Det skæve menukort

Danmarkskortet er skævt, når det handler om kommunalt betalte madordninger i daginstitutioner. I Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amt er chancen for et kommunalt betalt måltid i daginstitution meget stor. Uden for de tre amter falder tilbuddet på menukortet dramatisk. Kun hver tiende kommune i Sønderjyllands og Viborg amter serverer mad for børnene.

Det viser undersøgelsen: "Kommunernes kostordninger og kostpolitik i daginstitutioner" fra konsulentfirmaet "UdviklingsForum". Formålet var blandt andet at kortlægge omfanget af kostordninger, sammenhængen mellem fattige kommuner og madtilbud samt relationen mellem børnehavetakster og madordninger.

"Jo længere fra hovedstaden, des færre kostordninger. Sådan er reglen næsten. Det tyder på, at man på landet ikke bekymrer sig særligt meget om de gode råd fra magtens centrum, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen," siger konsulent Søren Gundelach fra UdviklingsForum.

192 kommuner deltager i undersøgelsen, som er støttet af BUPL, Fødevaredirektoratet og SL's forsknings- og udviklingsfond.



Mange vuggestuer uden mad. Ifølge undersøgelsen kan børnene sætte sig til bords i knap 43 procent af kommunerne. Hver femte kommune tilbyder typisk frokost og morgen- og eftermiddagsmad til børnehavebørn.

Til gengæld får langt de fleste børn i vuggestuerne alle dagens måltider i løbet af ugen. Men der er en række markante undtagelser.

Landets største byer, København, Odense - og fra i år Århus - serverer ikke mad, hverken i børnehaver eller vuggestuer. Det samme gælder den rige Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København.

"Det er overraskende og bekymrende, at omkring hver femte af landets vuggestuer ikke har kostordninger. Flere undersøgelser peger jo på, hvor vigtigt det er at indøve gode kostvaner tidligt både af hensyn til børnenes sundhed og det sociale samvær, der er omkring mad," siger Søren Gundelach.



Takst og kost hænger sammen. Økonomien er den anden afgørende faktor for, om børn får mad i deres daginstitution.

Jo mere forældrene betaler for deres daginstitution, des større er chancen for mad i institutionen. Udsigten til et kommunalt betalt måltid er ligeledes stor, hvis forældrene bor i en kommune, der har en blanding af socialt dårligt stillede borgere og samtidig en stor gruppe velstillede.

"Det er positivt, at kommuner med socialt dårligt stillede borgere også har en madordning. Men ofte kræver det, at kommunen samtidig har et godt skattegrundlag fra mere velstillede borgere," siger Søren Gundelach.

Albertslund er et typisk eksempel på en sådan kommune. Albertslund har en af landet mest veludbyggede madordninger og samtidig en blanding af rige og fattige borgere med mange børn og børnefamilier på overførselsindkomst.

"Det er derfor logisk, at den forholdsvis rige Albertslund Kommune har et madtilbud til sine mindre velstillede borgere," siger Søren Gundelach.

Det er til gengæld ulogisk, at det samme ikke er tilfældet i København, Århus og Odense, mener han.

"Alle tre kommuner er forholdsvis rige og har en stor gruppe dårligt stillede borgere. Kommunerne har altså råd til at give børnene mad. Familierne har brug for maden, og alligevel sker det ikke. Det må undre," siger Søren Gundelach.



Nakskov bryder reglen. Undersøgelsen rummer dog også eksempler på fattige kommuner med mange socialt dårligt stillede borger, som alligevel har en kostordning. Det gælder eksempelvis Nakskov.

"I Nakskov og lignende kommuner spiller den politiske vilje og det lokale engagement fra sundhedsplejersker, skolelæger eller skoletandlæger formentlig en stor rolle," siger Søren Gundelach.

Hvilken betydning det lokale engagement har for kostordninger, er dog ikke en del af undersøgelsen, understreger han.

"Men den lokale faktor er uden tvivl vigtig. Måske vigtigere end en officiel kostpolitik," siger Søren Gundelach.

Undersøgelsen viser nemlig, at der er en svag sammenhæng mellem kostpolitik og kostordning. Kommuner, der har en kostordning, har ikke nødvendigvis en kostpolitik - og omvendt.



Flere ord, færre penge. Borgmestrenes partifarve illustrerer, hvor svag sammenhængen er mellem kostpolitik og kostordning.

Venstre-kommuner har færrest kostordninger, men flest kostpolitikker. Konservative kommuner har flest kostordninger, men færrest kostpolitikker. I de socialdemokratiske kommuner er det fifty-fifty.

"Tendensen er, at flere og flere kommuner formulerer en kostpolitik, mens antallet af kommunalt betalte madordninger falder," siger Søren Gundelach.

Politikerne signalerer altså en stigende interesse for maden gennem kostpolitikken, men ofte følger der ikke penge med. Den side af sagen må daginstitutionen selv løse.

"Kosten bliver decentraliseret, og politikerne styrer gennem holdninger. Det er de nye tendenser i tiden, som slår igennem på kosten i daginstitutionerne," siger Søren Gundelach.