Demokratisk snyd at droppe urafstemning

Forbundsformand Bente Sorgenfrey har aldrig lagt skjul på, at hun går varmt ind for fusionen mellem BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF). Hendes hovedargument er, at et nyt og større pædagogisk forbund bedre vil kunne varetage medlemmernes interesserer, end BUPL og PMF i dag gør hver for sig.

Efter at en interview-undersøgelse blandt et udsnit af de to forbunds medlemmer for nyligt viste, at holdningen til fusionen er endda meget reserveret ude på linoleumsgulvene, kunne det være fristende at finde en anledning til at skrinlægge projektet, før medlemmerne eventuelt forkaster det ved en urafstemning. Bente Sorgenfrey ville på den måde undgå at få udstillet i al offentlighed, at hun som forbundsleder ikke havde været i stand til at sælge varen til baglandet.

BUPLs forbundsformand er imidlertid ikke indstillet på at benytte nødudgangen.

»Vi har en kongresbeslutning om, at der som afslutning på fusionsprocessen skal gennemføres en urafstemning. Den er for mig at se medlemmernes garanti for at blive hørt. Alle - også de, der ikke deltager i generalforsamlinger og medlemsdebatten - skal have lige stor indflydelse, når den endelige beslutning skal træffes,« fastslår Bente Sorgenfrey.



En finger i jorden. At dømme efter debatten på det seneste fællesmøde for hovedbestyrelserne i BUPL og PMF er der bred enighed om at holde fast ved, at fusionens skæbne skal afgøres af medlemmerne gennem en urafstemning.

Annette Bisgaard, BUPL Frederiksborg Amt, fandt, at alt andet ville være demokratisk snyd, mens Allan Baumann, BUPL København, på mødet henholdt sig til, at urafstemningen er besluttet af kongresserne, hvorfor den selvfølgelig også skal gennemføres.

Anledningen til disse konstateringer var, at Majbritt Michelsen, BUPL Nordjyllands Amt, havde spurgt, om det virkelig var nødvendigt at afvente urafstemningen, hvis det i debattens løb viste sig, at medlemmerne ikke ønsker fusionen.

»Kan vi ikke stikke en finger i jorden før sommer og afblæse projektet? Eller lige efter generalforsamlingerne?«

Mogens Bech Madsen, PMF Vestsjælland, mindede i den forbindelse om, at der hos både BUPL og PMF holdes ekstraordinære kongresser 1. november i år, og at der ikke bliver nogen urafstemning, hvis man herfra ikke kan anbefale medlemmerne at stemme for en fusion.



Mange savner svar. Selv om de foreløbige tilkendegivelser fra medlemmerne, sådan som de er kommet til udtryk i Børn&Unges læserbrevsspalter og i førnævnte interview-undersøgelse, overvejende har været kritiske over for fusionen, tror Bente Sorgenfrey på, at det vil være muligt at vinde gehør for, at en fusion er stort et skridt fremad.

»Institutionsområdet står over for nogle meget store udfordringer, som vi efter min mening bedre vil kunne møde, hvis vi samler kræfterne. Det vil gavne vores gennemslagskraft lokalt og sikre os en mere central placering i de forhandlingsfællesskaber, vi indgår i. Alt andet lige betyder det, at vi skulle kunne opnå nogle bedre resultater.«

Hvorfor så denne skepsis?

»Nogle er helt sikkert imod en fusion med PMF, men jeg tror, at det, der først og fremmest gemmer sig i skepsisen, er usikkerhed. Man savner svar. Dem har vi, der er tilhængere af fusionen, ikke været gode nok til at give. Heldigvis findes de, og de skal nok også blive givet.

Lidt mere begejstring hos tilhængerne var måske heller ikke af vejen?

»Jeg vil ikke sige, at der er en mangel på begejstring, men der spores da en vis mathed. Det tager jeg som udtryk for, at man har meget at tage sig af ude i de lokale fagforeninger, og at det er en stor opgave at gennemføre en medlemsdialog af den type, der her er lagt op til.«

Drager du personlige konsekvenser, hvis fusionsprojektet falder ved urafstemning?

»Det tror jeg ikke, at den gør, men hvis det mod forventning sker, har jeg ikke tænkt mig at løbe af pladsen. Det kan være, at andre mener, at jeg bør gøre det, men så må vi jo tage diskussionen til den tid. Fusionen med PMF er ikke mit personlige projekt, det er hele organisationens.«