De ti mest magtfulde: Bo og Louise styrer din hverdag

Sådan har vi gjort:

Børn&Unge har udpeget de ti mest magtfulde personer og spurgt dem, hvilke emner der kommer til at dominere debatten og hverdagen i institutionerne i 2008.

Listen er ikke objektiv, men et kvalificeret bud. Den bygger på samtaler med en lang række eksperter, politiske kilder, de folk der optræder på listen og en gennemgang af lovforslag, høringssvar og den aktuelle politiske debat.





De kommunale toppolitikere i landets to største byer, Københavns Bo Asmus Kjeldgaard og Århus' Louise Gade, scorer suverænt første- og andenpladsen i kampen om indflydelsen på børns, unges og pædagogers hverdag.

Det viser en analyse, som Børn&Unge har foretaget blandt en række førende eksperter, som har svaret på, hvem der bestemmer dagligdagen i børnehaver, vuggestuer og SFO'er.

De fleste peger på kommunalpolitikerne. En af dem er Roger Buch, lektor på Danmarks Journalisthøjskole og ekspert i kommunale forhold.

"Folketinget sætter rammerne, men kommunalpolitikerne udfylder dem vidt forskelligt. Der er blandt andet stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger til institutionerne, og hvor høj forældrebetalingen er. Nogle steder har man dagpleje i stedet for vuggestuer. Det er alt sammen noget, som kommunerne styrer," siger han.

Det er i høj grad politikerne i kommunernes udvalg, der konkret beskæftiger sig med børneområdet, som har bukserne på.

"Kommunerne er opdelt i sektorer, der fungerer rimeligt uafhængigt af hinanden. Når der kommer en indstilling fra et udvalg, bliver det næsten altid vedtaget i byrådet," fortæller Roger Buch.

Til gengæld er der ingen politikere, som via Kommunernes Landsforening (KL) har fingrene nede i konkrete beslutninger, der kan mærkes i den enkelte kommune.

"KL er ikke en vigtig spiller i sig selv. KL afholder konferencer indenfor børne- og ungeområdet og er med til at inspirere og skabe nogle rammer, men det er ude i kommunerne, at beslutningerne bliver taget," siger Roger Buch.

Den mest indflydelsesrige på listen er Københavns børne- og ungdomsborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), og han er enig i vurderingen.

"Jeg er borgmester i landets største by med omkring 700 daginstitutioner og har et politisk flertal i ryggen, så jeg har stor indflydelse på mange institutioner. Den indflydelse har jeg blandt andet brugt til at arbejde for, at der ved det seneste budgetforlig blev overført penge til børne- og ungeområdet," siger den københavnske borgmester.





Pædagoger sprænger rammerne. Ove Kaj Pedersen, der er professor på Copenhagen Business School, beskæftiger sig med, hvordan organisationer får indflydelse via lobbyisme.

Han anerkender, at kommunalpolitikerne har stort indflydelse på rammerne i institutionerne, men de kan ikke styre de konkrete aktiviteter i en børnehave.

"Politikere taler meget om, hvad pædagogerne skal gøre, men de kan aldrig styre det. Det er pædagogerne selv, som enten udnytter rammerne eller sprænger dem. Der kan være en intention om, at hverdagen skal styres nok så meget, men man opfører sig sjældent sådan, som de, der styrer, havde tænkt sig. Så resultatet bliver i virkeligheden et helt andet, end det politikerne havde forestillet sig," siger Ove Kaj Pedersen.

Han anser seminarierne som en stor magtfaktor, fordi de er med til at forme pædagogerne.

"Seminarierne har den største indflydelse, fordi pædagogerne agerer efter det, som de har lært på seminariet. Hvis BUPL vil have indflydelse på hverdagen i institutionerne, skal de have indflydelse på seminarierne og den enkelte underviser," siger han.

Netop fordi uddannelsen er så afgørende, har undervisningsminister Bertel Haarder fået en fin placering på listen sammen med formanden for pædagogseminariernes rektorforsamling, John Gulløv.





Medier uden magt. Ingen af de indflydelsesrige personer har magt i kraft af deres egen person. Det afgørende er den organisation, som de har bag sig, mener Ove Kaj Pedersen.

Organisationer skaber gennemslagskraft, fordi de har ressourcer til både at påvirke det politiske niveau og sætte en dagsorden i medierne, hvilket er en af de mest effektive metoder til at opnå indflydelse, fordi man kan påvirke folkestemningen og dermed politikerne. Medierne er dog ingen magtfaktor i sig selv.

"Mange af de historier, der er i medierne, er foranlediget af interesseorganisationer, politikere eller andre. Så der er ingen mediefolk, man kan tilskrive stor selvstændig indflydelse," siger Ove Kaj Pedersen, der mener, at embedsmænd i ministerier og kommuner ofte er meget indflydelsesrige uden at vække den store opsigt.

