De små ofre

Hver eneste dag møder læger rundt om på landets skadestuer børn, som er mishandlede efter ofte grov vold. Børnene har skader efter bidmærker, blå mærker på kroppen og især armene, skrammer og hudafskrabninger, og i nogle få tilfælde fatale kvæstelser af indre organer.

Alligevel ved ingen, hvor mange børn der behandles efter vold, og i hvor mange tilfælde voldssagerne bliver overdraget til socialforvaltningerne.

Mens voldsofferperspektivet er grundigt belyst, når det handler om voksne, er mørketallene for børnevold ikke blot mørke, men kulsorte. Ingen har et tilnærmelsesvist overblik over omfanget eller omstændighederne ved vold mod børn, men speciallæge Ole Brink fra Århus Amtssygehus er ikke i tvivl om, at der er et voldsomt behov for at få belyst området nærmere. Han har i to omgange stået i spidsen for en af Danmarks mest omfattende voldsofferundersøgelser, der har til mål at kortlægge omfanget af det såkaldte volds-mørketal. Altså de tilfælde af vold, som ikke kommer til politiets eller andre myndigheders kendskab.

Undersøgelsen er for nylig blevet publiceret i det videnskabelige magasin Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, og den dækker hele Århus politikreds og omfatter alle henvendelser til to store skadestuer i Århus. Børn&Unge har fået adgang til endnu ikke offentliggjorte oplysninger om den vold, der forøves mod børn.



Har du slået dit barn i dag? »I de traditionelle voldsofferundersøgelser ringer analyseinstitutter til 10.000 voksne og spørger, om de for eksempel har været udsat for vold inden for de sidste år. Og disse undersøgelser omfatter selvsagt ikke børn - og ingen forældre fortæller, at "i dag har jeg slået mit barn". Og det spørger ingen selvfølgelig om. Voldsofferundersøgelserne når simpelthen ikke ud til børn,« fortæller speciallægen, der er ph.d. i en afhandling om vold og til dagligt arbejder på Ulykkes Analyse Centret i Århus.

Hvis tallene fra den seneste voldsofferundersøgelse fra Århus politikreds omregnes til landsplan, svarer det til, at omkring 1400-1500 børn hvert år behandles på skadestuen efter vold. Men det reelle tal på mishandlede børn kender ingen, og intet tyder på, at nogen myndigheder ønsker at få et kvalificeret overblik over omfanget af vold mod børn.

Samtidig kan den vold, som børn udsættes for, være svær at opdage.

»Forældre eller andre voksne slår ikke børn i ansigtet, og det mønster kender vi fra hustruvold. Ingen voldsmand vil udstille volden, og derfor kan det være vanskeligt - også for en rutineret læge - at opdage, at han faktisk står over for et tilfælde af vold. Men der er faktisk et mønster, der går igen i de tilfælde af vold, vi ser mod børn. De kommer med en række kvæstelser, for eksempel bidmærker, hudafskrabninger, blå mærker på kroppen og især armene efter rysteture. Børnene er blevet slået i baghovedet eller har fået slået hovedet mod en væg,« siger Ole Brink.



Voldsskader overses. Kriminologer og politiet er enige om, at voldskriminaliteten generelt falder i disse år, og kriminalstatistikken og store omnibusundersøgelser af den skjulte voldskriminalitet bekræfter udviklingen. Også selv om massemedierne med blandt andet "Station 2" prøver at bilde befolkningen noget andet ind. Antallet af anmeldte voldstilfælde er steget, men det hænger sammen med en øget tilbøjelighed til at anmelde volden til politiet. Især unge kvinder finder sig ikke mere i at blive slået, men anmelder i stedet overgrebet til politiet.

Amterne har tidligere offentliggjort tal på børn behandlet på skadestuerne efter vold, og de tal svarer nogenlunde omregnet til de tal, som Ole Brink og Århus Politi er nået frem til. I perioden 1999-2000 registrerede de to store skadestuer i Århus samtlige skader efter vold, og disse oplysninger blev sammenkørt med voldsanmeldelser til politiet. Samlet blev der i løbet af et år anmeldt 1496 voldstilfælde på skadestuerne i Århus, og heraf blev de 870 sager anmeldt til politiet. Det svarer til 58 procent af alle voldstilfælde.

