Den tredje pædagog

Det er blevet en integreret sandhed i daginstitutionerne, at der næppe kommer mere tid til rådighed. Så hvordan kan pædagoger bedre udnytte den tid, der er?

Det har de spurgt sig selv om i Århus Kommune, og det har ført til projektet "Rummet som tredje pædagog", hvor pædagoger fra 11 institutioner har beskæftiget sig med pædagogik og indretning.

"Det handler naturligvis om, hvordan vi stiller møblerne, og hvilke signaler et rum udsender. Men det handler lige så meget om, hvordan vi udnytter vores tid og ressourcer bedre. Det er meget fremme lige nu, at der ikke er tid til fordybelse og nærvær. For at få det må de voksne være bedre til at planlægge, og det er pædagoger ikke altid lige gode til. Det er vigtigt med planlægning, men det kræver, at man snakker sammen," siger projektleder Anne-Marie

Broch-Lips.

Og der er blevet snakket i de 11 institutioner. For at kombinere teori og praksis har alle nemlig fået den opgave at indrette et lokale i deres institution.

"Institutionerne har givet udtryk for, at de virkelig har fået talt om pædagogik i forbindelse med indretningen. Placerer vi for eksempel tingene, så børnene ikke kan nå dem? Det er godt at få skærpet opmærksomheden på, hvor meget indretning faktisk betyder. Hvis du som pædagog hele tiden skal servicere eller løse konflikter, får du mindre tid til fordybelse. Omvendt giver gode rammer for børnene mere tid til voksenkontakt," siger Anne-Marie Broch-Lips.

Det er ikke nødvendigvis de helt store armsving, der skal til for at give mere tid. Tværtimod handler det om at indrette sig, så børnene selv får mulighed for udfolde sig.

"I én institution har de sat tegninger på kasserne, så børnene kan se, hvad der er i dem. De kan selv finde det, de skal bruge og rydde op efter sig. Ét sted har de tapet et område af gulvet af eller har lagt et tæppe for at lave et rum i rummet, en lille oase, hvor børn kan lege i fred. Det giver færre konflikter," siger Anne-Marie Broch-Lips.



Klodskasser i børnehøjde. Selvom det for nogle kan lyde som en gammel sandhed, at klodskasser skal flyttes ned i børnehøjde, så er det langt fra alle steder, det er sådan.

"Det er en god øvelse at sætte et kamera for øjet og kigge kritisk på indretningen. Hvad er det, du ser? Når man har gået længe nok i et hus, bliver man blind. Men hvis børnene er umulige, er der nok en grund til det. Betingelserne er måske ikke gode nok. Indretning af institutioner er ikke en del af faget, så pædagoger har mange steder brugt deres private erfaring, når de indretter en institution. Men den skal væk, og i stedet skal pædagogerne overveje, hvad rummet skal bruges til. Vi skal være mere professionelle, når vi indretter," lyder opfordringen fra Anne-Marie Broch-Lips.

Pædagogerne Ulla Carina Nielsen og Sonja Bang Møller fra Fritidshjemmet Langkærparken i Tilst er med i projektet. Deres "svendestykke" er et lille lokale bagved værkstedet i fritidshjemmet - et rum, der sjældent blev brugt.

De to pædagoger har taget afsæt i institutionens virksomhedsplan. Her står blandt andet, at fritidshjemmet støtter børnenes forvaltning af aktiviteter, tid og relationer. Derfor er det ikke ligegyldigt, om tingene står på hylder så højt oppe, at ungerne ikke kan nå dem.

"Tingene skal være tilgængelige, så de inspirerer og motiverer børnenes fantasi. Hvis et barn går ind i et rum, hvor alt er lukket inde i skabe eller placeret på hylder, signalerer det lukkethed. Børn er fulde af fantasi, kreativitet og åbenhed, og de udvikler sig gennem leg. Det skal vi ikke begrænse dem i. Ved at tænke indretning giver vi dem flere muligheder. Det er børnene, der sætter dagsordenen, men det er vores job at hjælpe dem på vej," siger Ulla Carina Nielsen.

Som den eneste institution har de taget børnene med på råd, inden de gik i gang. Både piger og drenge blev spurgt og er kommet med gode ideer til det, der endte med at blive indrettet til "drengelegerum", med temaet krig, soldater og militær. Hvilket dog ikke betyder, at der er adgang forbudt for pigerne. Tværtimod har det været vigtigt for de to pædagoger, at materialerne i rummet appellerer til begge køn.

