Der skal vilje bag

334 forskellige aktiviteter og projekter i 17 forskellige kommuner. Fra Ungdomsbyråd i Vejle over ungdomsmagasiner som Undskyld i København til lommepengeprojekt i Hillerød, hvor unge, primært to-sprogede, blev hjulpet til at finde et fritidsjob.

Der er blevet favnet bredt i ungdomskommuneforsøget, som blev sat i værk af den dengang siddende radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen, der bevilgede 45 millioner kroner til kommunale eksperimenter med at føre den daværende regerings ungdomspolitik ud i livet.

Projekterne har overordnet set været en succes, vurderer Thomas Bach, ungdomskommunekonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for ungdomsorganisationer indenfor det frivillige foreningsliv.

»Man kan se, at indsatsen betaler sig. Man får sat unges levevilkår og demokratiske deltagelse på dagsordenen, hvis man gør en målrettet indsats. Det er lykkedes at tage nogle initiativer, som har betydet en forskel for de unge, som bor i kommunen,« siger Thomas Bach.

Kommunerne har især satset på at opfylde den ungdomspolitiske målsætning om indflydelse og ansvar til de unge, i den her sammenhæng defineret som mennesker med en alder fra 15 til 25 år. Således har 47 procent af alle aktiviteter været rettet mod at opfylde den målsætning, især i form af organisatoriske aktiviteter som ungdomsråd, og aktiviteter, som har skabt en ramme for de unges udfoldelse, for eksempel ungdomshuse.

»Det er lykkedes rigtig godt at få unge inddraget, at få koblet unge tættere på de politiske beslutningsprocesser, at få unge til at interessere sig for demokratiet, at få nogle unge til at tage ansvar og indflydelse. Men det er også det, der er satset mest på,« siger Thomas Bach.



På unges præmisser. Men det har ikke nødvendigvis været lykken at få de unge til at etablere sig i strukturer, som minder om det voksne, repræsentative demokrati, påpeger Thomas Bach.

»Det, der er lykkedes bedst, det er der, hvor man har lavet ungdomsdemokrati på de unges præmisser. Hvor det er unge, der sætter dagsordenen, hvor form og indhold langt hen ad vejen er bestemt af unge, og hvor det udspringer af den måde, som lige nøjagtig de unge, der bor i kommunen, ønsker at arbejde på,« siger Thomas Bach.

Det har de 17 forsøgskommuner åbenbart haft øje for, for blandt de adspurgte unge er der ikke mange kritiske røster om grundsubstansen i de projekter, de har været involveret i.

»Alle projekter er en succes i deres egen ret. Af evalueringen fremgår det, at unge har syntes, at den måde de er blevet inddraget på i deres egen kommune, det er den bedste måde at gøre det på. Men det er lidt en pædagogisk finte, for vi har selvfølgelig fået fat i nøjagtig de unge i kommunerne, som ville det på den måde, som man har valgt at gøre det,« påpeger Thomas Bach og kalder det en svaghed ved evalueringen.

»Vi har jo kun fat i de unge, der har været med, og det giver selvfølgelig en skævhed, for de havde jo ikke været med, hvis de ikke syntes, at det havde været sjovt og interessant,« siger Thomas Bach og henviser til Vejle, hvor man etablerede et decideret ungdomsbyråd med såvel ungdomsborgmester og ungdomskommunaldirektør.

»Det har været rigtig godt for de unge, der er aktive der, for det har været den måde, som de har syntes var interessant. Det var til gengæld ikke gået i ret mange andre kommuner,« siger Thomas Bach.

I Vejle havde de også svært ved at få en bred kreds involveret i ungdomsrådsarbejdet. Ved andet valg til ungdomsrådet var der en stemmeprocent på otte, og den faldt til seks ved tredje valghandling.

Ifølge evalueringen mener de unge fra ungdomsrådet, at det kedelige resultat skyldes unges erfaringer med skolernes elevråd. "Fordi indflydelsen dér ikke er reel. Vi må formidle, at vi laver mere end at bestemme, om der skal være æbler eller pærer i frugtboden".

