Det selvhøjtidelige BUPL

Jens Asger Hansen så i sin tid som formand for Socialpædagogernes Landsforbund (SL) - 1981-94 - to forsøg på at få en fusion i stand med BUPL gå på gulvet. Han selv gik varmt ind for dem, men baglandet ville ikke være med. Teorierne om, hvorfor det ikke ville det, er mange. Blandt andet er det blevet sagt, at der stod 100 skriveborde i vejen. Underforstået: Politikere og ansatte i SL frygtede at miste position og job ved en fusion med det også dengang noget større BUPL, og derfor modarbejdede de den.

Til rækken af fejlslagne fusionsforsøg føjedes sidste år endnu et. Denne gang var det en sammenlægning af BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), som ikke kunne blive til noget. Pædagogerne fandt, at de uuddannede pædagogmedhjælpere var upassende selskab, og det fik de gjort begribeligt på en måde, så interessen blandt de menige medhjælpere kølnedes mærkbart.

Dem, pædagogerne gerne vil være sammen med, vil ikke være sammen med BUPL, og dem, der vil, vil pædagogerne ikke vide af. Det er den korte version af historien om de efterhånden mange fusioner, BUPL er mislykkedes med.



Selvforelskelsen. En bejler, der gentagne gange går forgæves, må på et tidspunkt spørge sig selv, hvad han gør galt. Det har BUPL da også gjort efter fusionstrippet med PMF. Men det svar, som Jens Asger Hansen nu kommer med, ses dog ikke at være indgået i evalueringen.

Den tidligere SL-formand, og i øvrigt den længst siddende formand i familien af pædagogiske fagorganisationer, finder forklaringen i "BUPL's selvhøjtidelighed", som er så påtrængende, at man ikke kan lade være med at fryde sig, når det ikke går, som BUPL gerne vil have det til at gå.

Hvad lægger du i begrebet "selvhøjtidelighed"?

»Højtid for én selv, selvforelskelse, ja, man kan også kalde det kollektiv narcissisme.«

Og hvordan så med selvhøjtideligheden i BUPL, hvordan ytrer den sig?

»Kender du de syv slørs dans? Et af de første slør, der falder, er - metaforisk set - det selvhøjtidelige. Man kan ikke starte en æggende dans uden at kaste dette slør. Det havde BUPL ikke gjort, da Pædagogisk Kartel først i 80'erne stod for at skulle omdannes til et fælles forbund. Det viste sig tydeligst i behandlingen af medhjælperne. Hvis sløret var faldet, ville ingen have været så tåbelig at sige nej til et enhedsforbund og arbejdspladsorganisering på daginstitutionsområdet,« siger Jens Asger Hansen.

Med til at vanskeliggøre samlingsbestræbelserne dengang var forholdet til Danmarks Kommunistiske Parti og dettes faglige sekretariat. Nogen var inde i varmen, men det gjaldt i udpræget grad ikke BUPL-kammeraterne.

»Set i bagklogskabens lys mener jeg, at BUPL gjorde en hæderværdig indsats. Sådan så jeg bare ikke på det dengang, for jeg var en af dem, der lige var kommet ind i varmen,« indrømmer Jens Asger Hansen.



Umuligt projekt. Som interesseret iagttager af livet i de pædagogiske organisationer vurderer Jens Asger Hansen, at BUPL-ledelsen faktisk lod sløret falde, da man for et par år siden lagde an til fusionen med PMF.

»De foregående 25 års tilsløring havde bare skabt en medlemsbevidsthed, som umuliggjorde projektet. Da endelig sløret blev kastet, var det så tungt, at det ikke kunne ske med ynde og lyst. Det var fandeme noget af et nederlag, BUPL's ledelse fik ved den lejlighed, et nederlag, som det må være svært at håndtere, hvis man altså tager andet end taburetterne alvorligt,« mener Jens Asger Hansen, som ikke betragter selvhøjtideligheden som en BUPL-specialitet.

»Selvhøjtideligheden var og er ikke mindst blevet lige så stor i SL. Vi kunne bare lege David, hvor BUPL var Goliat. Det legitimerede modstanden hos de vores, der var og er modstandere af samling af det pædagogiske arbejdsområde. Modstanden hos os var drevet af nogle betragtninger om, at vi passede meget bedre til socialrådgiverne, ligesom den også blev næret af nogle arrogante attituder hos ikke mindst Kurt Jensen (BUPL-formand 1990-94, red. bem.), som man skulle kende for at holde af. Og i dag bruger SL og formand Kirsten Nissen arbejdspladsargumentet som eneste undskyldning for ikke at ville forholde sig til faglig samling.«



Tossetobak. På et seminar i forbindelse med det første af de mislykkede fusionsforsøg mellem BUPL og SL var temaet "umisteligheder". En af de ting, SL'erne - ingen nævnt, ingen glemt - ikke ville tage afsked med, var retten til at ryge tossetobak i faglige forsamlinger.

Var det udtryk for en særlig selvuhøjtidelighed i SL-kulturen?

»Ved du, hvad det var? Det var umodent og fjollet, fest og farver i stedet for seriøst fagligt arbejde og tvangspræget frigjorthed i stedet ægte selvuhøjtidelighed. Der var i øvrigt en del BUPL'ere og ikke mindst en del klubfolk, som var med på den, så det var vel udtryk for, at der sad nogle gamle hippier på ledelsesposterne dengang,« konstaterer Jens Asger Hansen, som er tilbage i socialpædagogisk praksis - og er meget glad for det.



Hus forbi. Forbundsformand Bente Sorgenfrey har svært ved at få øje på det selvhøjtidelige i dagens BUPL.

»Jeg synes faktisk, at BUPL er en ret uhøjtidelig og udogmatisk størrelse, der brænder for en vigtig sag, nemlig det pædagogiske fag og medlemmernes forhold. At tage den højtidelig er ikke det samme som at tage sig selv højtidelig. Tidligere var der i BUPL måske en tendens til en pralekultur, men den er der ikke mere,« siger Bente Sorgenfrey, som just hvad det mislykkede fusionsforsøg med SL i 1994 angår har svært ved at se, at det skulle være BUPL's selvhøjtidelighed, der stiller sig i vejen.

»Det var SL'erne, som hele tiden slog på det særligt-særlige ved deres arbejde. Og de lagde ikke skjul på, at de mente, at det var mere værd, end det de "almindelige" pædagoger gik og lavede. Så kom ikke til mig med snakken om selvhøjtidelig.«

Jeg gør det alligevel. Hvis andre ikke tager én højtidelig, så kan man vel føle sig presset til selv at gøre det.

»Muligvis, men det er jo ikke det, der er situationen. For eksempel kommer jeg lige fra et møde med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og syv af hans mest fremtrædende embedsmænd,« fortæller Bente Sorgenfrey.



Blå Bog

Jens Asger Hansen

Formand for DSL (Dansk Socialpædagogisk Landsforbund) 1979-80

Første formand for

Socialpædagogernes Landsforbund (SL) 1981-94

Socialfaglig konsulent i Familieplejen Danmark 1995-2000

Forstander for Københavns Kommunes Børnehjem Jacob Michaelsens Minde fra september 2000.