"Vi har forsøgt at skabe en god balance mellem det maskuline og det feminine. Selvom det er et actionrum primært til drengene, bruger pigerne lokalet, fordi det også er et sanseligt rum. Vi har været meget bevidste om at vælge materialer, der også tiltrækker pigerne. For eksempel et stykke stof, der kan tages ned og bruges, en lys-himmel og plastic-planter. Men drengene bruger dem også," siger Sonja Bang Møller.

De har også defineret, hvordan børnene skal forlade rummet, når de går hjem, og har til lejligheden opfundet er nyt begreb.

"Pædagoger kan lynhurtigt bruge en masse tid på at rydde op, og det er et irritationsmoment for både voksne og børn. Vi har valgt at bruge ordet udstilling i stedet for oprydning, og det har haft en effekt. Det er legalt at tingene står fremme og er tilgængelige - også når man forlader rummet. Ungerne har fanget, at udstilling også handler om at rydde op, men de afslutter legen lidt hyggeligere, fordi oprydning bliver en del af legen nu," siger Ulla Carina Nielsen.



Depot-pædagogik. For de to pædagoger har det været en spændende proces at få lov at indrette lokalet, og de er ikke i tvivl om, at teori og praksis er blevet forenet. De har lært, at pædagogik og indretning er to næsten uadskillelige størrelser, og er blevet meget bevidste om, hvilken betydning indretningen har på børns leg og læring.

"Nu undrer jeg mig over, at indretning ikke er mere i fokus. Jeg har fået en aha-oplevelse af, hvor vigtigt det er at gøre tingene synlige. Vi skal gøre op med depot-pædagogikken. Det skal gøres tydeligt og synligt, hvad der er på hylderne. Det fortæller også noget om, hvad vi kan tilbyde børnene. Rummet fungerer som en tredje pædagog. Det er indrettet, så børnene kan være sig selv. De sætter selv dagsordenen og kan tage det, de skal bruge uden at afbryde legen," siger Sonja Bang Møller.

Også Ulla Carina Nielsen har fået endevendt både institutionens og sin egen pædagogik undervejs i projektet.

"Hvad er et spændende rum egentlig? Det er jo ikke bare at sætte sjove møbler derind. Et rum er en helhed, og vi har forsøgt at indrette det, så børnene hele tiden har et valg om, hvad de vil med legen. Alt er blevet analyseret på kryds og tværs. Der skal være et formål med alt i rummet, og børnene skal kunne lege med det hele. Vi ved for eksempel, at børnene elsker at lege med planter. Så vi valgte plastic-planter, fordi det ikke er rart med jord over alt. Nu kan de lege uden begrænsninger og formaninger. Vi har også valgt at købe taburetter af pileflet i stedet for borde og stole, fordi soldaterlege fylder meget og kræver gulvplads. Selv farven på stjernelamperne har vi diskuteret, og vi valgte blå, fordi den farve er mere drenget," siger Ulla Carina Nielsen.

De to pædagoger har selv stået for indretningen, men kollegerne har deltaget i en indledende foredragsaften, så de fik en fornemmelse af, hvad projektet gik ud på. Også lederen har bakket op, men det har også været en forudsætning - og en styrke - at lederne har deltaget undervejs, siger Anne-Marie Broch-Lips.

Det er tanken, at den viden, deltagerne har fået, skal implementeres i kommunens øvrige institutioner. Præcis hvordan det skal ske er dog ikke lagt fast endnu.



Tip til god indretning

- Lav tegninger af indholdet i de forskellige kasser og sæt det på kassen. Så kan børnene selv finde det frem, de skal bruge og lægge det tilbage, når legen er forbi.

- Skær ned på antallet af eksempelvis spil. Alt for mange spil på hylderne kan være uoverskueligt for børnene. Vælg i stedet nogle enkelte ud og sæt resten væk. Byt ud engang imellem, så der hele tiden er nye og spændende spil.

- Kig på ganglinjerne i rummet. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt at lave en racerbane lige der, hvor der er meget trafik.

- Tænk i børnehøjde og inddrag gerne børnene i indretning af et rum.

- Det sanselige og æstetiske er vigtigt, og så spiller belysningen i rummet en stor rolle.

- Indretning handler også om æstetik. Hvordan virker rummet, når man træder ind i det? Er det rart at være der? Det er en god ide, at der er en rød tråd i indretningen. Hold også igen med stærke farver i flere rum. Børn har ikke brug for at blive bombarderet med alt for mange hårde farver.



Kilde: Projektleder Anne-Marie Broch-Lips, Ulla Carina Nielsen og Sonja Bang Møller