Ifølge flere kilder i den pædagogiske verden er der dog ingen virkelig indflydelsesrige embedsmænd, der beskæftiger sig med børn og unge i det nye velfærdsministerium. Til gengæld er BUPL's formand, Henning Pedersen, kommet på listen i kraft af den organisation og de mange medlemmer, som han har i ryggen. Det billede genkender Henning Pedersen.

"Vi bliver inviteret af politikerne, hvis der er noget indholdsmæssigt på spil. Hvis partierne har nye lovforslag på vej, henvender de sig til os for at høre vores mening," siger han.

BUPL har sjældent mulighed for direkte at sætte den politiske dagsorden, men organisationen har jævnligt held med at påvirke indholdet. Det var tilfældet, da politikerne ville indføre læreplaner i børnehaverne.

"Det var et politisk ønske, vi i BUPL ikke var begejstrede for. Men vi gik i tæt dialog med politikerne, og vores holdninger blev anerkendt. Det betød blandt andet, at læreplanerne blev lavet om til pædagogiske læreplaner, så indholdet var mindre skoleagtige. Vi fik også ændret på forslaget, sådan at den enkelte daginstitution i højere grad kan definere indholdet," fortæller Henning Pedersen.





Eksperter skal have god timing. Eksperter bliver ofte kritiseret for at sætte dagsordenen på deres eget fagområde. Men når det kommer til reel indflydelse på de politiske beslutninger, er eksperternes magt stærkt begrænset.

"Jo tættere man kommer på beslutningerne, desto mindre har de at skulle have sagt. Eksperterne beslutter jo ikke noget, hverken på statsligt eller kommunalt niveau. De har deres gode argumenter, men de har ingen organisation eller vælgere i ryggen, så på den måde er de ikke specielt ressourcestærke," siger Erik Albæk, der er professor på Syddansk Universitet og i forbindelse med Folketingets Magtudredning (1994-2003) netop undersøgte eksperternes indflydelse.

Hvis timingen er rigtig, kan eksperterne dog godt få indflydelse.

"Politikerne tager sig af de store linjer og har en ide om, hvor tingene skal bevæge sig hen i forhold til deres politiske ståsted. Men én ting er at have en ide om, hvor man skal hen. Noget andet er, hvordan man konkret kommer derhen. Det kan eksperterne hjælpe dem med," siger Erik Albæk.





Bo Asmus Kjeldgaard (SF), børne- og ungdomsborgmester, København



Kommunalpolitikere har direkte indflydelse på institutionernes hverdag. De bestemmer over budgetter, normeringer og indsatsområder. Bo Asmus Kjeldgaard topper listen, fordi han er børne- og ungeborgmester i landets største kommune.

Hvad kommer vi til at diskutere i 2008?

"Overenskomsterne er vigtige. Pædagogerne skal have højere løn og mere anerkendelse i form af bedre arbejdsmiljø. Samtidig er der skrevet en række initiativer ind i regeringsgrundlaget, blandt andet færre lukkedage og sund mad. Det kræver alt sammen en ressourcetilførsel. Der skal flere penge ud i institutionerne. Samtidig er det vigtigt med anerkendelse og udvikling af den pædagogiske faglighed. I København vil vi arbejde imod skoleficering og bygge mere på pædagogiske kompetencer i forhold til leg, trivsel og livsglæde."

Det vil Bo Asmus Kjeldgaard sætte på dagsordenen i 2008:

• Fjerne bureaukrati og luge ud i pædagogernes administrative opgaver, for eksempel skære årsplaner, læreplaner, miljøcertificeringer og meget andet ned til én enkelt plan.

• Udvikling af børns sprog og de motoriske/sociale evner på en faglig forsvarlig måde.

• Mere tid sammen med børnene. Bedre normeringer.









Louise Gade (V), børne- og ungerådmand, Århus



Kommunalpolitikere har direkte indflydelse på institutionernes hverdag. De bestemmer over budgetter, normeringer og indsatsområder. Som tidligere borgmester og med et skyhøjt personligt stemmetal på flere end 42.000 ved seneste kommunalvalg er Louise Gade en magtfuld rådmand i Danmarks næststørste by.

Hvad kommer vi til at diskutere i 2008?

"Medarbejdernes trivsel. Det har vi sat fokus på i Århus med en kultur- og værdiproces, hvor pædagoger er med til at diskutere afdelingens værdier. Vi kommer også til at snakke om etableringen af en fælles læringsforståelse på tværs af institutionstyper og faggrænser. Den seneste sprogscreening er et eksempel på, at der er behov for det. Børnene var blevet sprogstimuleret, men de har brug for et andet sprogligt niveau, når de kommer i skole. Det skal vi snakke meget om nu."

