bliver ramt allerhårdest.

Blandt de 20 største uge- og månedsblade samt tidsskrifter står fagbevægelsen bag de 14.

Andre mener, at det først og fremmest drejer sig om at gøre Post Danmark markedslækker med henblik på privatisering.

Endelig er der dem, der aner fordummelsespolitiske motiver.

"Egentlig er det ikke overraskende, at regeringen kommer med dette udspil i betragtning af dens foragt for faktuel viden. Som vi blandet andet så det med regeringens kalkunjagt på eksperter og andre, som ved hvad de snakker om, er det en grundlæggende holdning hos Fogh-regeringen at ville forfølge alt, hvad der blot på mindste vis kan bide den i haserne," har Søren Søndergaard fra Enhedslisten ladet forstå.

Regeringen fremsætter tirsdag den 26. august sit finanslovsforslag. Heraf vil det fremgå, om de mange protester mod det planlagte postrøveri har gjort indtryk, eller om Søren Søndergaard har ret i, at regeringen går ind for almindelig fordummelse.



Først i fødekæden

Fagblade og tidsskrifter er et gode for demokratiet. De modvirker med deres mangfoldighed - både med hensyn til indhold og ejerkreds - den ellers fremherskende tendens til mediekoncentration. Fagblade er for mange det eneste trykte medie, de læser, og bladene er derfor vitale for folkeoplysningen. Fagblade er specialiserede og dybdeborende, og er derfor med til at generere ny viden.

Fagblade og tidsskrifter er også noget andet. De er første led i den fødekæde, hvorfra den "gode historier" kommer. Det er herfra journalister i dagspressen, radio og TV tit og ofte henter inspiration til deres arbejde. Hvis de da ikke bare skriver fagpressens historier af.

Et friskt eksempel: Børn&Unge bringer 7. august en historie om, at de ansatte ved kristne friskoler risikerer fyring, hvis de bliver skilt. Seks dage senere lyder en overskrift i dagbladet Politiken "Skilsmisse kan være fyringsgrund". Akkurat samme historie, men Politiken undlader - i strid med god presseskik - at fortælle, hvor nyheden kommer fra.

Det samme undlod også Kristeligt Dagblad, da det fredag den 15. august tog fat i historien.

Og nej, det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det er snarere reglen end undtagelsen, at først dagspressen og siden radio og TV glemmer at kreditere ophavsmediet.