Det skal børn have lært; Magisk barndom

Deltaget i en pudekamp, tilgivet en voksen en uretfærdig straf, oplevet at ville vinde og at man kan tabe, bygget et sandslot eller en snemand, oplevet egen tilstedeværelse som et positivt bidrag, erfaret at vand bærer kroppen oppe, oplevet at eget forslag til forbedring er omsat til virkelighed, fortalt om en drøm, mæglet i et skænderi, skrællet en frugt, kunnet slå et søm i, vide at ikke alle ønsker kan gå i opfyldelse, kunne gå efter et mål, have forhandlet om regler. Det skal børn kunne, inden de skal i skole. Listen er endnu længere, faktisk hele 150 forslag er samlet i bogen "Kanon for syvårige - om at lære børn at orientere sig i verden" af Donata Elschenbroich. Den tyske dr. phil. og forfatter har spurgt en masse mennesker om, hvad børn skal have oplevet, opdaget, hørt, set og lært efter deres første seks-syv år. Og fået meget forskellige svar, der tilsammen er blevet til listen med de 150 bud.

Nu har Børn&Unge prøvet at lave den samme øvelse: Sendt spørgsmålet fra Donata Elschenbroichs bog til forskellige mennesker, der forventes at mene noget om børn, og hvad de skal have erfaret om sig selv og verden som seks-syvårige. Læs de meget forskellige bud, bliv klogere, og føj dine egne forslag til. For som Per Schultz Jørgensen skrev i sin anmeldelse af bogen om kanon for syvårige, da den udkom i

foråret, er det en bog, der på mange måder er kommet til rette tid: "Vi trænger til at blive bevidste om, at en god udvikling ikke befordres af mere undervisning, men derimod af en tilegnelse af ægte og troværdig viden om verden".



Viden er mere end informationer. I "Kanon for syvårige" beskæftiger Donata Elschenbroich sig med, hvad basale kundskaber i et postmoderne samfund er. Hvad har børn brug for at vide om sig selv og omverdenen i et komplekst og informationstungt samfund? Debatten i Danmark om, hvad børn skal kunne, inden de skal i skole, er lige nu præget af undersøgelser om, hvad danske skolebørn ikke kan sammenlignet med børn i andre lande. Tanken om at begynde noget før med undervisning ligger snublende nær og er derfor også trådt i forgrunden i debatten og i de politiske forslag til læreplaner for både vuggestuer, børnehaver og børnehaveklasser. Tanken ser ud til at være: Giv børn noget mere af det, de ikke kan.

I stedet kunne man som Donata Elschenbroich spørge: Hvad er verdensviden? Hun svarer: Det er mere end fakta, mere end informationer. Viden er også barnets erindringsspor, rutiner, tvivl, åbne spørgsmål, intelligente gætterier. Og også at kunne træffe beslutninger. Viden er ikke ensbetydende med at tale meget om noget, men at kunne gøre noget, og hun citerer den gamle kinesiske filosof Kongfutse: "Forklar mig, og jeg glemmer. Vis mig, og jeg husker. Lad mig gøre, og jeg forstår."





Det magiske og det sansemæssige

Erik Sigsgaard, børneforsker:

Jeg vil svare på spørgsmålene ved at fortælle om noget, der skete for ikke så længe siden i et par institutioner. Et sted sagde forældrene, at de skulle smide deres brugte juletræer ind over hegnet, og så regnede det med brugte juletræer med fod og det hele og blev til en juletræsskov i en storbybørnehave. En dag, hvor de store børn sidder omkring bålet og spiser dinosaur-ben, som de har købt hos slagteren, rejser to små piger sig med en dukke imellem sig og går en tur i juletræsskoven. Der kan vi se, hvad børn skal have oplevet. Det er alt det magiske og det fantastiske og sansemæssige, som aldrig rigtig vil kunne rummes i nogen læreplan. For den vil nemt komme til at rumme dit og dat om, hvad børn skal kunne. Hvis nu nationale læreplaner holder deres indtog, hvad så med juletræsskoven? Og hvad så med dinosaurbenene?