I et andet forsøg endte det med, at ungdomsrådet i praksis fusionerede med det råd, der styrede ungdomshuset, fordi det alligevel var de samme unge, der mødte op til møderne, og fordi ungdomsrådet ikke havde så meget at kæmpe for, når nu man havde fået det eftertragtede ungdomshus.

»Derfor er det vigtigt, at det er unge selv, der er med til at finde ud af, hvilken form deres inddragelse skal have og hvilket indhold. Det er der, man har nået de bedste resultater,« understreger ungdomskommunekonsulenten.



Risikovillig. Næsten halvdelen af projekterne har vist sig så levedygtige, at de fortsætter, selv om staten har smækket pengekassen i. Her peger evalueringen på en række faktorer, som har vist sig at have stor betydning for projekternes overlevelsesevne, især naturligvis de unges indflydelse, men det kræver naturligvis, at der er noget at bestemme over.

Derfor skal de unge også have en sum penge at rutte med, netop fordi de unge ikke gider at være med, hvis deres indsats ikke udmønter sig i konkrete handlinger. Og så dyrt behøver det heller ikke at være, mener Thomas Bach.

»Det er ikke særlig dyrt at have et ungdomsråd, det er ikke særlig dyrt at give unge en pose penge at lave projekter for. Men man skal ville det. Der skal være en risikovillighed i kommunerne til at sige: "Vi har nogle midler, som vi vil bruge til at skabe en demokratisk dannelse", hvor man ser mere på, hvad er det for en proces, man får ud af det, og ikke så meget på, om de laver en skateboardrampe eller mødes 30 gange over pizzaer, eller hvad det er, de bruger pengene til,« siger Thomas Bach.

Men for at opnå den slags risikovillighed er lokalpolitikerne nødt til i højere grad at gå i dialog med de unge, noget som de ifølge evalueringen på det sørgeligste har forsømt.

»Hvis nogen har været fraværende i det her projekt, så har det været de lokale politikere. Og det er værd at hive frem: Hvis man vil sådan noget her, så må man også som politiker være indstillet på at tage ud og møde unge, hvor de er. Man må ville det alvorligt,« påpeger Thomas Bach.



Generationsskifte. Mange af de projekter, som ungdomskommuneforsøget har sat i gang, har haft svært ved at overleve, når de unge igangsættere er rykket videre i livet. Næste hold unge gider ikke overtage projekterne. Så det gælder om at sikre generationsskiftet ved at sørge for, at der er flere, der føler ejerskab for projektet og har indsigt i det, påpeger Thomas Bach.

»Men det kan også vendes positivt, at hver ny ung, der kommer ind, skal have mulighed for at sætte sig eget fingeraftryk,« tilføjer han.

Men det må være de voksne omkring de unge, der skal minimere risikoen for et problem med generationsskifter, mener han.

»Hvis man vil have unge til at deltage i demokratiet, og det første man siger til dem er "husk lige på, at det her også er noget, I skal kunne levere videre om et par år ", hvor er motivationen så henne i forhold til at gøre noget lige nu og her,« siger Thomas Bach.



Mange tilbud. De 334 forskellige aktiviteter har naturligvis gjort, at der overordnet set er blevet ramt rigtig bredt, men det er vigtigt, at den enkelte kommune har en stor vifte af tilbud, hvis man vil inddrage mere end en lille kreds af unge, påpeger Thomas Bach.

»Hvis man har en målsætning om, at man gerne vil have så mange unge som muligt til at deltage, så er man nødt til at have mere end en måde at gøre det på, for unge er, ligesom alle vi andre, forskellige. Så er det ikke nok kun at lave et ungdomsråd og regne med, at det repræsenterer alle. Så er man også nødt til at få fat i andre,« fremhæver Thomas Bach.



Overlevelse

Følgende bliver fremhævet som fællestræk for de aktiviteter, der har overlevet efter forsøgsperioden:

* l At der blev taget udgangspunkt i de unge selv.