Det vil Louise Gade selv sætte på dagsordenen i 2008:

• Nytænkning af efteruddannelsen, så den både udvikler pædagogerne fagligt og tværfagligt.

• En fælles læringsforståelse på tværs af institutionstyper og faggrænser. Pædagoger og lærere skal have en fælles forståelse.







Karen Jespersen (V), velfærdsminister



Som velfærdsminister har Karen Jespersen alle muligheder for at påvirke lovgivningen. Hun har den formelle magt på området. Samtidig har hun et stort embedsværk og et politisk flertal i ryggen. Som landspolitiker sætter hun i mange tilfælde kun de rammer, som kommunalpolitikerne fylder ud. Derfor topper hun ikke listen.

Karen Jespersen ønskede ikke at medvirke til artiklen. Vi bad hende svare på, hvilke temaer, der ville præge debatten om daginstitutioner i 2008, og hvilke initiativer hun selv ville sætte i søen på området. Efter en række henvendelser og aftaler om, at ministeren skulle ringe tilbage, skrev hendes pressemedarbejder:

"Hun mener alligevel ikke, at hun er klædt ordentligt på til at svare på dine spørgsmål endnu."





Bertel Haarder (V), undervisningsminister



Som undervisningsminister har Bertel Haarder muligheder for at præge pædagoguddannelsen og dermed den måde, pædagoger tænker på. Samtidig er han den øverste ansvarlige for SFO'erne.

Hvad kommer vi til at diskutere i 2008?

"Omlægningen af praktikuddannelsen. Ifølge FTF-aftalen vil regeringen søge tilslutning til, at de lønnede praktikperioder i pædagoguddannelsen fra og med 1. august 2009 overgår til at være SU-finansierede. Vi nedsætter et udvalg med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, KL, Danske Regioner, FTF og LO, der skal fastlægge de nærmere kriterier for omlægningen af praktikken."

Det vil Bertel Haarder sætte på dagsordenen i 2008:

• Den nye pædagoguddannelse. Målet med pædagog-reformen er øget faglighed og professionalisme, som er grundlaget for en god offentlig service.

• Efteruddannelse og kompetenceudvikling af pædagoger, herunder praktikvejledere.





Mette Frederiksen (S), socialordfører



Mette Frederiksen er en markant ordfører for landets største oppositionsparti. Samtidig er børn og daginstitutioner et vigtigt politikområde for Socialdemokraterne.

Hvad kommer vi til at diskutere i 2008?

"Debatten kommer til at handle om fortsatte besparelser rundt i landets kommuner. Faldende normeringer og dårlig kvalitet i børn og voksnes hverdag. Det store sygefravær og behovet for bedre tid til det enkelte barn vil fortsat være vigtige temaer. Alt dette siger jeg med stor beklagelse. For det kunne sagtens være anderledes."

Det vil Mette Frederiksen sætte på dagsordenen i 2008:

• At ændre den traditionelle pasningstankegang til, at dagtilbuddene først og fremmest skal handle om kvalitet.

• Bedre normeringer (seks børn pr. voksen i børnehaven og tre børn pr. voksen i vuggestuen) og flere uddannede pædagoger pr. institution.

• Bedre mulighed for efteruddannelse af det pædagogiske personale.

• Fokus på risikobørnene.





Marianne Jelved (R), social- og uddannelsesordfører



Marianne Jelved er både social- og uddannelsesordfører. Dermed kan hun sætte sine fingeraftryk på beslutninger om vuggestuer, børnehaver, SFO'er og seminarier. Som tidligere minister og formand for De Radikale er hun en kvinde, der bliver lyttet til, og hendes indflydelse bliver understreget af, at det sociale område og uddannelse er områder, som De Radikale satser på.

Hvad kommer vi til at diskutere i 2008?

"Hvordan man får den mest effektive styring. Den debat er en udløber af kvalitetsreformen. Samtidig kommer vi til at diskutere, om forældrene og samfundet får mere for pengene ved at privatisere institutioner."

Det vil Marianne Jelved sætte på dagsordenen i 2008:

• Hvordan man udvikler pædagogers mulighed og vilkår, så de får frihed til at arbejde efter et formål.

• Forældres mulighed for at involvere sig i institutionens hverdag.

• Respekt for de pædagoger, der arbejder med et fag, er uddannet til det og ved, hvad de taler om.





Henning Pedersen, formand BUPL



Som formand for BUPL har Henning Pedersen en stor organisation og mange medlemmer i ryggen. BUPL har ofte indflydelse på indholdet, når partierne har nye lovforslag på tegnebrættet.

Hvad kommer vi til at diskutere i 2008?