Et andet sted sad børnene i et mørkt skur og så på lyset fra nogle græskarmænd, de havde lavet. Flere af børnene ville gerne sidde der helt alene, og når kammeraterne kaldte på dem, fordi de skulle lege, så kunne de næsten ikke finde ud af at komme ud, for oplevelsen var så stærk for dem.

Børn har brug for voksne, der ikke har glemt det magiske. Det, de her børn oplevede, er ikke noget, der er planlagt for et år siden, da man sad og skrev en eller anden plan. Det koster heller ikke mange penge, men det kræver voksne, der har forstand på børn og menneskeliv og meningen med livet.

Der er en modsætning i, at vi har særdeles rationelle offentlige institutioner, og på den anden side har vi menneskers og ikke mindst børns fantasi og nysgerrighed. Og hvordan får vi det forenet? Hvordan får vi plads i de offentlige institutioner til fortryllelsen, til poesien og til gyset i maven? Ofte tænker vi, at der er mange ting, der ikke kan lade sig gøre, fordi der er så mange rette vinkler. Men det handler om at se det skæve i alle de rette vinkler. Vi skal passe på hver gang, der kommer nogle med en sæk nye firkanter, som også læreplaner er, for det er synd for det fantastiske, det magiske og poesien.



Børn skal ses, lege og være

John Engelbrecht, filosof:

Læreplaner i vuggestuer og børnehaver er et skråplan. For i de første syv år skal børn lege. "Man skal lege, før man skal lære, fordi man kun kan lære i samme grad, som man evner at lege". Legen er læringens forudsætning, og når vi indfører læreplaner, putter vi voksenverdenen ned over børnene, og barndommen vil forsvinde. Vi stjæler barndommen, fordi vi tænker i effektivitet og ikke i værdier og holdninger. Vi skal give barndommen tilbage til børnene. Alt andet er venstre hjernehalvdels industritænkning, som forringer børns kreativitet.

Børn er født vise, men har ingen livserfaring: "Børn er et folk, men de bor i et helt andet land", og derfor skal vi "se" barnet. Vi ser dem med voksenøjne og glemmer at se dem som kongebørn. Børn er skabt i et højere billede og er langt rigere end voksne. Børn udstråler en åbenhed, en imødekommenhed og positivitet, og de er fødte kunstnere. Så derfor skal børn kunne spejle sig i eventyr, sange og fantasiens verden, hvorfra man kan vende beriget tilbage.

Jeg synes, at børn skal have lov til at være, unge skal have lov til at lære, voksne skal hjemmet bære, og de gamle skal man ære. Børn er højrehjernehalvdels-orienterede, og voksne er venstrehjernehalvdels-orienterede. Det betyder, at vi opdrager børn alt for tidligt til en form for en moderne intellektualisering, hvor børn mister de ting, der er kilder til kreativitet.

Børn skal lære væredygtighed og ikke læredygtighed. I misforstået iver efter, at børn hurtigt skal ind i voksenverdenen, sørger vi for, at de bliver skoleparate. Neil Postman siger: Børn kommer ind i skolen som store spørgsmålstegn, men forlader den som punktummer. Jeg siger: Børn fødes med store tanker i små hoveder, men forlader skolen med små tanker i store hoveder.



Børn skal være selvhjulpne

Søren Riemer, leder, og Frank Sørensen, pædagog, i skolefritidsordningen Soffen i Skanderborg:

Vi mener, at det er vigtigt, at børn, der skal i skole og i fritidsordning, er rimeligt selvhjulpne, alene af den grund, at der ikke er så mange voksne til at servicere dem, som de er vant til fra børnehaven. Derfor skal de også være gode til selv at kunne søge pædagogerne, hvis de har brug for hjælp. De børn, der ikke kan det, får det sværere både i skolen og fritidsordningen. Vi er klar over, at det kan være en stor mundfuld at skifte fra børnehave til SFO og skole, og derfor har vi "differentieret selvforvaltning". Det betyder, at der ikke stilles så store krav til, at de kan klare sig selv i begyndelsen, mens kravene og størrelsen af frihedsgraden vokser med alderen og modenheden.

Når man læser minimumskravene til børnene i de kommende læreplaner og i "Fælles mål for børnehaveklassen", er det inkonsekvent, at 0-6-årige børn skal have lært så meget, men når de bliver syv år, så skal de bare undervises. Kravene til børnene burde være progressive, som alderen og erfaringen kommer. Det børnehaverne skal fokusere på i den liste, vi har lavet, arbejder vi videre på i SFO'en.