* l At forsøget byggede videre på aktiviteter, der var i gang, og at der var en tæt tilknytning af aktiviteterne til det eksisterende apparat, for eksempel ungdomsskolen.

* l At der var en ramme og kerne af personer, der havde været med længe og brændte for aktiviteterne.

* l Samarbejde på tværs af sektorer, forvaltninger, institutioner og fag, samt hurtige beslutningsprocesser og -veje.

* l Ildsjæle og ejerskab. Man kan med fordel fremover i pædagogiske sammenhænge beskæftige sig mere konkret med ejerskabsbegreber, herunder hvordan det udvikles og vedligeholdes.

* l At unge agerede rollemodeller for andre unge. Dette peger i retning af at arbejde med øget bevidsthed om processerne bag rollemodeller.

Kilde: Ungdomskommuneforsøget - evaluering af forsøg med ungdomskommuner 1998-2000.



10 ungdomspolitiske målsætninger

Og hvor meget kommunerne har gjort ud af dem:



1. Indflydelse og ansvar.

Ungdomspolitikken skal styrke unges forudsætninger for at deltage aktivt i demokratiets udvikling og skabe grundlaget for, at unge får reel medindflydelse og medansvar i anliggender, der vedrører dem.

47 procent af alle aktiviteter har været rettet mod unges indflydelse og ansvar.



2. Uddannelse til alle unge.

Alle unge skal have formelle og reelle muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er målet i år 2000, at 90-95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Fem procent af aktiviteterne har været rettet mod uddannelse til unge.



3. Fuld beskæftigelse til unge.

Målet er fuld beskæftigelse til unge i år 2000 (en ungdomsarbejdsløshed på højst fem procent).

Tre procent af aktiviteterne har været rettet mod beskæftigelse.



4. Internationale kvalifikationer.

Alle unge skal være tilstrækkeligt kvalificerede til at imødekomme de krav og benytte de muligheder, der eksisterer i det internationale samfund.

Fire procent af aktiviteterne har været rettet mod internationale kvalifikationer.



5. Ung adgang til informationsteknologi.

Unge skal have muligheder for at tilegne sig grundlæggende kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, således at de bliver i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden ved hjælp af IT.

Otte procent af aktiviteterne har været rettet mod IT.



6. Styrket vejledning og rådgivning.

Alle unge skal have adgang til en helhedsorienteret, sammenhængende og overskuelig vejledning og rådgivning.

Seks procent af aktiviteterne har været rettet mod vejledning.



7. Fodfæste i tilværelsen.

Alle unge, også de unge, der har særlige vanskeligheder, skal have reelle muligheder for at få fodfæste i tilværelsen.

Fem procent af aktiviteterne har været rettet mod unge med særlige vanskeligheder.



8. Velfungerende boligområder.

Ungdomspolitikken skal tilstræbe, at unge bor i velfungerende områder med alsidige udfoldelses- og oplevelsesmuligheder.

Seks procent af aktiviteterne har været rettet mod unge og bolig.



9. Kulturel mangfoldighed.

Ungdomspolitikken skal medvirke til at give de unge en viden om deres egen kulturelle baggrund og skal herigennem bidrage til at fremme gensidig forståelse mellem forskellige kulturer.

Seks procent af aktiviteterne har været rettet mod kulturel mangfoldighed.



10. Viden om unge.

Ungdomspolitikken skal løbende udvikles og fornyes, så den forholder sig til de udfordringer og muligheder, de unge stilles overfor. Ungdomspolitikken må derfor sikre, at der løbende indsamles ny viden om unges livsvilkår og unges synspunkter.

Fire procent af aktiviteterne har været rettet mod ny viden om unge.



Kilde: Regeringens Ungdomspolitik - status og perspektiver, Undervisningsministeriet 2000, og Ungdomskommuneforsøget - evaluering af forsøg med ungdomskommuner 1998-2000.