Det pædagogiske Danmarkskort: Ros og konsekvens styrer

Adfærdspædagogik er ikke længere et fyord. 10 procent af kommunerne fortæller, at de bruger adfærdspædagogik på daginstitutionsområdet, viser Børn&Unges pædagogiske danmarkskort. På fritidsområdet bruger 14 procent af de kommuner, der har svaret, adfærdspædagogik.

Det er flere, end Jan Kampmann, professor og børne- og ungeforsker ved Roskilde Universitet, havde regnet med.

"På den ene side overrasker det mig lidt, at så mange har svaret, at de bruger adfærdspædagogik. På den anden side er den form for pædagogik ved at blive genetableret. Det er ikke sådan, at hele institutioner bekender sig til adfærdspædagogik, men det vinder frem i arbejdet med dem, som man kan kalde problembørn. Der er også institutioner, der på skrift fortæller, at de arbejder adfærdspædagogisk med børn med særlige udfordringer," siger Jan Kampmann.

Det ville de ikke have gjort for 15 år siden.

"Dengang var der så meget kritik af adfærdsmodifikation, at man ikke ville sige det højt. I praksis er der nu nok flere, der anvender adfærdspædagogiske metoder, end tallene viser, og der var også mange, som gjorde det for 15 år siden," siger Jan Kampmann.



Manual. Familiecentret i Herning er et af de steder, der arbejder med adfærdspædagogik. Familier, der har et barn med ADHD eller anden udadreagerende adfærd, kan på Familiecentret få et kursus i Parent Management Training - Oregon (PMT-O). Tilbuddet er målrettet børn fra 4 til 12 år, og målet er at ændre de negative samspilsmønstre, der er i familien.

"Det er en adfærdsregulerende behandling, og det synes jeg ikke er negativt," siger Lone Falck Christensen, der er PMT-O-konsulent i Familiecentret og uddannet pædagog.

"Al pædagogik er adfærdspædagogik. Alle metoder er adfærdsregulerende. Men hvor man i nogle metoder arbejder med straf-belønning, der arbejder vi udelukkende med ros, anerkendelse og opmuntring," siger hun.

PMT-O er opbygget efter en fast manual, blandt andet med rollespil, og det virker, fortæller Lone Falck Christensen.

"Forældrene til børn med ADHD har brug for konkrete handlemuligheder. De spørger os: 'Hvad pokker skal vi gøre? Vi er ved at rive håret af os selv. Vi kvæler dem snart og sælger dem for billigste bud ude i byen i morgen!' De har brug for konkret handling, og det får de hos os," siger Lone Falck Christensen.

"Vi arbejder med den positive kommunikation først. Forudsætningen for at sætte grænser på en god måde er, at man har en positiv tilgang til sit barn og kan være rosende og anerkendende," siger hun.



Lige lovlig pædagogisk. Derfor skal forældre som det første lære at give en ordentlig besked til barnet. For børn med ADHD-problemer består det i at lægge hånden på barnets skulder, bruge få ord og være tydelig i sin besked, fortæller Lone Falck Christensen.

Næste trin er at arbejde med ros og opmuntring som drivkraften til at lære børn nye færdigheder. Forældrene får et belønningsskema, som de kan bruge til for eksempel at lære barnet at stå op på en god måde. Der kigger man på, hvordan barnet klarer de forskellige elementer af en god morgen: stå op, når man kalder, børste tænder, vaske sig, tage tøj på, spise morgenmad, tage skoletasken og komme ud af døren i tide.

"For hvert trin kan barnet få point. På et tidspunkt på dagen gennemgår forældrene skemaet med barnet. Har barnet fået 70 procent eller derover, så får barnet en belønning. Det er ikke at få et videospil, det kan være at spille et spil en halv time med mor og far om aftenen eller få en ekstra godnathistorie," fortæller Lone Falck Christensen.

Hun afviser, at børnene kun lærer at gøre det rigtige, når der er udsigt til en belønning.

"Belønningen skaber ikke forandringen. Forandringen skabes, når forældrene sammen med barnet gennemgår skemaet," siger hun og understreger, at for hver ting, der går godt, skal barnet have at vide, at 'det var flot, du gjorde det.'

"Det lyder lige lovlig pædagogisk," griner hun så.

"Men det er med rosen og anerkendelsen, forandringen kommer."



Pausetid. Næste trin er at lære forældrene at sætte grænser. Når barnet ikke vil gøre, som det bliver bedt om, lærer forældrene en teknik, hvor de kan bevare roen. Midlet er pausetid, hvor barnet kan blive sendt hen på en stol i fem minutter. Vil barnet ikke samarbejde, så bliver der lagt et minut til pausetiden, dog maksimalt 10 minutter.

"Barnet har hele vejen igennem mulighed for at samarbejde og gøre det, som forældrene bad det om," siger Lone Falck Christensen, der endnu ikke har oplevet, at et barn skulle sidde i 10 minutter.

Pausetid kan ikke sammenlignes med skammekrogen, for tonefaldet er afdæmpet, anfører Lone Falck Christensen.

"At tælle op er et redskab til, at barnet skal lære at høre efter, hvad der bliver sagt. Men det er også et redskab, så forældrene bevarer roen, når barnet ikke vil samarbejde. Det eneste, forældrene skal koncentrere sig om, er denne procedure. Det går galt hjemme i familien, når far og mor kører op i det røde felt, for så reagerer barnet ikke på, at det ikke vil samle skoen op. Det reagerer på tonefaldet og kropssproget," siger hun.

Hvis barnet vælger ikke at gå til pausetid 10 minutter, vil det blive frataget et gode, så det for eksempel ikke må se fjernsyn om aftenen.

Lone Falck Christensen vil ikke kalde et en straf.

"Straf er, når mor og far kører op i det røde felt, råber og skriger og slår eller hiver i armen og smider barnet hen på stolen. Vi kalder det en mild konsekvens, og det skal barnet også lære. Det skal ikke være pladderhumanisme det hele. Barnet skal vide, at der er en konsekvens, hvis man ikke følger reglerne. For der er ikke kun regler hjemme, det er der også ude i samfundet," siger hun.



Hvad er KMT-O

Parent Management Training -Oregon er en evidensbaseret behandlingsmetode, udviklet ved Oregon Social Learning Center i USA af Gerald Patterson og Marion Forgath. Undersøgelser i både USA og Norge viser, at behandling med metoden medfører en væsentlig reduktion i barnets antisociale adfærd.

kilde servicestyrelsen.dk