"Kvalitetsreformen med alt, hvad den indebærer. Vi kommer til at diskutere, hvordan man kan måle, styre og dokumentere aktiviteterne i den offentlige sektor - også i daginstitutioner. Den debat kommer også til at handle meget om afbureaukratisering. Ledelse kommer også på dagsordenen. Vi vil diskutere, hvordan man udvikler og uddanner de offentlige ledere. I begyndelsen af året kommer der selvfølgelig debat om de offentlige lønninger i forbindelse med overenskomstforhandlingerne."

Det vil Henning Pedersen sætte på dagsordenen i 2008:

• Hvordan man fremmer pædagogernes muligheder for at løse opgaven bedst muligt. Bedre vilkår og en bedre hverdag i institutionerne.

• Kritisk fokus på markedsgørelsen af den offentlige sektor med privatisering og udlicitering.





Stig Brostrøm, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet



Stig Brostrøm har i en årrække præget den pædagogiske debat og deltaget i udviklingsarbejde og forskning. Dermed har han indflydelse både i institutioner og på seminarierne. Han ligger højere på listen end Jan Kampmann, fordi han er mere positiv over for de pædagogiske læreplaner og dermed har bidraget med ekspertviden, der passer til den politiske dagsorden.

Hvilke temaer kommer til at præge debatten i 2008?

"Der kommer (igen) fokus på nødvendigheden af at forbedre pædagogernes arbejdsbetingelser, og at der skal være flere pædagoger for at opfylde de stigende krav.

Der kommer et øget fokus på dokumentation og evaluering, både i forhold til børnenes læring og udvikling og den udførte pædagogik - og måske med risiko for indførelse af indsnævrede målemetoder i form af test og afkrydsningsskemaer."

Det vil Stig Brostrøm sætte på dagsordenen i 2008:

• Udvikling af en didaktisk funderet daginstitutionspædagogik, hvor leg og praktisk musisk virksomhed er i centrum.

• Udvikling af en fritidspædagogik, der med afsæt i børnenes interesser reflekterer over pædagogiske mål og indhold.

• Modvirke udvikling af en snæver pædagogik, som kun interesserer sig for læringsresultater, der kan måles og vejes.

• Udvikling af kvalitative og dynamiske dokumentations- og evalueringsmetoder - i modsætning til de kvantitative test.





John Gulløv, formand for Pædagogseminariernes rektorforsamling



Som formand for Pædagogseminariernes Rektorforsamling har John Gulløv indflydelse på den politiske proces, når nye love skal vedtages. Samtidig har han mulighed for at påvirke, hvordan seminarierne udfylder rammerne.

Hvilke temaer kommer til at præge debatten i 2008?

"Afskaffelsen af den lønnede praktik kommer til at fylde. Det bliver spændende at se, om det kommer uddannelsen til gode rent fagligt.

Den pædagogiske grunduddannelse giver anledning til debat om, hvordan vi opfatter kvalitet i det pædagogiske arbejde. Der er jo en usynlig del af det pædagogiske arbejde - som hvordan man opbygger børns selvtillid eller undgår at optrappe konflikter - som de uddannede er bedre til end medhjælperne. Det er en del af en vigtig kvalitetsdiskussion."

Det vil John Gulløv sætte på dagsordenen i 2008:

• Pædagogers forskellige styrkeområder. Nogle kan være gode til ledelse, andre er meget engagerede i børnene, mens en tredje type er gode til at skabe kreative tilbud. Der er forskellige former for professionalisme. Det skal vi have belyst, og vi skal måske satse på flere forskellige former for faglighed i uddannelsen.





Jan Kampmann, lektor ved roskilde universitetscenter



Jan Kampmann har i en årrække præget den pædagogiske debat og deltaget i udviklingsarbejde og forskning. Dermed har han indflydelse både på seminarier og i institutioner. Han er kritisk over for læreplaner og dokumentation. Dermed harmonerer hans ekspertudtalelser ofte dårligt med politikere og embedsmænds dagsorden, hvilket svækker hans indflydelse.

Hvilke temaer kommer til at præge debatten i 2008?

"Vi kommer til at fortsætte diskussionen om læreplaner og følgevirkningerne af dem - blandt andet sprogscreening og børnemiljøvurderinger. Mange oplever, at pædagogerne bliver overbelastede af dokumentationen og evalueringerne. Samtidig er der større opmærksomhed på, at det ikke nødvendigvis øger integrationen af de svage. Helt banalt kommer vi også til at diskutere den pædagogiske kvalitet i forhold til forventningerne og de rammer, pædagogerne har. Også relationen mellem skole og institution kommer på dagsordenen."

Det vil Jan Kampmann sætte på dagsordenen i 2008:

• Forholdet mellem institution og skole. Vi skal afklare, om børnehaverne skal være en førskole, eller om de skal fortsætte med at være noget andet end skolerne.

• Læreplanerne, som har skabt teknologisering af arbejdet og har ført til en afprofessionalisering i forhold til den pædagogiske værdidiskussion.