Sociale færdigheder er vigtigst

Jonna Haubro, HR-konsulent og forælder til to børn på ni og 14 år, bor i Stilling i Jylland:

I stedet for at lave læreplaner synes jeg, at det vigtigste, børn skal have med sig, er sociale kompetencer. Når børn rammer skolen, har jeg ofte hørt fra børnehaveklassen, at de sociale kompetencer mangler. For mig at se skal de ikke lære, om et træ hedder det ene eller det andet, som socialministeren har været inde på. Men der skal meget hellere satses på at give børn sociale færdigheder, for det er dem, de får brug for i skolen, så de kan klare sig i sammenhænge, hvor der ikke er så meget servicering, som de er vant til fra børnehaven og hjemmet. De sociale kompetencer skal leges ind, der skal øves i samværsformer og i det sociale samspil i grupper. Mange børnehavepædagoger mener, at børnene skal have et fristed i børnehaven og gøre, hvad de har lyst til, og det er også fint nok, men børn skal også lære at tie stille, når andre taler, vide, at man ikke altid kan gøre lige det, man har lyst til, fordi det sker på bekostning af andre. Og så skal de lære, at nogle gange må man vente på sin tur, og at det kan være nødvendigt at skulle sidde på stolen, indtil alle er klar til at gå videre. Børn skal nok få lov til at komme til orde både i børnehaven og i hjemmet, for det er jo det, vi opdrager børn til i dag: De bliver både set og hørt.

Det er selvfølgelig ikke kun børnene, der skal tilpasse sig skolen, og hele deres barndom skal ikke bare gå med at blive skoleparate. For mig har det været vigtigt at vise børnene omverdenen, at de ser noget andet end hjemmet, skolen og institutionen og får forskellige kulturelle indtryk. Børn skal også have en oplevelse af at gøre noget færdigt, som de er begyndt på. Desuden skal de have mødt kompetente voksne, som har noget at byde ind med. Og voksne, som handler sammen med børnene, og som kan det lidt mere vilde, hvor børn får brugt sig selv rent fysisk.



Begå sig i strukturer og skabe eget rum

Henning Pedersen, medlem af BUPL's forretningsudvalg:

Børn skal have erfaret, at livet er mangfoldigt, sjovt, spændende og fyldt med muligheder, så verden åbner sig for én. Men også at det kan være svært, at man kan blive bange og ked af det, så verden lukker sig for én. Og opleve det magiske øjeblik hvor børn og voksne sammen kan åbne verden igen. Det øjeblik kan ingen læreplaner åbne op for. Det kan kun nærværende og anerkendende voksne (sammen med omsorgsfulde børn).

I det moderne samfund, hvor hverdagslivet på mange måder er kaotisk, opdelt i tid og forskellige strukturer, er det vigtigt at vide, hvordan man begår sig i strukturerne, men også hvordan man skaber sit eget rum og sine egne fællesskaber. I daginstitutionen møder børn andre børn og voksne. Gennem det sociale samvær og relationerne til engagerede voksne lærer børn blandt andet at opøve konkrete dagligdags færdigheder, at udvikle fantasien og legeevnen, at tænke, handle og udtrykke sig kreativt, at lege, kommunikere og skabe med computer, at bruge hele kroppen og alle sanser, at opleve og udforske naturen.

Børn skal have oplevet, at barndomslivet folder sig ud sammen med andre børn i "Mågodtland":

"I Mågodtland må man gerne/Gå og gøre hvad man vil/Danse hopsa og moderne/Grise sko og strømper til/Slå på tromme, slås med pløre/Hyle, brumme, klatre, køre/Selv en grå og trist kalotmand/ Har det herligt i Mågodtland" (fra Halfdan Rasmussens Børnerim).



Kærlighed og tryghed er vigtigst

Bubber:

Når man tager i betragtning, at børn får den vigtigste prægning i de første tre måneder, er jeg ikke så bange for, at børn ikke når at lære det, de skal i de første syv år. Men hvis et barn ikke får kærlighed, omsorg og tryghed i de første tre måneder, så sidder det i barnet resten af livet. Så det vigtigst er, at børn får masser af kærlighed og tryghed, og så kan matematikken og alt muligt andet komme i syvende række.