Af de 1496 voldsskader, som lægerne behandlede, kom de 74 tilfælde fra børn under 15 år, og tallene fordeler sig med 53 drenge og 21 piger. De tre af voldstilfældene blev rubriceret som grov vold med blandt andet knoglebrud og indre kvæstelser.

»En rutineret læge burde ret hurtigt få mistanke, når han står overfor et voldsoffer. Der er nogle omstændigheder, som bør vække mistanke, men det er ikke altid, det sker, fordi der arbejder mange yngre og nyuddannede læger på skadestuerne. Samtidig er der også en række barrierer og grænser, som skal brydes, før en læge konfronterer et forældrepar med sin mistanke. Han skal virkelig være sikker i sin sag, inden han spørger: Er dette barn blevet slået?«

Reglerne for lægernes indberetningspligt, når de står over for et mishandlet barn, er klar: Lægerne skal omgående underrette socialforvaltningen, men i hvor mange tilfælde det sker, er uvist. Endnu har ingen forskere sat sig ned og undersøgt, i hvor mange tilfælde socialforvaltningerne modtager indberetninger fra skadestuerne efter vold mod børn. Selv om det egentlig er en overkommelig opgave, som er løst i både Sverige, Norge, Finland, Frankrig og Tyskland.



Usikre tal. De officielle tal for behandling på skadestuen af børn efter vold er behæftet med en ubetydelig usikkerhed. Alene af den grund at forældre eller andre voksne, som ledsager børnene til behandling, ofte kommer med en plausibel forklaring på, hvordan skaderne er opstået.

»Vi får som læger ikke altid den rigtige historie - især ikke, når det handler om vold. Ingen vil indrømme, at de er gået for langt og har slået et barn. Derfor er de officielle tal udtryk for et minimum, men jeg tør slet ikke gætte på, hvad det reelle tal er,« siger Ole Brink.

Et andet usikkerhedsfænomen er diagnosen på voldstilfældene. I de officielle landsregistre bliver der kun registreret på én diagnose, selv om barnet kan have adskillige kvæstelser. Det er med til at give et forplumret og usikkert billede af en i forvejen håbløs og uoverskuelig problematik.

»Vold mod børn er utroligt tabubelagt, og det virker som om, ingen rigtig har lyst til at kigge nærmere på området. Der er forholdsvist langt imellem de grove voldstilfælde mod børn - men de er der. Jeg vil anbefale, at der kommer gang i et tværfagligt samarbejde omkring kortlægningen af vold mod børn, som indbefatter socialforvaltninger, politi, skadestuer, børneafdelinger, daginstitutioner, skoler og andre, som har tæt kontakt til børn,« siger Ole Brink.



1400 børn mishandles - eller det dobbelte?

Usikkerheden om de faktiske tal om vold mod børn spænder lige fra 1400 tilfælde om året til 3200-3600 tilfælde om året.

Tal fra cirka halvdelen af landets skadestuer viser, at omkring 1400 børn hvert år på landsplan behandles efter vold. Disse tal er hentet fra de amter, som registrerer årsagen til henvendelsen på skadestuen. Men tallet kan være dobbelt så højt, viser en analyse, som overlæge Finn Ursin Knudsen fra børneafdelingen på Gentofte Amtssygehus gennemførte for nogle år siden. Han indhentede tal fra socialforvaltninger, praktiserende læger, skadestuer og politiet, og hans opgørelse tyder på, at de officielle tal er udtryk for en betydelig underrapportering.

Disse beregninger er stort set de eneste nogenlunde pålidelige voldsoffertal på børn, som findes. Til gengæld giver litteraturen - også den nyeste - utallige eksempler fra voksne, som fortæller om mishandling, da de var børn. En søgning på bibliotekernes artikeldatabase giver umiddelbart mere end 1000 personfortællinger om voldsepisoder oplevet som barn.