De store børn

En længere barselsorlov får nogle konsekvenser, som man skal overveje meget grundigt. Det er fint, at de nyfødte får mere tid sammen med deres forældre - og omvendt - men det er ikke særlig fint, hvis den længere barselsorlov på længere sigt betyder et tilbageskridt for den samfundsmæssige ligestilling mellem kønnene. Og det er der alvorlig risiko for. Sådan er det, og det er sandelig ikke godt.



Det er heller ikke så fint, hvis en længere barselsorlov "koster" andre orlovsmuligheder for forældrene eller på anden måde bremser for en fleksibilitet, som børnefamilierne har brug for - sammen med gode daginstitutioner, naturligvis.

Børnerådets formand, BUPL's tidligere næstformand Klaus Wilmann, var inde på det umiddelbart efter valget. På baggrund af en undersøgelse af, hvor mange børn i diverse aldersgrupper, der er helt eller delvist alene hjemme, når de er syge, understregede han, at vi ikke må glemme de større børn til fordel for de helt små. Der er brug for (flere) omsorgsdage hele barndommen igennem. Naturligvis går man ikke fra et spædbarn. Det er indlysende. Men mange føler sig nødt til at passe deres arbejde og lade de større børn ligge alene hjemme, når de er syge. Det er hverken godt for børnene eller for for-ældrene.



Vi må derfor holde gang i debatten om, at børn i alle aldre har brug for tryghed og omsorg - både i daginstitutionerne og i familien. Vi har som professionelle et blik for barnet, som giver os erfaring og kompetence til at deltage kvalificeret i de debatter, der udspiller sig om børn og unges trivsel, velfærd og udvikling. Og et godt samarbejde mellem forældre og pædagoger bliver ikke ringere af, at forældre har gode muligheder for at etablere og vedligeholde et familieliv.



For mit eget vedkommende har jeg i den senere tid haft nogle overvejelser, som er mundet ud i, at jeg trækker mig ud af FU.

Arbejdet i forretningsudvalget er givende, men også krævende. Der er meget rejsevirksomhed og naturligvis rigtig mange møder. Når man som jeg bor på Vejle-egnen og har mit FU-arbejde i København, kan det være hårdt for familien - ikke mindst den 12-årige, som jo stadig er et barn (selv om man som mor ikke skal sige det for højt...). Beslutningen om at stoppe kom, da chancen bød sig for at blive sagsbehandler hjemme i Vejle Amt.

Jeg er taknemmelig for de erfaringer og kompetencer, jeg har fået i FU-arbejdet. Og for de mange dejlige mennesker, jeg har mødt og arbejdet sammen med.



Tak for det hele. Vi ses.