Det er ikke lige meget, hvad børn udsættes for efter de tre måneder, men det er jo typisk for vores materielle samfund, at det hele skal gøres op i regler og paragraffer. Det er så let at skrive i en plan, at fra side 10 til 20 skal læres inden weekenden. Men det, der er meget, meget vigtigere, er, at forældre tager forældrerollen på sig. Jeg har lige været rundt med julegaver på nogle børnehjem, og der snakkede jeg med pædagogerne, som har de her børn, fra de er 14 dage gamle. Og de børn har det allerede svært, fordi forældrene ikke har klaret deres opgave som forældre. Så tænker jeg, at alt det med, hvad børn skal lære af dit og dat, er en gang forkælet pjat. Hvis børn får det, de skal have som ganske spæde, så kommer det alt sammen, når de er parate til det og finder ud af, at de kan bruge tingene til noget. For mig skete det først i syvende-ottende klasse, før var jeg slet ikke parat til det.

Jeg synes ikke, man behøver at lave orden i og plan for det, børn skal have lært, inden de kommer i skole. For det er tyve gange vigtigere end hvad som helst, vi kan finde på at proppe ind i hovederne af dem, at de føler sig elsket og er trygge. Børn, der har det med sig, er klædt på til at lære når som helst. Hvis vi endelig skal snakke om, hvad vi skal bruge penge på, så giv dem hellere til at gøre livet godt for de børn, som ikke får det vigtigste fra forældrene. Fjern børnene tidligt og sørg for, at der er nok mennesker omkring dem til at give dem det, forældrene ikke har kunnet give dem. Alt det andet er luksusproblemer. Og så skal vi selvfølgelig også sørge for, at der er gode rammer i de daginstitutioner, hvor vi har indrettet det sådan, at børn skal være i mange timer hver dag, bare fordi det passer samfundet bedst.

Jeg gik selv i en Montesorri-børnehave sammen med et andet barn, der sad derhjemme og terpede for at kunne den stribe af flag, vi havde i vindueskarmen. Jeg kan endnu ikke finde ud af, om det er Frankrig eller Holland, der har striberne lodret eller vandret. Jeg har ikke det, min datter kalder piratviden, og jeg er også ligeglad. Hvis man har lyst til at lære de ting, så fint med mig, men det er ikke det vigtigste.



Alsidighed giver rummelige mennesker

Henriette Kjær, Socialminister :

Det er jo et kæmpestort spørgsmål, men det jeg lægger op til med læreplanerne, er, at børn skal have haft mulighed for at tilegne sig nogle sociale og personlige kompetencer. De skal vide noget om, hvad andre føler, hvordan vi reagerer, hvad vil det sige at være ked af det, hvad vil det sige at være glad, alle de følelsesmæssige ting. De skal også kunne mestre sproget, så de kan udtrykke sig. For man kan jo komme langt, hvis man præcist kan definere, hvad man vil, og man kan også sige fra, når der er noget, man ikke vil. Børn skal også have kendskab til naturen, kende til årstiderne og lidt om, hvorfor de skifter, selvfølgelig ikke på et videnskabeligt plan, men på en måde, der er til at forstå for små børn. De skal lære forskellige kulturelle udtryksformer at kende, have snuset til teater, opera og malerkunst, de skal vide, at der er andet end lige det, de hører på radioens P3 derhjemme. Vi skal åbne verden for dem og introducere dem for forskellige ting, så kan de selv gå videre på opdagelse, når de bliver store nok til det. Og selvfølgelig skal de have en masse bevægelse og motorik, for vi lever i en meget stillesidende verden, og det opdager de jo også, når de kommer i skole. Det vil være godt, hvis børn har lært at bevæge sig og have oplevet den frihed, det giver at danse til musik. Børn skal præsenteres for en alsidig verden, så de bliver rummelige mennesker.





