De små sensitive

For tidligt fødte børn får ikke altid den støtte, de har brug for i institutionerne. Og det er der faktisk en logisk forklaring på: Først inden for de senere år er forældre, pædagoger og dagplejere blevet klar over, at præmaturbørnenes barske start på tilværelsen har omkostninger - for eksempel er de hypersensitive og sansemotorisk forstyrrede.

»Børnenes psykiske vanskeligheder viser sig ofte først et godt stykke oppe i barndommen, og det er først i disse år, vi egentlig er blevet klar over hvilke problemer, børnene skal leve med,« siger præmatursygeplejerske på Skejby Sygehus Helen Schwartz. Hun fortæller, at forældre og de for tidligt fødte børn senere i forløbet mødes på sygehuset for at drikke en kop kaffe og saftevand og få snakket sammen.

»Men børnene orker ikke, at der sker for meget omkring dem. De kan ikke overskue, hvis der er for mange mennesker omkring dem. De bliver urolige og bange, hvis de udsættes for mange indtryk,« siger Helen Schwartz.

Ligesom en række læger og forskere, Børn&Unge har talt med, henviser hun til Dansk Præmatur Forening, som er en sammenslutning af forældre til for tidligt fødte børn. Foreningen har samlet den nyeste viden omkring præmaturbørn i institutioner og dagpleje og arbejder blandt andet på at videregive ny viden til pædagoger og lærere.

Formanden Jonna Jepsen mener, at pædagogerne ofte ikke ved, hvad de skal stille op med de for tidligt fødte børn, selvom der ifølge statistikken i gennemsnit er mellem en og tre i hver institution. Men det er ikke altid, at pædagogerne får at vide, at de står over for et præmaturbarn, og det ser Jonna Jepsen som et problem.

»Jeg er ikke ude på at angribe pædagogerne, for opmærksomheden på dette område er ganske ny. Men jeg tror, at der er brug for at få emnet taget op på seminarierne og på pædagogernes efteruddannelse i de kommende år,« siger Jonna Jepsen, der selv er mor til et tvillingepar, som blev født for tidligt.

Hun ser det især som en barriere, at det traditionelt er lægerne, der følger de for tidligt fødte børns udvikling i de første år.

»Hele spektret af sansemotoriske og psykiske problemer, som børnene har, bliver overset, for lægerne lægger hovedvægten på barnets fysiske kondition. Mange præmaturbørn magter f.eks. ikke at være sammen med ret mange børn ad gangen, for de kan ikke overskue og fordøje de mange sanseindtryk, og mange af dem lever i en konstant angst for fremmede lyde, nye omgivelser og nye ansigter,« siger Jonna Jepsen.



Problemerne kommer senere. Indtil for nyligt regnede både læger og forskere med, at præmaturbørn inden for de første leveår ville genvinde både den fysiske og psykiske stabilitet. Men nu viser erfaringer både herhjemme og i udlandet, at mange af de psykiske vanskeligheder, som præmaturbørn har, først dukker op langt senere og ofte omkring skolealderen.

»For tidligt fødte børn er nemme at overstimulere. De skal som udgangspunkt have meget, meget trygge rammer og frem for alt forudsigelighed i deres liv. Som nyfødte oplevede de en følelse af svigt i forbindelse med adskillelse fra moren, og det kan følge dem i mange år. Fremmede ansigter og lyde betyder i høj grad fare og smerte. Børnene har om nogen brug for primærpersoner, som de kan knytte sig til. De kan tit heller ikke deltage i de samme lege som andre børn, men ønsker bare at være tilskuere eller i periferien af legen,« fortæller Jonna Jepsen.

De for tidligt fødte børn skal have en meget overskuelig hverdag, hvor dagsprogrammet ikke afviger fra det normale. Barnet har brug for at vide, hvad der skal foregå - gerne i god tid - og det har brug for faste rutiner og genkendelighed.



Væsentligt fra uvæsentligt. Et karakteristisk træk ved præmaturbørn er deres manglende evne til at skille væsentligt fra uvæsentligt. De er ofte ikke i stand til at skille og bearbejde informationerne.

»Hvis musikken kører i baggrunden, kan det være svært at få kontakt med et præmaturbarn, fordi opmærksomheden er rettet alle steder. Her er det altså musikken og alt det andet, der er væsentligt for barnet og ikke de andre børn eller voksne, som forsøger at skabe kontakt. Alt bliver kaos,« siger Jonna Jepsen.

Aktiviteter, som børn i almindelighed trives godt med, kan være en lidelse for præmaturbørn. Udflugter kan for eksempel virke ganske skræmmende på et præmaturbarn, og hvis barnet skal med, skal der ske en vis forberedelse. I det hele taget gælder det om at forberede barnet på enhver ændring af rutinerne, for virkeligheden skal svare til forventningerne - ellers bliver barnet stresset og dermed utrygt.



Koncentrationen mangler. Psykologiske undersøgelser viser, at mange præmaturbørn - op til halvdelen af børnene - har problemer med koncentrationen og indlæringen. Motorisk halter præmaturbørn også bagefter. En af forklaringerne er en ringe evne til at koordinere højre og venstre hjernehalvdel, men også på dette område er der hjælp at hente, hvis pædagogerne gennem observationer bliver opmærksomme på problemerne.

»Sammen med forældrene og kommunen er det muligt at inddrage det tværfaglige system - f.eks. fysio- og ergoterapeuter - som kan "krydstræne" børnene, så de bliver bedre til at koordinere bevægelserne. Men igen kræver det, at pædagogerne er opmærksomme på de tværfaglige muligheder for hjælp og støtte,« siger Jonna Jepsen.

Ud over de psykiske kvaler, som præmaturbørnene lever med, er der også en del fysiske symptomer, som kan plage dem i deres opvækst. Et svækket immunforsvar er normalt for præmaturbørn, og det betyder, at de nemmere får virusinfektioner og oftere end andre børn bliver syge med astmatisk bronkitis samt mellemøre- og lungebetændelse.



Bekymrede forældre. De små hypersensitive børn udgør ikke alene et komplekst "problem" for pædagogerne. Samarbejdet mellem pædagoger og forældre til for tidligt fødte børn kan ofte være vanskeligt, viser erfaringerne fra de foredrag, som Jonna Jepsen holder rundt om i institutionerne.

»De fleste forældre til præmaturbørn har været igennem mange og ofte dybt traumatiske oplevelser, som præger dem. De er ofte mere hudløse og betydeligt mere opmærksomme på deres barns udvikling, end forældre er flest. Derfor er det også vigtigt med åbenhed og dialog, når man som pædagog står overfor disse forældre,« siger Jonna Jepsen.



Senfølger ved for tidlig fødsel

Når et for tidligt født barn begynder i institution, vil det i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende hverken fysisk eller psykisk. Nogle af senfølgerne kan være:

Sen motorisk udvikling

Problemer med at integrere sanseindtryk

Hyperaktivitet eller passivitet

Sproglig forstyrrelse

Adfærdsvanskeligheder

Følelsesmæssige problemer

Separationsangst

Grundlæggende angst og usikkerhed

Koncentrationsbesvær - og indlæringsproblemer

Svækket hukommelse

Ustabilt søvnmønster



Læs mere:

Dansk Præmatur Forening har netop udgivet en ny, revideret folder om præmaturbørn i institutioner. Den kan rekvireres på tlf. 7025 2027 i telefontiden: mandag, onsdag og fredag kl. 20-22 og tirsdag og torsdag 13-15. Eller på mail: sekretaer@praematur.dk