De 78 bud

78 forslag til, hvad børn skal have oplevet, opdaget, set, hørt og lært i løbet af de første syv leveår:



Erik Sigsgaard:

- Oplevet magien ved at gå i en juletræsskov

- Have gnavet i et "dinosaurben"

- Siddet i mørket og set lyset fra en græskarmand

- Oplevet gyset i maven ved at være højt oppe

- Få sat gang i fantasien af voksne, der ikke har glemt magien og det sansemæssige

- At være nysgerrig og få lov til det



Søren Riemer og Frank Sørensen:

- Kunne forstå regler og nødvendigheden af dem

- Kende almindelige samværsformer

- Have en følelse af, at han/hun er betydningsfuld

- Have gode sproglige og motoriske færdigheder

- Have prøvet at være i kontakt med forskellige materialer, også ler, sand, -udder

- Vide noget om årsagssammenhænge: Hvad sker der, hvis jeg gør sådan eller sådan

- Have prøvet forskellige udtryksformer: Musik, billeder og bevægelse

- Have oplevet naturen

- Have udviklet nysgerrighed og lyst til at lære

- Vide, hvad der forventes af dem i forskellige situationer - have situationsfornemmelse

- Kende rollelege og deres regler

- Have lært at sætte ord på følelser

- Kunne tage ansvar både for sig selv og andre i sociale relationer

- Haft mulighed for at knytte venskaber

- Kunne finde løsninger i konfliktsituationer



John Engelbrecht:

- Omsorg og kærlighed

- Livretter hver dag

- Hørt eventyrfortælling, rim og remser og alt det poetiske

- Mulighed for at arbejde med deres egen livshistorie

- Mødt voksne, der respekterer dem

- Mødt voksne, der ikke har glemt deres eget indre barn

- Leget fantasiens frie leg

- Oplevet at blive set, som den personlighed barnet er

- Oplevet en rolig hverdag

- Mødt ordentlige modeller at spejle sig i

- Haft flere jubel- og begejstringsdage

- Have oplevet frem for at skulle producere

- Have fantasien med sig som ballast

- Haft mulighed for at komme ud på dybt vand

- Oplevet naturens elementer

- Mødt konkurrence og ret til handling

- Haft lov til det vilde

- Haft lov til at lave huler, gerne en til hvert barn

- Haft ret til ikke at blive "sat i gang"

- Mødt voksne, der er naturlige autoriteter og tryghedsbastioner

- Ret til stilhed, mindre støj

- Ret til kreativ langsomhed



Jonna Haubro:

- Lært sociale kompetencer - lytte til hinanden, tage hensyn til andre, at man ikke altid kan gøre det, man lige har lyst til

- Have oplevet omverdenen

- Set forskellige og mangfoldige kulturelle udtryk

- Have oplevet at gøre det færdigt, man er begyndt på

- Have mødt kompetente voksne, der handler sammen med børnene

- Have brugt sig selv fysisk



Henning Pedersen:

- Kunne give udtryk for egne følelser, behov og interesser og lytte på andres

- Kunne deltage i betydningsfulde fællesskaber

- Kunne samordne interesser og samarbejde

- Kunne værdsætte forskelligheder

- Kunne respektere andres standpunkter og ideer

- Kunne håndtere uenigheder og konflikter

- Kunne være sammen med børn og voksne fra forskellige sociale og etniske sammenhænge

- Kunne skabe fælles kultur sammen med andre børn og voksne gennem leg og pædagogiske aktiviteter

- Lære kulturelle normer og værdier at kende

- Være sammen med nærværende og anerkendende voksne

- Være sammen med voksne som har blik for det enkelte barns ressourcer og stærke sider

- Være sammen med voksne som er i dialog og lydhøre over for børns behov og interesser



Bubber:

- Have fået en masse kærlighed af deres forældre

- Oplevet trygge rammer

- Fået lov til at lære, når de er parate

- Oplevet gode rammer i daginstitutionerne



Socialministeren:

- Have fået mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer

- Og andre personlige kompetencer

- Vide noget om følelser - også andres

- Vide, hvad det vil sige at være ked af det og glad

- Kunne mestre sproget

- Lære at sige til og fra

- Have kendskab til naturen

- Vide noget om, hvorfor årstiderne skrifter

- Have oplevet teater, opera og malerkunst

- Have fået lyst til selv at opsøge oplevelser

- Fået lyst til at bevæge sig

- Oplevet friheden i at danse til musik

- Blevet præsenteret for en alsidig verden